Herren har brug for … …

Gartneren Ib blev ligesom Josef vækket af en af Herrens engle og i et syn så Ib, at han skulle leje en bestemt sal i den nærliggende by og at der denne dag søndag ville komme flere familier og enkelt personer til denne sal. Herren vil på sin specielle måde kalde familier og enkeltpersoner til, på denne bestemte dag at komme til den sal Ib havde lejet. Ib så, at hvis alle de Herren gav en mulighed for at komme kom, så ville salen blive fyldt.

Herrens engel åbenbarede nu for Ib, at Herren havde et specielt arbejde for de mennesker som kom til salen, men at det var frivilligt om de ville følge de anvisninger som Herre gennem Ib bad dem om. I et syn så Ib nu den måde at Herren ville udvælge de personer han skulle bruge og den prøve de alle skulle igennem for at vise hvor alvorligt og oprigtigt de nu mente deres kaldelse. Da Ib så videre i synet om hvad der var deres opgave og, hvordan de skulle udføre den, måtte han erkende at Herrens vej er uransagelige.

Da Ib ikke mere var under Herrens påvirkning vågnede han og vækkede straks sin kone Ella og fortalte hende det han havde set. Du må straks her i formiddag, sagde hun, tage ind til byen og leje den sal og vi må gøre os rede til at tage herfra.

Det var med en utrolig spænding at Ib, Ella og Lis (laboranten der flygtede) tog hen til salen. Lis og Ella havde planlagt at lave en meget stor gryde urtesuppe. De havde også bagt flere store grahamsbrød.

De var enige om at hvis ikke det blev spist der ved mødet, ja så ville de tage det med for at spise det senere. En af de ting der undrede Ib meget var at englen ikke havde sagt noget om, at han skulle sørge for en stor forsyning af forskellige fødevare til den tur de skulle ud på.

Englen havde sagt til Ib, at når klokken var 3, så ville der ikke komme flere. De der på grund af mistro og tøven ikke var kommet til salen kl. 3 ville ikke kunne finde den. Og han skulle derfor begynde at gøre rede for, den første prøve de skulle igennem.

Da Ib søndag ved middagstid ankom til salen kunne han se, at der på bænken ved indgangen sad en kvinde med et barn på en 6 – 7 år. Da Ib kom ud af bilen og gik hen imod hende rejste hun sig. Ib kunne se, på hendes hænder og påklædning at hun havde, måtte slide hårdt i det for at tjene til føden for hende og drengen. Før Ib nåde at sige noget sagde hun. Herren har befalet mig at være her ved denne sal inden kl. 3, så ville jeg få nærmere besked om hvad der skal ske. Har du noget med dette at gøre?

Ib svarede, at det havde han og at hun blot skulle komme med inden for i salen og vente der, så ville hun senere få at vide hvad der skulle ske.

Men jævne mellemrum kom der biler med en eller flere personer i, og nogle kom i en taxa. De var kommet til byen med tog eller bus og havde så taget en taxa det sidste stykke.

Da klokken nærmede sig 3 bankede Ib to grydelåg sammen nogle gange og råbte til de der endnu var uden for, nu var det tiden at de skulle komme ind i salen for om lidt ville døren blive lukket og derefter ville der ikke være nogen som kunne komme ind.

Det første jeg gerne vil sige til jer, sagde Ib, da han kl. 3 havde lukket døren, er at I ikke må tro at jeg er et specielt helligt eller godt menneske. Jeg er et ganske almindeligt syndigt menneske ligesom alle i der sidder her. Jeg vil fortælle jer mange ting som lyder helt utroligt og som i måske vil tvivle på, men her vil jeg bede enhver af jer at tænke på hvorfor i er her. Det er fordi Herren på mange forskellige måder har kaldt hver eneste en af jer til at komme her.

Hvis alle de Herren har kaldt på var tilstedet her nu, ja så ville der være mere en dobbelt så mange af jer. Husk på at det ikke er mig der har bedt jer komme, men Herren.

Vi er samlet her fordi Herren har kaldt på os, fordi Herren har en opgave som vi i fællesskab skal udføre. Jeg ved hvad opgaven er, men jeg har ikke på nuværende tidspunkt lov til at fortælle jer om det. Det jeg derimod har lov til at sige til jer er at før vi kommer frem til den opgave Herren har for os, skal vi alle gennem nogle prøver.

I ved at Herren gang på gang prøvede Israelitternes lydighed og oprigtighed. Det vil også ske med os. Og når jeg siger os, så er det fordi der ikke er nogen af os der er tilstedet her som vil komme frem til målet uden prøvelser. Jeg kan sige til jer at det ikke er mig der har bestemt hvad disse prøver består i. Jeg har i et syn set dem alle, og jeg frygter og bæver ved tanken om at skulle gennem specielt et par af dem.

Der er i alt fire prøver vi alle skal igennem, nogle vil måske have let ved en eller to, og svært ved en anden. Men, og det er meget vigtigt. Der er ingen, ikke en eneste af os som ikke kan bestå alle prøverne. Herren kender hver eneste en af os, han kender vore svagheder og vor styrke. Og jeg er af Herren gentagende gange blevet forsikret om at alle, der har et virkelig oprigtigt ønske om at bestå prøverne, også vil kunne bestå, men det kræver en urokkelig tro på Herren og et virkeligt oprigtigt ønske om at komme gennem prøvelserne.

Der er ingen, som på noget tidspunkt vil blive tvunget til at fortsætte, enhver kan når som helst sige stop. I skal blot være klar over konsekvenserne. De af jer, og det håber jeg er alle af jer, som vælger at gå hele vejen, er sikker på en plads i Guds rige.

Ib holdt en pause før han fortsatte.

De der i dag eller på et senere tidspunkt vælger at, sige stop, til dem kan jeg kun sige, jeg har ikke noget ord fra Herren om hvad der vil ske med jer, men min egen personlige tro er at de der vælger en anden vej vil få det mange gange sværere. Jeg kender kun nogle ganske få af jer. Jeg ved ikke hvor mange af jer der kender hinanden, men jeg kan sige til jer at de fire prøvelser vi alle skal gennem vil være prøvelser, som er så stærke at med mindre, at du virkelig har et ønske om at komme igennem, ja, så vil du ikke kunne klare det.

Jeg vil om lidt fortælle jer om den første prøve, de øvrige tre har jeg ikke lov at sige noget om før vi står over for dem.

Det samfund vi i dag lever i, er et samfund, hvor der ingen konsekvenser er. Denne indstilling har i stor udstrækning fundet vej ind i de forskellige menigheder. Vi er alle mere eller mindre blevet så påvirket af dette at vi også i vort Guds forhold ikke mere er så nøjeregnende og så trofaste, som vi buede være. Den første prøve, er en prøve som til det yderste vil kræve at vi nægter, at følge det vi ser og hørere, men udelukkende gør det som Herren befaler os. Jeg ved at der er nogle, som er kommet hertil med taxa I skal ikke være bekymret for der vil også være plads til jer.

Det den første prøve går ud på er at, vi alle bliver fordelt i de biler som er her. Ingen der er i familie med hinanden må køre i samme bil. Forældre og børn må ikke køre i samme bil. Søskende, må ikke køre i samme bil. Jeg har her, nogle konvolutter, I hver konvolut er der et kort og en beskrivelse af den vej hver enkelt bil skal køre.

Der er ingen af jer der skal bekymre jer om, hvor meget benzin eller diesel i har i tanken, for Herren vil på sin specielle måde sørge for at det brændstof i hver især nu har i tanken er nok. Selv om måleren står på tom, skal du ikke være bekymret, der er nok.

Når i har sat jer ind i bilen her uden for på parkeringspladsen og lukket døren, så må ingen af jer under nogen omstændigheden forlade bilen eller åbne døren før i kommer til det sted, hvor den rute i skal køre slutter. Først da må i åbne døren og stå ud. Det lyder jo alt sammen let nok og det skulle vel være en smal sag for enhver at følge denne anvisning.

Som i ved blev Job prøvet. Satan havde af Gud, Herren fået lov til at gøre forskellige ting, ved Jobs familie, dyr og ved Job selv. På samme måde har Herren givet Satan lov til på alle mulige måder at bedrage jer på jeres tur. Herren har sat den grænse, som Satan ikke kan overskride, at så længe bilens dør er lukkede, kan Satan ikke røre nogen af de der befinder sig i bilen. Satan kan heller ikke standse bilen, Satan kan ikke, åbnedørene eller vælte bilen eller noget andet lignende, men han kan og han vil ved hjælp af sine ånder og engle gøre alt, for at få jer til at åbne en af dørene.

I vil se en, som ligger på vejen og er såret og som trænger til hjælp.

Men der er ingen, det er et bedrag.

Satan vil få det til at se ud som, i ikke kan komme videre af den vej i kørere på og ved skilte og andet bedrag prøve at få jer til at køre en anden vej, men så længe i nøje følger den vej der er aftegnet og beskrevet i konvolutterne her, så skal i fortsætte uanset hvad i ser eller hørere. Følg den vej Herren har aftegnet på kortet her i konvolutten og hold dørene lukket, stands ikke, åben ikke dørene under nogen omstændigheder, hvis i gør det standser, vender om, kørere en anden vej end den der er vist på kortet eller åbner døren, så er i fortabt og i vil aldrig komme frem til målet.

Kortene i konvolutterne er forskellige. Nogle af de ruter der er aftegnet er længere end andre. Jeg ved ikke hvilke rute eller længde der er i de forskellige konvolutter.

Vi vil nu holde en kort pause medens i tænker over det jeg her har sagt. Og dog der er lige en ting mere. Hvis der i en bil opstår uenighed om at åbne en dør eller køre en anden vej eller standse op. Så kan jeg sige til de af bilens passagerer, som vedholdende ønsker at følge Herrens anvisninger, at i vil ikke blive ladt tilbage Herren vil fjerne de andre og hvis en af dem er bilens føre vil en af de tilbageværende være i stand til at køre bilen.

Det er i orden, hvis i indbyrdes selv kan finde ud af hvem der vil køre sammen, men husk ingen familie eller venner må køre samme bil. De der ikke har fundet nogen, at køre med når klokken er 6 vil jeg hjælpe med at komme med i en af bilerne. Klokken 6 vil konvolutterne med den indtegnede rute blive udleveret hvorefter de der har fundet sammen så der er en bil fuld kan gå ud til bilen og lukke døren, først da kan konvolutten åbnes, men husk nu, at dørene ikke må åbnes igen før i er ved målet. Husk det nu, når i har lukket dørene, så må de ikke åbnes igen før i når frem til målet.

Et yngre ægtepar, var blevet enige med et par damer om at køre sammen i ægteparrets bil. Efter at de havde fået konvolutten udleveret gik de ud til bilen, satte sig ind i den og lukkede dørene og den unge mand startede motoren, nej, hov sagde den ene af damerne jeg har glemt min taske, hun tog i døren for at åbne den, nej, nej råbte de tre andre i munden på hinanden, det må du ikke.

Det kan der da ikke ske noget ved, sagde hun, vi er jo ikke kørt fra parkeringspladsen endnu.

Du må ikke stå ud, sagde den unge kone, der blev udtrykkelig sagt at det gjaldt fra vi var kommet ind i bilen og dørene var lukket. Å åh, sådan noget pjat, så nøjeregnende behøver vi da ikke at være, sagde hun og åbnede døren og stod ud.

En efter en kørte bilerne fra parkeringspladsen og da Ib kom ud så han at der stadig holdt en bil på parkeringspladsen. Han gik over til bilen og satte hånden hårdt imod bilens dør idet han sagde. I må ikke åbne dørene, men hvorfor holder i stadig her?

Den unge mand forklarede at den ene af damerne var stået ud for at hente sin taske.

Så kan i godt køre, sagde Ib for hun kommer ikke tilbage.

I en af de biler, som var kommet et godt stykke frem, var 2 midaldrende ægtepar. De var blevet enige om at de to mænd skulle sidde foran og tage sig af kørselen og at finde vej. De to kvinder skulle bede, læse fra Bibelen og synge lovprisninger til Herren. De sad alle og glædede sig over så godt turen var gået indtil nu og at der ikke havde været nogen problemer. Den ene af damerne havde lige læst om Jesus der lå og sov i en båd da det begyndte at storme.

Da de så en politibil, som holdt ved siden af vejen og et par betjente standsede alle biler hvorefter de en efter en enten vendte om eller kørte ned ad en sidevej. Da de kom frem til betjenten rullede de vinduet ned betjenten hilste venligt på dem og fortalte at et meget voldsomt uvejer havde forårsaget, at den bro der skulle være over floden et par kilometer længere fremme var blevet skyllet væk, og at de nu enten skulle vende om eller køre ned af den første sidevej for at komme til en anden bro.

Tak for det sagde chaufføren og kørte nogle hundrede meter frem, hvor han holdt ind til siden. Medens han så på sin sidemand, som sad med kortet, spurgte han. Er du sikker på at dette er den rigtige vej?

At vi skal lige ud over den bro der ikke er der mere?

Med blanke øjne så han på chaufføren og sagde, jeg er så sikker, som et syndigt fejlende menneske kan være.

Godt, sagde chaufføren, så kørere vi. Og medens de kørte frem mod floden, begyndte de alle at synge.

Er dit anker fæstet på sikker bund,
når vildt stormen raser på hav og sund?
Ja, når strøm og flod sætter heftigt an,
går det da i drift eller holder stand?

Kor:
Vi har et anker, som svigter ej,
troen, der holder på livets vej;
ingen magt det rykke kan afsted,
er dets holdebund Jesu kærlighed.

Sænk dit anker dybt, ja så dybt da ned
i din frelsers evige kærlighed.
Er det fæstet sikkert på klippen stærk,
ej det rokkes skal af den ondes værk.

Gennem frygt og tvivl og i modgang svær,
når du kastes om blandt de skjulte skær,
under stormens rasen du fast dog står,
ingen bølge vred over skibet slår.

Det vil holde fast selv i dødens stund,
så du ikke stander på tvivlens grund.
Snart vi ankre skal hist på Himlens kyst,
hvile ud fra strid ved Jesu bryst.

Da de nærmede sig floden kunne de se, hvordan de store vandmasser slog mod floden sidder og sprøjtede ud over flodbredden, kør broder kør, råbte en af kvinderne fra bagsædet.

Da de nogle sekunder senere kørte videre ad den vej der førte frem mod målet for deres køretur, var der igen af dem der kunne forklare, hvordan de var kommet over floden. De blev enige om at holde ind til siden for i fællesskab at takke Herren!

Nogle af bilerne, havde i de anvisninger de fik i konvolutterne fået at vide at de skulle køre til bestemte rastpladser og når de kørte ind på rastpladsen skulle de dytte nogle gange i hornet. Der ville så komme en eller flere personer og spørge om det er den bil Herren har sendt, hvortil de skulle svare ja, følg efter mig!

På et eller andet tidspunkt efter at i er kørt ind på parkerings eller rast – pladsen vil der komme en stor lastvognstog ude på den vej i er kørt fra, den vil komme fra modsatte side som i er kommet fra og den vil blinke nogle gange med lygterne og tude nogle gange i hornet. Når dette lastvogns tog kommer, har i fem minutter til at komme ud på hovedvejen.

Selv om humøret stadig var højt, ude på rastpladsen, hvor Arne, Keld, Sara, Ellen og Harry, nu havde holdt i over 30 timer, så var der ingen som mente at det var forgæves eller, at det var en fejltagelse, at de holdt der. Efter at de havde spist til aften, sagde Sara, jeg tror, at vi skal holde her endnu en nat, og selv om det ikke er særlig rart at sidde og sove i bilen, skal vi alligevel være glade. Jesus har sørget for at dejligt vejer og at vi har fået både brød og frugt.

Vi har nogle sangbøger i rygsækken, sagde Ellen, så jeg foreslår at vi synger nogle kristne sange.

Selv om de ikke var gode til at synge, så sang de alle godt med og glædede sig over det dejlige kristne samvær og de dejlige sange gjorde at de alle kom i rigtig godt humør og tiden fløj af sted, så de blev alle helt forbavset da Keld kom til at se, at klokken allerede var over 10 om aftenen.

Ja, sagde Arne, så er det vel ved at være ved den tid, hvor vi må se om vi kan få lidt mere søvn end sidste nat, for da blev det ikke til ret meget, men jeg tror nu at det vil være godt med en rask spadseretur først.

Alle var enige med Arne i at det ville være godt med lidt motion før natten. Efterhånden som de ikke syntes at have kræfter til mere motion gjorde de sig klar til endnu en nat i bilen. Efter at de havde holdt en kort andagt og bøn, sagde de godnat til hinanden. Men før de havde fået sig sat rigtig til rette, kørte en bil, som dyttede voldsomt i hornet ind på parkeringspladsen Keld var den der først kom ud af bilen og løb over til den bil der lige var kommet. Det er den rigtige bil råbte han tilbage, vi skal hurtig ind i bilen igen, så vi er klar til at køre efter dem.

Efterhånden, som de forskellige biler ankom til herberget i Gotha ved Erfurt i Tyskland, stod gartners kone og tog imod dem og anviste dem, hvilke værelser de kunne sove på. Alle fik at vide, at der var morgenmad kl. 7 og at man skulle være klar kl. 8 hvor dagens opgaver ville blive uddelt.

Den næste morgen medens de endnu sad ved morgenbordet, gik Ib og så meget nøje på de forskellige og han bemærkede, blandt nogle af dem han kunne huske havde været tilstede i forsamlingshuset gik snakken ret livlig og han forstod at der manglede en bil. Da de så at Ib standsede op ud for dem spurte de, hvad sker der nu med den der var med i denne bil?

Hvortil Ib svarede, at alle havde den samme mulighed for at nå frem til herberget, men at der var nogle betingelser som skulle opfyldes for at dette kunne ske.

Det næste sted Ib standsede op var ud for en ældre mand som han også havde bemærket i forsamlingshuset. Ib stod lidt og så på ham og kom til den konklotion at her var en mand som ofte havde kæmpet med Gud i bøn, Ib så på ham og da han så op på Ib, sagde Ib at han gerne ville tale med ham.

Han rejste sig og sammen gik de over til en af salens sider, hvor der ikke var nogen som sad og spiste. Da de var kommet der over så Ib på ham og sagde, jeg går ud fra at du vil være med på hele turen.

Jeg ønsker det, men jeg kan kun klare det, hvis Herren giver mig kræfter til det.

Hvad hedder du spurgte Ib?

Benjamin svarede manden:

Herren vil give dig styrke, sagde Ib, han har brug for dig. Han har en opgave til dig.

Benjamin så på Ib,

Ib sagde, i et par af bilerne havde på Herrens bud, nogle biler med fra rastpladser, hvor de havde ventet på at blive hentet.

Ja, sagde Benjamin, jeg var selv en af dem der havde nogle biler med hertil.

Hør nu her sagde Ib, dem der var i disse biler taler forskellige sprog. Nu her kl. 8 når alle er færdig med morgenmad har jeg nogle oplysninger, som alle skal høre, nu bliver det din opgave, at finde ud af, hvor mange forskellige sprog der skal oversættes til og hvem der kan oversætte, jeg kan tale på dansk eller engelsk alt efter hvad du finder ud af vil være det bedste.

En ting, sagde Ib, medens han løftede en pegefinger mod Benjamin det er ikke i orden at f.eks. manden forstår det der bliver sagt og at han så på et senere tidspunkt fortæller det sin kone. Den går ikke, konen vil på denne måde kun få et kort og ufuldstændigt referat, og de oplysninger Herren har til jer er alt for vigtige til at de kun bliver reformeret i en eller anden forkortet udgave. Derfor skal alle, kunne forstå hvad der bliver sagt.

Da klokken blev 8 spurgte Ib, Benjamin om tolkene var fundet.

Ja svarede Benjamin og du skal blot tale på dansk, men ikke for hurtig, da tolkene har behov for lidt tid til at oversætte. Jeg har delt dem op i forskellige grupper alt efter hvilket sprog de forstår.

Fint, sagde Ib.

Et øjeblik efter klappede Ib kraftigt i hænderne for at få alles opmærksomhed. Hvorefter Ib sagde måske er der nogle af jer som har bemærket at der er en bil med fire mennesker, som kørte fra forsamlingshuset på samme tid som de øvrige. Måske husker i at jeg i går i forsamlingshuset sagde, at hvis alle som Herren havde kaldt på, havde været til stede, så ville de have været mere end dobbelt så mange. Jeg ved også at der på rastpladserne, hvor nogle blev hentet fra, kunne nogle som slet ikke mødte op også have været der.

Alt sammen, på grund af ulydighed, hvis alle de Herren har givet en mulighed for at kunne have været her i denne sal havde været her, så havde der været fyldt op ved alle bordene og mere en dobbelt så mange som vi er nu ville have været her. Alt sammen fordi de ikke fulgte Herrens anvisninger.

Lad mig læse nogle vers for jer om hvordan Jesus søgte ud til øde steder for at bede.

Mark 1,35 Ganske tidligt, mens det endnu var helt mørkt, stod Jesus op, og han gik bort og ud til et øde sted og bad dér.

Mark 6,31-32 Og han sagde til dem: "Kom med ud til et øde sted, hvor I kan være alene og hvile jer lidt." For der var mange, som kom og gik, så de ikke engang havde tid til at spise. Så sejlede de i båden ud til et øde sted for at være alene.

Jeg kan fortælle jer, at den opgave Herren har for alle jer der er samlet her er, at I skal være værter på et sted, hvor de der forkynder det sidste advarselsbudskab til jordens befolkning kan komme for at få behandlet de sår de har efter de pinsler de har gennemgået og for at hvile ud før de skal fortsætte deres arbejde.

Dette sted er en grotte i et bjerg, som Herren vil vise os om nogle dage. Men for at denne grotte, kan blive et hvilested, hvor sårede kan blive behandlet og hvor trætte kam få hvile vil det kræve at stedet skal gøres klar til det med de allermest nødvendige ting.

Jeg kan sige jer, sagde Ib, at vi skal være der i ca. 3 år måske lidt længere, jeg ved det ikke helt præcist, men mellem tre og tre og et halvt år.

Jeg kender jer ikke, men jeg ved at der i blandt jer er en læge, en sygeplejerske og en som har kendskab til forskellige former for hospitals udstyr, røntgen, og lignende. Vil disse tre personer være venlig at komme her frem foran.

En efter en kom de tre forsigtig frem foran Ib.

Hør nu efter, hvad jeg siger, sagde Ib, for det som nu sker med disse tre her, vil lidt efter lidt ske for flere af jer. Fremgangsmåden vil være den samme.

Henvendt til de tre sagde Ib nu. Her uden for herberget holder nogle taxi, gå ud og sæt jer ind i en af dem og bed chaufføren om at køre jer til et firma som fremstiller eller sælger hospitalsudstyr. Når i kommer ud til firmaet skal i spørge efter et feltlazaret, det vil sige et lille miniature hospital som bruges af militæret ude ved fronten.

Men hensyn til ting, som der bruges meget af. Handsker, kanyler, glas, skåle og andre lignende ting skal I kun have et karton af hver, så vil Herren velsigne det således at der vil være nok. Når i har fundet de ting frem der er behov for, så siger i, at Herren har brug for disse ting, og i vil så få det alt sammen.

En meget vigtig ting er, at det alt sammen skal leveres ved Erste Bauhaus senest klokken 4 i eftermiddag.

Derefter skal i køre til et sted, hvor de har medicin og få et karton af hver, og hvad er det i skal sige. Spurgte Ib og så på de tre.

"Herren har brug for disse ting" svarede sygeplejersken.

Ja, sagde Ib! Det er rigtig, men hvad skal I sige mere?

De tre så på hinanden.

At det skal være ude ved Erste Bauhaus senest klokken 4 i eftermiddag, sagde Ib.

Henvendt til de tre sagde Ib har i nogle spørgsmål?

Når i er færdig med jeres opgave så kommer i tilbage her til. Der skal ikke betales noget til taxichauffør da de alle kørere for Herren.

De tre tog nu af sted og Ib sagde at han vidste at der blandt de tilstedeværende var nogle som havde kendskab til elektriske installationer. Da de fire stod foran Ib sagde han. I grotten er der et vandfald, I skal finde et firma som har en lille turbine, som kan frem stille el ved hjælp af et vandfald.

Den skal kunne producere så meget el at der vil være nok til en fuld belysning af ca. 5 – 10 bygninger på størrelse med herberget her, hvis vi tændte lys over alt i bygningen. I skal sørge for det nødvendige værktøj for at kunne lave de installationer der skal til. Med hensyn til kabel, ledninger, lamper af forskellige størrelser og lignende er en kassefuld, eller et karton, en rulle er nok, Herren vil velsigne det på en sådan måde at der vil være rigeligt.

Og hvad er det i skal sige, når i har fundet varen frem?

"Herren har brug for disse ting" og de skal være hos Erste Bauhaus senest klokken 4 i eftermiddag.

Fint, sagde Ib, af sted med jer.

Henvendt til forsamlingen sagde Ib, der er også en tømrer og andre som havde forstand på at arbejde med træ, vil I være venlig at komme her frem foran. Tre af de tilstedeværende trådte frem foran, og henvendt til dem sagde Ib. I grotten er der nogle dybe kløfter, det bliver jeres opgave at spærre vejen til disse kløfter således, at ingen kan falde ned i dem. Samtidig skal i over en af kløfterne lave fem toiletter. Over en anden skal der være til at tage brusebad. Der skal også være et sted at kaste affald ned, men alt sammen således at børn ikke kan falde i. Vi skal have bænke at side på og borde at side ved og spise, der ud over skal der være til nogle skillerum og forskellige andre ting. Ude ved grotten kan vi fælde træer til stolper og underlag på borde og bænke.

Selv om det er Guds ord der er den vigtigste føde så skal vi også have en fysisk føde. Jeg vil nu bede de der har kendskab til madlavning, ernæring og lignende om at komme her frem foran. Ib bad nu de fire om at anskaffe nogle af de grundlæggende fødevarer, blot et karton af hver. Og i skal også tænke på nogle baljer til frugt, nøder, bær og spiselige planter, planter, glas, bestik og lignende.

Ib så ud over de tilstedeværende, som om han søgte en bestemt person. Så sagde han, ja som i jo alle har hørt, så bliver der jo nu samlet alt det der er nødvendig af udstyr uden ved Erste Bauhaus, men det hjælper jo ikke meget, hvis ikke vi kan få det ud til grotten. Jeg vil gerne allerede nu sige at det vil blive en meget vanskelig opgave, som vil kræve en ubetinget tro på Gud. Men jeg er overbevist om at der her i blandt jer er et par, erfarende chauffører, som ved hvordan man kommer rundt med en attenhjulet lastvogn. Jeg vil bede de to erfarende langturs chaufførerne som er tilstede her om at komme her op.

Anton og Annette rejste sig og gik op imod Ib.

Ja, sagde Anton det er jo nok min kone og mig der tænkes på, men, hvad med Johannes vor søn på syv år, kan han være med i lastvognen?

Nej, sagde Ib, det kan han ikke, men jeg kan med sikkerhed love jer at der vil blive passet godt på Johannes, han kan hele vejen følge med min kone.

Anton og Annette havde en kort samtale, hvorefter de gik hen til Johannes under samtalen med ham pegede de over på Ibs kone og lidt efter gik de alle tre over til Ibs kone og med tåre i øjnene sagde de, nu overlader vi det bedste og mest dyrebare vi har i din varetægt, og beder dig om at du vil passe godt på ham. Og henvendt til Johannes sagde de, at nu skulle han være en stor dreng og gøre som Ella sagde.

Annette og Anton gik nu tilbage til Ib. Ja, så er vi rede sagde Anton.

Ib sagde at når de om lidt kom ud i taxaen skulle de bede chaufføren om at køre dem til et bestemt firma, hvor de havde store lastvogne og her skulle de finde den, de nu mente ville være den rigtige til turen, derefter skulle de køre ud til Erste Bauhaus i kan få taxien til at køre foran og vise vej. Når i kommer ud til Erste Bauhaus er der en stor hal hvor de varer, som de forskellige har fået fat på og kørt du til. Måske er det ikke kommet alt sammen når i kommer derud, så det vil nok være en fordel at vente til kl. 4 med at begynde at læsse. I må sige til folkene derude, hvordan i vil have det læsset, men lad mig sige jer at det skal læsses således at det ikke kan falde af eller vælte rundt mellem hinanden. I har fire timer til at få læsset og bundet tingene fast, det er nemlig således at, hvis ikke i begge er inde i lastvognens førerhus og begyndt at køre når klokken er otte så kommer i ikke af sted så sørg for at få læsset og komme af sted.

Her er en konvolut, som i skal åbne når i begynder at køre. Der er et kort, hvorpå den vej I skal køre er indtegnet, der er også en beskrivelse af turen med angivelse af vejnavne, kende mærker og vejens beskaffenhed. Der er brændstof nok på lastvognen til hele turen, så I skal ikke tanke nogen steder. Satan vil på hele turen søge at få jer til at give op og en endnu vigtigere ting, han vil ved hjælp af forskellige bedrag søge at få jer begge ud af førerhuset på samme tid. Så længe en af jer er helt inde i førerhuset, kan der ikke ske nogen af jer eller lastvognen eller lasten noget. Men hvis det ved bedrag eller på anden måde lykkedes for Satan at få jer begge ud af førerhuset på samme tid, så har han frit spil ikke blot med jer men også med lastvognen og i vil ikke komme frem til grotten.

Den ene af jer må stå ud af førerhuset, hvis I synes at det er nødvendigt. Det kan f.eks. være for at komme på toilet, købe mad eller lignende, hele turen vil tage tre døgn. På kortet er der syv punkter med en tid, i skal være ved disse punkter senest på det tidspunkt der er angivet. I må meget gerne være der før og i må også køre derfra før tidspunktet. I kan køre ind på en rastplads for at spise og sove. I skal blot hele tiden huske på at den ene af jer skal være helt inde i førerhuset. Når jeg siger helt inde, så er det meget bogstavelig ment. Hvis den ene af jer er ude og den anden åbner døren og strækker et ben ud eller ruller vinduet ned og strækker en arm ud, ja så vil en af Satans ånder straks gribe fast i benet og trække personen ud. Hvis det er en arm der strækkes ud af vinduet så vil Satans ånd gøre alt hvad den kan for at trække vedkommende ud af vinduet, i bedste fald vil det være armen der bliver rykket af.

I vil se jeres søn Johannes ligge såret på vejen, men det er et bedrag.

I vil høre jeres forældre, søskende, venner og andre klage og jamre sig og råbe om hjælp. Men det er et bedrag, kør videre, lad være med at standse.

På det sidste stykke af vejen vil Satan bedrage jer på en anden måde, for jer vil det se ud som om det halve af vejen mangler og da det er oppe i bjergene betyder det at det vil se ud som om at lastvognen vil styrte i afgrunden men fortsæt, hold jer inden for et par meter, fra klippevægen.

Der vil være broer, som efter det i ser, ikke er der, men det er et bedrag. Kør videre, Herren er med jer, og han har brug for den last i kommer med.

Når i nærmer jer målet vil i se en regnbue bro over en dyb kløft, og her vil Johannes stå og vinke med et stort bregneblad. Når I ser dette, men pas på Satan vil forsøge at bedrage jer med noget der ligner det, men han kan ikke frembringe alle tre ting. Regnbue broen, jeres søn, og et stort bregneblad. Satans ånder kan vise jer to af tingene, men ikke dem alle tre.

Hvis jeg må give jer et godt råd så ville jeg få svejset den ene af dørene på lastvognen fast, således at den ikke kan åbnes. Jeg vil også få vinduet sat fast så det ikke kan rulles med. Her er konvolutten med kortene og penge så I kan købe noget at spise, men husk, sagde Ib idet han så meget alvorligt på dem og løftede formanende den ene hånd i vejret. Den ene af jer skal hele tiden, under hele turen fra i har læsset ude ved Erste Bauhaus og til i ser alle tre ting, regnbue broen, Johannes og et stort bregne blad, være helt inde i føre huset.

Sidst på eftermiddagen var alle de der var sendt af sted i taxier, kommet jublende tilbage og de kunne alle fortælle om hvor store ting Herren havde gjort.

Da alle var ved at være færdig med at spise aftensmad, kaldte Ib på en af de lidt yngre mænd, som var kommet med en af bilerne fra restpladsen. Ib bad ham om, at han klokken 7 skulle holde en andagt på højest 30 minutter.

Henvendt til Benjamin sagde Ib, at han skulle sørge for at der blev oversat således at alle kunne forstå det.

I morgen, spiser vi morgenmad klokken 7, klokken 8, vil jeg fortælle jer om den prøve vi i morgen skal igennem og som for nogle af os sandsynligvis vil blive den vanskeligste af dem alle, men, sagde Ib idet han løftede hånden, det vil også være en prøve, hvor vi på en hel fantastisk måde vil se Guds omsorg for os.

Det vil blive en fysisk hård dag i morgen, men alle der har et oprigtigt ønske og vilje til at klare prøven vil Herren også give kræfter til det. Jeg ved at vi alle har oplevelser som vi gerne vil fortælle hinanden om, men tiden er ikke til det nu der vil på et senere tidspunkt i grotten blive rige muligheder for alle til at fortælle om deres specielle erfaringer, i aften vil jeg forslå at vi når andagten er slut samles i små grupper eller enkeltvis har en kort bønne stund, hvor vi siger Gud tak for den hjælp han har givet os i dag og lad os også bede om tro, kraft og styrke til at klare prøven i morgen, og jeg vil også bede jer alle huske på Anton og Annette, som nu er på vej i en stor lastvogn med de ting der i dagens løb er blevet samlet sammen. Anton og Annette vil i de kommende dage blive udsat for nogle meget, meget alvorlige prøvelser.

Lad os ikke bruge flere timer i bøn, men lad os prøve at få så meget hvile, som muligt for i morgen vil vi få brug for alle de kræfter vi kan samle.

Ved morgenbordet, gjorde Ib opmærksom på at alle skulle smørere sig en madpakke, men som Ib sagde, der er ingen grund til at smørere et stort antal stykker, men blot en to til tre stykker, så vil Herren velsigne det således, at man ikke vil komme til at sulte.

Da alle var samlet efter morgenmaden, sagde Ib, i dag skal vi i vore biler køre ca. 150 kilometer op i bjergene. Da de alle var kommet op til noget der ligner en platform, stod de ud af bilerne og sammen med de allermest nødvendige ting gik de væk fra platformen, hvor alle bilerne holder. Når solens skygge kommer til et bestemt sted, vil en kraftig hvirvelvind feje alt hvad der er på denne platform ned i kløften.

Vi vil dele os op i nogle grupper, sagde Ib, hver gruppe vil få et reb, hvor de to ender bliver bundet sammen, vi vil nu lægge rebet ned på jorden således at det danner en cirkel. De der hørere til gruppen skal gå ind i rebets cirkel. Fordel jer nu langs rebet og tag fat i det og hold godt fast. Hør nu godt efter, hvad jeg siger. Herren vil nu lade rebet være som et helligt uigennemtrængelig hegn omkring de der er inde i rebets cirkel. Det er ikke nødvendigt at alle holder fast i rebet, men det gælder livet at alle bliver inde i rebets cirkel.

Vi vil møde soldater, men geværer, kanoner og forskellig andre frygtelige ting, men kære venner ingen af disse ting kan komme ind i cirklen. Så selvom der bliver sigtet på jer og skudt på jer, så vil kuglerne ikke kunne gøre jer noget så længe i er inde i rebets cirkel, men hvis nogen, kommer uden for, ja så bliver de soldaternes og kuglernes bytte.

Vi vil gå fremad inde i cirklen, vi skal hjælpe hinanden med at holde rebet oppe i en behagelig bærehøjde. Hvis børnene løber rundt inde i cirklen er det helt i orden, men hvis de løber uden for, - Ib hjorde en lang pause før han sagde, så lad være med at følge efter dem.

Vi skal ca. 12 kilometer frem, hvor en landmand har noget halm liggende i en lade. Vi skal være ved denne lade før solen forsvinder bag bjergene. Når vi når frem til denne lade kan vi hvile os til i morgen.

Ib udpegede nu tre af gruppens kvinder og fortalte, dem at de skulle gå sammen i den forreste cirkel og at de var ansvarlige for at nå laden før solen forsvandt bag bjergene. I bestemmer, hvornår der holdes pause og hvor længe. Også under pauserne skal alle blive inde i cirklen.

Kan i se den lille grøft der fremme, spurgte Ib.

Alle svarede ja.

Når denne grøft er passeret, kan Satan forsøge at angribe os, men husk, han kan ikke gøre os noget så længe vi bliver inden for cirklen. Kort efter at de var kommet over grøften kom en gruppe soldater stormende frem imod dem flere af de der var inde i cirklen veg skrækslagen til bage, men Ib råbte med høj ryst, bliv inde i cirklen, frygt ikke – bliv inde i cirklen. Herren bevarer os.

Mange var skrækslagen da de så soldaterne komme stormende frem i mod dem. Men Herrens ånd påvirkede også nogle til at bevare roen og gribe fat i de skrækslagen, som ellers ville være styrtet ud af ringen. Nogle af soldaterne affyrede nu deres maskinpistoler mod den skrækslagne gruppe, andre tog håndgranater, afsikrede dem og kastede dem mod grupperne. De i grupperne, som havde bevaret roen og i tillid til at det Ib havde sagt om at ingen kunne røre dem, når de blot holdt sig inde i ringene, så nu til deres store forundring at håndgranaterne, ligesom ramte en usynlig mur når de nåede rebet, hvorefter de faldt ned og eksploderede men ikke så meget som et græsstrå rørte sig på den anden side af rebet. Se, se her råbte de til de skrækslagene og pegede på, hvordan kugler og håndgranater faldt til jorden når de nåede rebet. Nu lød et øredøvende Pris Herren!

Herren er mægtig!

Ib råbte nu, tag fat i rebet og lad os gå fremad. Soldaterne stod målløse og så skiftevis på deres maskinpistoler og på grupperne inde i ringene af reb.

En af kvinderne foreslog at man skulle synge en sang.

En anden forslog "Fremad kristen ungdom i en samlet hær."
Samler eder, unge, på vor herres bud,
under korsets banner gå i kampen ud!
Herren vil vi tjene fra vor ungdoms dag,
helliget alene sandheds store sag.

Kor: Fremad, kristen ungdom,
i en samlet hær.
Under korsets banner
tro til døden vær!

Frem i Herrens krige, frem på Herrens ord!
Mørkets magt må vige, selv om den er stor.
Jesus, vor forløser, fører denne hær,
derfor skal vi vinde sejr frern og nær.

Frem da, frem du unge, fem med frejdigt mod!
Om det skulle kræves, giv dit ungdomsblod.
Sejren den er sikker; hør basunens lyd!
Jesus snart os henter hjem til fred og fryd.

Grupperne bevægede sig hurtig fremad og gang på gang kunne de se, hvordan soldaterne flyttede sig når den forreste ring nærmede sig. Nu var det soldaterne der var forvirrede og skrækslagen. Man kunne se at flere af dem ivrigt diskuterede, hvad de skulle gøre ved disse grupper som tilsyneladende kun var beskyttet af et reb.

Kort tid efter kunne man se soldaterne pege op mod himlen og her dukkede fire jager bomber op. De fløj i lav højde hen over de 3 grupper, flere af dem dukkede sig ned og så med rædsel på de raketter og bomber som hang under bugen på de fire fly.

Ib råbte nu, de fire fly vil nu dreje rundt og komme tilbage og affyre deres raketter imod os og kaste deres bomber. Men husk på at, hverken raketter eller bomber kan gøre os noget, hvis vi blot holder os inde i ringene.

Da flyene kort efter igen kom lige imod dem og samtidig affyrede deres raketter i mod de 3 grupper, turde en af de unge mænd ikke mere blive i ringen, men sprang ud af ringen og løb alt hvad han kunne hen imod en lille klynge af træer, for at søge dækning. Nogle af soldaterne havde set at han skjulte sig inde mellem træerne og fik ham hurtig ud, men målløse af forundring over at se den ene raket efter den anden eksplodere lige uden for de tre cirkler af reb, uden at et eneste hår blev beskadiget på de der var inde i ringene.

Ib råbte nu til den forreste gruppe, som han havde pålagt at holde kursen og tiden således, at de nåede frem til laden før solen forsvandt bag bjergene.

Efter at flyene og soldaterne havde forsøgt sig endnu et par gange på at ramme dem der var i gruppen opgav de tilsyneladende at gøre noget. De tre grupper bevægede sig hurtig fremad og selv om det nogle steder var vanskelig at gå i det lange græs og lyng.

Da de nåede frem til laden kaldte Ib på Benjamin og forklarede at de nu kunne gå ud af ringene, men at de skulle blive på den mark hvorpå laden lå. Vi vil nu spise, hvorefter at vi vil have et lille møde og en kort tid med bøn, hvorefter vi skal prøve på at få så meget hvile som muligt, da vi igen i morgen skal ud på en ny prøve, som bliver helt anderledes end nogle af de prøver vi endnu har haft.

Da de havde spist, spurgte gartneren om der var nogle som havde kendskab til at finde vand i naturen og hvilke vilde planter og bær der kan spises. Ulla kom frem og fortalte at hun havde et rimeligt godt kendskab til at finde vand. Fint sagde gartneren så synes jeg at du skal fortælle alle her i gruppen om nogle af grundprincipperne således at vi alle får en fornemmelse af hvordan vi kan få noget at drikke når vi er ude i naturen.

Vand er mange gange vigtigere end mad. Et menneske kan leve i mange dage, ja endog i uger uden at sulte ihjel, men det samme menneske kan kun leve nogle få dage uden vand eller anden form for væske, det er derfor af livsvigtig betydning at have kendskab til, hvordan man kan finde vand eller andre former for drikkelige væsker. Der er f.eks. mange eksempler på mennesker er døde af tørst i områder, hvor der var rigelig med vand eller andre drikkelige væsker. Nogle af dem som træner de topprofessionelle speciale soldater i England, USA og andre lande siger, at de der ved, hvordan man kan finde eller skaffe sig vand eller andre drikkelige væsker ikke kan komme i en situation, end ikke i ørkenen, hvor de dør af tørst.

Hvis ikke du har ret meget vand til din rådighed er det bedre at drikke en mundfuld en gang imellem end meget på en gang. Det vand der er i søer, vandløb, floder og andre lignende steder kan være forurenet. En af de ting man altid skal huske er at selv det klareste og tilsyneladende reneste vand kan være mange gange farligere at drikke en mudret og uappetitlig vand. Derfor bør du huske, at vand IKKE kan bedømmes efter dets udsende. Ved at koge vandet i mindst ti minutter kan du dræbe de fleste af de bakterier som eventuel er i vandet. Mudret og vand der har et uappetitlig udseende kan renses ved at man lader det løbe gennem et stykke stof, f.eks. en skjorte eller lignende. Man kan også lade det løbe gennem 20 til 30 cm sand, småsten og græs, men det dræber ikke eventuelle bakterier.

Vand fra et vandløb er normalt ikke så forurenet som vand fra en sø. Man bør aldrig drikke vand fra havet da det indeholder meget store mængder af salt og sundhedsfarlige stoffer.

Dyrenes stier er en god vejviser, når man ser flere dyre stier samle sig har man en pil der viser hvilken retning man skal gå. Du kan også lægge mærke til i hvilken retning fuglene, f.eks. duer flyver om aftenen, om dagen flyver de efter føde, men om aftenen flyver de efter vand. Fugle kan ligesom dyr og mennesker ikke leve i flere dage uden vand.

Mange steder, selv hvor det er meget tørt kan man, ved om natten, at lægge f.eks. et tæppe ud over jorden opsamle lidt dug, som man om morgnen kan presse ud af tæppet. Hvis der er buske eller træer i nærheden og man har en plastik sæk kan man trække den ned over en gren og på den måde samle den fordampning der er fra træets eller buskens blade. Fordampningen er størst om dagen og sækken bør tømmes for vand hver aften. Hvis man skal blive på det samme sted i flere dage bør man bruge en ny gren hver dag.

Da Ulla havde afsluttet sit lille gennemgang af hvor vigtig vand er for at kunne overleve, spurgte Ib om der var nogen som kunne fortælle noget om vilde planter, bær og andet spiselig, som man kan finde i naturen.

Oda og Betty kom nu frem foran

Det var Betty som først tog ordet.

Selv om der er mange spiselige svampe, frarådes det alligevel meget kraftigt at spise svampe da det kræver mange års erfaring for at kunne skelne mellem de spiselige og de giftige svampe.

Først vil jeg nævne et par af de ting man skal være på vagt over for, selv om der er undtagelser bør man i tvivlstilfælde følge følgende regler.

Undgå de planter der har en paraplyformet blomst.

Undgå alle former for bælgfrugter

Undgå hvide og gule bær.

Blå og sorte bær er som regel spiselige

Sammenklumpede bær og frugter f.eks. lig hinbær er som regel spiselige

Frugter der enkeltvis har en stilk er som regel spiselige

Frø og kerner fra alle kornarter og græsarter er som regel spiselige

De fleste nødder kan spises rå

Saften eller harpiksen er spiselig fra de fleste træer og planter.

Da Betty var færdig tog Oda ordet

Hvid okseøje - - - bladene kan bruges som spinat

Gåsefod - - - bladene kan bruges som spinat

Febernellekerod - - - bladene kan bruges som salat

Gederams - - - spirene og skuddene er som asparagus og bladene som kål

Døvnælde - - - bladene tørres og knuses og bruges som mel

Tusindfryd - - - bladene kan bruges til salat

Mælkebøtte - - - bladene kan bruges som spinat og salat

Gåsepontil - - - rødderne kan bruges som selleri eller de kan tørres og knuses og bruges som mel

Tyttebær, Brombær, Almindelige rønnebær, Skovhindbær, Blåbær, Skovjordbær og hyben er spiselige

Lotte kom nu frem for sige noget med hensyn til bål og kogning, bagning og stegning.

Selv om du ikke har gryder eller andet kogegrej med dig er det alligevel muligt at koge vand, så eventuelle bakterier bliver dræbt. Hvor utroligt det end må lyde så er det endog muligt at koge vilde planter og andre lignende ting uden at have en gryde.

Hvis der er ler i jorden hvor du er eller hvis du kan finde en sten med form som en skål, eller et stykke træ som du kan udhule som en skål. Hæld derefter vand i skålen. Lav nu et bål og find nogle håndstore sten, ikke sten der har ligget i vand da der er fare for at de vil eksplodere, disse sten lægger du ind i ilden til de er meget varme, ved hjælp af en tang lavet af et par stykker træ flytter du nu stenene over i beholderen med vand.

Ved hjælp af varme sten kan du også bage eller stege ved at lægge varme sten omkring en dej f.eks. fra græs frø.

Men før du kan få glæde af disse oplysninger er det nødvendig med et bål og det vil Ditte fortælle jer lidt om.

Er der nogen her der kan fortælle mig hvad en af det vigtigste ting ved et bål er:

At du har tændstikker til at tænde det med var der en som sagde.

At du har noget tørt brænde, råbte en anden.

En tredje mente, at det vigtigste var at have nogle små pinde f.eks. kvas til at tænde op med.

Det er alt sammen gode forslag i er kommet med, men nogle af de vigtigste ting er at man laver sit bål i god afstand fra alt brændbart materiale som f.eks. tørt græs, et læhegn eller buske og træer, dernæst er det af stor vigtighed ikke at lave bålet større end det er nødvendig.

Tænd aldrig bål under et træ. Hvis det blæser meget og ikke kan bygge et bål hvor der er læ kan du grave et hul, hvori du kan have bålet eller du kan bygge et læskærm af sten eller store stykker træ.

Ryd altid en sikkerheds cirkel på mindst to meter for alt brandbart.

Et bål kan bruges til flere forskellige ting, f.eks. kan man varme sig ved et bål, hvis det er koldt, man kan tørre sit tøj, hvis det er blevet vådt. Man kan bruge et bål til at sende røgsignaler, f.eks. morsetegn. Man kan også bruge det til at koge, bage og stege mad ved.

Når man har fundet et sikkert sted, gælder det om at finde noget som er let at få ild i her kan man f.eks. bruge tørt græs, tørre blade, bark f.eks. fra et vissent træ eller busk. Dernæst er det godt med nogle små grene, kogler fra gran eller fyre træer.

Ved at lægge to tykke træstammer ved siden af hinanden med et lille mellemrum og i dette mellemrum have et langt bål kan opnår man at have noget at sætte kogekar, gryder og pander på. Hvis ikke det er muligt at finde to meget tykke træstammer kan man først grave en rende hvori ilden kan være. Denne metode er også god hvis det blæser da grøften og træstammerne vil læ for ilden.