Guds sønner og døtre!

Efter en kort pause, samlede de sig igen omkring bordet og Ellen sagde, at hun ville begynde med en bøn om, at Gud ville hjælpe hende til at forklare emnet på en god og let forståelig måde.

Selv om langt den største del af befolkningen tilsluttede sig Det Ny Babylon, er der fra begyndelsen af nogle, som ikke ønskede at følge Det Ny Babylon. Disse få udstødte samlede sig i en gruppe som kaldte sig Guds sønner og døtre. Denne gruppe består af personer fra alle de forskellige trossamfund, og selv om de indtil nu, havde haft mange forskellige opfattelser af den sande tro og selv om deres forståelse af de forskellige Bibelske emner, havde været meget forskellige, så samledes de nu om Jesus Kristus, Guds søn, som det centrale og med Biblen og Biblen alene, som deres rettesnor og standard for deres fældes tro.

Fra den første dag følte de alle, at der lå en tung byrde på deres skuldre, befolkningen skulle advares mod at tilslutte sig Det Ny Babylon og at følge de retningslinier Det Ny Babylon havde lagt, og få emblemet eller kortet udleveret.

Guds sønner og døtre brugte nu al deres tid på:

AT… forkynde det sande evangelium. Åb. 14,6.

AT… fortælle alle at Bibelen ER Guds troværdige ord og det eneste vi kan have tillid til og bygge vor tro på. Sl. 119,160 og Joh 17,17.

AT… opfordre befolkningen til, at ære, ophøje og tilbede skaberen af himlen, jorden, dyr og mennesker. Åb. 14,7 og 1Mos 1,1-2,4.

AT… Vi skal alle stå til regnskab for det liv vi har levet og for de evner og muligheder Gud har givet os. Åb. 14,7.

AT… undersøge den tro du har, da der er kommet falske trospunkter og falsk lære ind i alle forskellige trossamfund. Åb. 14,8 og 18,1-5.

AT… følge Det Ny Babylons anvisninger og får emblemet udleveret fornægter Gud. Åb. 14,9-11.

AT… Det Ny Babylon forkynder en falsk og ubibelsk lære. Åb. 14,8 og 18,1-5.

Ez. 3,17-21 "Menneske, jeg stiller dig som vægter for Israels hus. Når du hører et ord fra min mund, skal du advare dem fra mig. Når jeg siger til den uretfærdige: Du skal dø! og du ikke advarer den uretfærdige og ikke taler til ham og advarer ham mod hans uretfærdige færd for at holde ham i live, så skal den uretfærdige dø på grund af sin skyld; men hans blod vil jeg kræve af din hånd. Hvis du derimod advarer den uretfærdige, og han ikke vender om fra sin uretfærdighed og sin uretfærdige færd, skal han dø på grund af sin skyld, men du har reddet dit liv. Når den retfærdige vender om fra sin retfærdighed og øver uret, får jeg ham til at snuble, så han dør. Fordi du ikke advarer ham, skal han dø på grund af sin synd, og de retfærdige gerninger, han har øvet, skal ikke huskes; men hans blod vil jeg kræve af din hånd. Hvis du derimod advarer den retfærdige mod at synde, og han ikke synder, skal han bevare livet, fordi han lod sig advare, og du har reddet dit liv."

Da Guds sønner og døtre kommer fra alle de forskellige trossamfund, kristne grupper og bevægelser, var det nødvendig, at dele dem op i forskellige grupper, som så blev undervist i en af de syv punkter, hvorefter de gik ud og forkyndte det sidste nådens budskab for befolkningen.

Disse syv grupper af Guds trofaste sønner og døtre vil ofte blive hånet og spottet. Nogle af dem vil blive jaget som vilde dyr. Nogle vil blive fængslet og stillet for Det Ny Babylons dommere, som kun har et ønske, at dømme disse oprørske Guds sønner og døtre så hårdt som muligt.

Men Herren er ved deres side.

Matt 10,16-20 Se, jeg sender jer ud som får blandt ulve. Vær derfor snilde som slanger og enfoldige som duer. Tag jer i agt for mennesker! De skal udlevere jer til domstolene og piske jer i deres synagoger, og I vil blive stillet for statholdere og konger på grund af mig, som et vidnesbyrd for dem og for hedningerne. Men når de udleverer jer, så vær ikke bekymrede for, hvordan I skal tale, eller hvad I skal sige; for det skal blive givet jer i samme stund, hvad I skal sige. For det er ikke jer, der taler, men det er jeres faders ånd, som taler gennem jer.

Guds sønner og døtre ved, at for at Jesu ord om hjælp til at tale eller for at Helligånden kan tale gennem dem er det nødvendig at de i dage, uger, måneder og år, selv, under bøn om Helligåndens ledelse har studeret Guds ord.

Gud har aldrig gjort et mirakel og vil heller aldrig gøre det, for at hjælpe personer, som har forsømt at gøre sin del af deres pligt.

Guds sønner og døtre vil ofte ligesom Jesus bruge mange af nattens timer i bøn om hjælp og styrke for at kunne klare den opgave de har fået tildelt.

Luk. 6,12 I de dage gik han engang op på bjerget for at bede, og han tilbragte natten i bøn til Gud.

I den tid vi her taler om vil, mange vende sig mod deres egne.

Joh. 16,1-3 Sådan har jeg talt til jer, for at I ikke skal falde fra. De skal udelukke jer af synagogerne, ja, der kommer en tid, da enhver, som slår jer ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. Og det skal de gøre, fordi de hverken har kendt Faderen eller mig.

Sl. 55,13-15 Det er ikke en fjende, der håner mig, det kunne jeg bære; det er ikke en modstander, som hoverer over mig, ham kunne jeg skjule mig for. Men du, min ligemand, min ven, du som jeg kender, vi som nød hinandens fortrolighed, når vi vandrede i festtoget i Guds hus.

Matt. 10,21-22 En bror skal udlevere sin bror til døden, og en far sit barn, og børn skal rejse sig imod deres forældre og få dem dømt til døden. Og I skal hades af alle på grund af mit navn. Men den, der holder ud til enden, skal frelses.

Men intet kan standse Guds sønner og døtre fra at forkynde det sidste nådens budskab for befolkningen. Selv om de erfarer at mange er blevet fængslet, pint og mishandlet, så fortsætter de ufortrødent deres arbejde.

Matt. 10,28 Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede.

De ved at

Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil jeg også kendes ved over for min fader, som er i himlene. Men den, der fornægter mig over for mennesker, vil jeg også fornægte over for min fader, som er i himlene. Matt 10, 32-33

Guds sønner og døtre vil ligesom Valdenserne dukke op overalt, hvor der er mennesker, der endnu ikke har hørt det sidste nådens budskab. Nogle vil arbejde på landet og andre i byerne. Altid vil der være to eller tre sammen for at støtte hinanden. Men jævne mellemrum vil de søge til øde steder eller ind i de store skove, hvor de så samles i grupper for at bede sammen og få deres sår renset og forbundet, men snart er de igen på vej til nye steder.

I hver eneste af de syv grupper er der nogle, som har vandret med Gud i mange, mange år, og som uden tøven har fulgte Guds anvisninger. Disse trofaste mænd og kvinder, har ansvaret for gruppen og selv om gruppen ofte bliver opdelt i mange mindre grupper med 2-5 i hver gruppe, så samles de ofte for at styrke og opmuntre hinanden.

1...

En af de syv grupper har til opgave at forkynde det sande evangelium.

Det sande evangelium bliver nu forkyndt med en kraft, som leder tankerne hen på forkyndelse under pinsefesten på Apostlenes tid. Apg. Kap. 2. hvor omvendelse og frelsen ved Guds søn, Jesus Kristus, er de centrale budskaber.

Apg. 17,30-31 Efter at Gud har båret over med tidligere tiders uvidenhed, befaler han nu mennesker, at de alle og overalt skal omvende sig, for han har fastsat en dag, da han vil holde dom over hele verden med retfærdighed ved en mand, som han har bestemt dertil; og det har han gjort troværdigt for alle ved at lade ham opstå fra de døde."

Guds budskab til jordens indbyggere i dag lyder: "Derfor vær også I rede; thi Menneskesønnen kommer i den time, I ikke tænker jer " Matt 24,44.

De forhold, som råder i samfundet og især i de store byer, forkynder med tordenrøst, at Guds doms time er kommet, og at alle tings ende er nær. Vi står på tærsklen til historiens største krise. Guds straffedomme vil følge efter hinanden i hurtig rækkefølge ildebrande, oversvømmelser, jordskælv, krig og blodsudgydelse. Vi skal ikke blive overraskede, hvis vi bliver vidne til både store og afgørende begivenheder i denne tid, for barmhjertighedens engel kan ikke beskytte de ubodfærdige ret meget længere.

Es 29,5-6 De mange overmodige skal blive som støvfnug, de mange voldsmænd som avner, der blæses bort. Pludselig, i et nu, kommer straffen fra Hærskarers Herre, som torden og jordskælv og voldsomme brag, hvirvelvind, storm og fortærende flammer.

Matt 15,8-9 Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig, forgæves dyrker de mig, for det, de lærer, er menneskebud."

Omvendelse var det centrale budskab i Johannes Døberens og Jesu forkyndelse!

Matt. 3,2 "Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!"

Matt. 4,17 Fra da af begyndte Jesus at prædike: "Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!"

En overbevisning om synd og et behov for synds tilgivelse samt et oprigtigt ønske om at ændre sit liv, er grundlaget for enhver omvendelse.

Jesus sagde:

Luk. 5,32 Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere til omvendelse."

Luk. 19,10 For Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte."

Paulus fulgte efter sin omvendelse den vej, som Jesus havde vist ham og forkyndte nødvendigheden af en sand omvendelse!

Apg. 26,20 Men jeg forkyndte først for dem i Damaskus og derefter i Jerusalem og i hele jødernes land og så for hedningerne, at de skulle omvende sig og vende om til Gud og gøre de gerninger, som omvendelsen kræver.

Frelsen ved Jesus Kristus er en følge af omvendelsen!

Joh. 3,16 For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.

Johannes 3,16 er uden tvivl det vers der oftest bliver henvist til når der tales om frelse.

Desværre glemmer de fleste, at der i dette vers er en betingelse for frelse, som skal opfyldes før frelsen! Troen på Guds søn, Jesus Kristus.

Apg. 4,11-12 Jesus er den sten, som blev vraget af jer bygmestre, men som er blevet hovedhjørnesten. Og der er ikke frelse i nogen anden, ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved."

Andre henviser til Pauli brev til Efeserne, hvor han taler om frelse ved Guds nåde!

Ef. 2,4-5 Men i sin rige barmhjertighed og på grund af den store kærlighed, han elskede os med, gjorde Gud os, der var døde i vore overtrædelser, levende med Kristus - af nåde er I frelst

Ef. 2,8-9 For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af.

Men også her glemmer man, at en betingelse for frelsen er en tro, der i gerninger HAR vist og viser at man kender Jesus på en sådan måde, at man har en ubetinget tro og tillid til ham.

1Joh. 2,1-6 Mine børn, dette skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde. Men hvis nogen synder, har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige; han er et sonoffer for vore synder, og ikke blot for vore, men for hele verdens synder. Og deraf kan vi vide, at vi kender ham: hvis vi holder hans bud. Den, der siger: "Jeg kender ham," men ikke holder hans bud, er en løgner, og sandheden er ikke i ham; men den, der holder fast ved hans ord, i ham er Guds kærlighed i sandhed fuldendt. Deraf ved vi, at vi er i ham. Den, der siger, at han bliver i ham, skylder også selv at leve sådan, som han levede.

2…

En anden af de syv grupper taler specielt om Biblens troværdighed.

Hele grundlaget, det fundament, som Guds sønner og døtre bygge deres tro på er Biblen, Guds ord.

Matt. 7,24-25 Derfor: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen.

Her i lignelsen om huset på klippen giver Jesus os et godt billede af, den tro der er bygget på klippen Guds ord, Jesus Kristus (Joh 1,1)

Uanset, hvilke prøvelser en sådan tro end kommer ud for, så vil den bestå!

Jesus Kristus, Guds sønner og døtres, Herre og mester, har i ørkenen vist, at man selv under de vanskeligste forhold, kan bestå ved at besvare alle spørgsmål med et "Der står skrevet!" (Matt 4,1-11)

Den lære og de trospunkter, som kommer fra Det Ny Babylon er så snedige og listige, at det kun de, der flittigt har studeret Bibelen og taget imod kærligheden til sandheden, som vil blive værnet mod det frygtelige bedrag, der besejrer verden. Ved hjælp af Bibelens vidnesbyrd vil Guds sønner og døtre genkende bedrageren trods hans forklædning.

Prøvelsens tid kommer til alle. Når menneskene bliver sigtet i fristelsens sold, vil det vise sig, hvem der er sande kristne. Er deres tro da så fast forankret i Guds ord, at de ikke vil tro på det, de ser med deres egne øjne?

Vil de i en sådan krise klamre sig til Bibelen og den alene?

Hvis det er Satan muligt, for Det Ny Babylon vil man forhindre de kristne i at berede sig til at stå fast på hin dag. Man vil ordne det således, at vejen spærres for dem. Besnære dem med jordiske skatte og lægge en stor og tung byrde på dem, så at deres hjerter optages af livs bekymringer og prøvelsens dag kommer over dem som en tyv.

1Pet. 1,25 men Herrens ord forbliver til evig tid. Det er dette ord, som er forkyndt for jer.

Sl. 18,31 Guds vej er fuldkommen, Herrens ord er lutret, han er skjold for alle, der søger tilflugt hos ham.

3…

Den tredje gruppe forkynder, at det er den almægtige Gud, som har skabt alt.

Åb. 14,7 og englen sagde med høj røst: Frygt Gud og giv ham ære, for timen er kommet, da han dømmer. Tilbed ham, som har skabt himmel og jord og hav og kilder.

Denne gruppe af Guds sønner og døtre henviser ofte til Bibelens skabelsesberetning i første Mosebogs første kapitel, for at vise, at det er Herren, der har skabt alle ting og at mennesket ikke er et tilfældigt produkt af en udvikling gennem millioner af år, men at Gud Herren Den Almægtige, skabte mennesket i sit billede!

1Mos. 1,26 Gud sagde: "Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden."

Den øvrige del himlen, jorden, træer, blomster og dyr blev også skabt på Guds befaling!

Sl. 148,5 De skal lovprise Herrens navn, for på hans befaling blev de skabt.

Sl. 33,6 Ved Herrens ord blev himlen skabt, hele dens mangfoldighed ved et pust fra hans mund.

Sl. 33,9 For han talte, og det skete, han befalede, og det stod der.

Denne gruppe af Guds sønner og døtre fremhæver også Herren, som den eneste sande Gud.

Es. 44,6-7 Dette siger Herren, Israels konge, han som løskøber det, Hærskarers Herre: Jeg er den første, og jeg er den sidste, der er ingen anden Gud end mig. Hvem der er som jeg, skal udråbe og fortælle og forelægge mig, hvad der er sket, fra dengang jeg grundlagde et evigt folk. De skal fortælle dem, hvad der skal ske, og hvad der kommer.

Es. 45,5 Jeg er Herren, der er ingen anden, der er ingen anden Gud end mig. Jeg væbner dig, skønt du ikke kender mig,

4…

Den fjerde gruppe af Guds sønner og døtre, er den gruppe, som har til opgave at overbevise befolkningen om, det umoralske og umenneskelige i den indstilling til livet, lov og orden, moral og Gud, som det er lykkedes Det ny Babylons ledelse at få indført, som den fremherskende, hvor man f.eks. ved hjælp af spiritus kan undskylde selv de alvorligste forbrydelser og på denne måde undgå straf.

Guds ord siger på en meget klar og tydelig måde, at en forkert handling ikke kan undskyldes.

Et særskilt signal blev først givet af basunblæserne for at vække folkets opmærksomhed. Alle skulle da give agt og efterkomme den bestemte lyd fra basunerne. Der var ingen forvirring i basunernes lyd og derfor heller ingen undskyldning for forvirring for folkets bevægelser. Lederen i hver enkelt afdeling gav en nøjagtig vejledning med hensyn til de bevægelser, der skulle foretages, og ingen, som gav agt, var uvidende om, hvad der skulle gøres. Dersom nogen undlod at efterkomme de krav, som Herren stillede til dem gennem Moses, blev vedkommende straffet med døden. At undskylde sig med den påstand, at de ikke kendte disse fordringers art, nyttede intet; thi derved ville de blot bevise, at de med vilje var uvidende, og de ville få den retfærdige straf for deres overtrædelse. Dersom de ikke kendte Guds vilje med dem, var det deres egen skyld. De havde alle, den samme anledning til at opnå kendskab til forordningerne, som den øvrige del af folket, og derfor var den synd, at de ikke vidste eller forstod de befalinger og forordninger der blev givet, lige så stor i Guds øjne, som om de havde hørt dem og alligevel overtrådte dem.

Mange er ikke tilstrækkeligt vågne overfor deres pligt til at udføre det arbejde, som de kunne udføre, hvis de ville. Gud vil gøre sådanne mennesker ansvarlige for deres medmenneskers sjæle. De kunne have udrettet noget godt sammen med Kristus, og de vil blive draget til regnskab for det gode, de kunne have gjort for sjæle, men som de ikke gjorde.

Bibelen siger også, at enhver af os, af Gud vil blive krævet til regnskab for det liv vi har levet, og den måde vi har brugt de evner Gud har givet os. (Matt 25,24-30)

Præd. 11,9 Glæd dig, unge mand, mens du er ung, lad dit hjerte være glad i ungdommens dage. Gå ad de veje, du vil, og efter det, dine øjne ser; men du skal vide, at Gud vil kræve dig til regnskab for det alt sammen.

Præd. 12,13-14 Når du har hørt det hele, skal du drage den slutning: Frygt Gud, og hold hans bud, det skal alle mennesker! For Gud kræver dig til regnskab for enhver handling, alt det skjulte, godt eller ondt.

2Kor. 5,10 For vi skal alle fremstilles for Kristi domstol, for at enhver kan få igen for det, han har gjort her i livet, hvad enten det er godt eller ondt.

Jer. 17,10 Jeg, Herren, udforsker hjertet og ransager nyrerne. Jeg giver enhver efter hans færd og efter hans gerninger.

5…

Den femte gruppe har specielt til opgave, at advare mod falske profeter og en falsk – ubibelsk lære. Og at enhver der bekender sig til en tro, at undersøge den, for at se om den er i overensstemmelse med Biblens lære.

I Apostlenes gerninger 17,11 står der om Jøderne i Berøa, at disse jøder var mere imødekommende end jøderne i Thessalonika, de modtog ordet med megen velvilje og granskede dagligt Skrifterne for at se, om det forholdt sig sådan.

Matt. 7,22 Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn?

Matt. 25,11 Siden kom også de andre piger og sagde: Herre, herre, luk os ind!

Åb. 3,17 Siden du siger: Jeg er rig, jeg har samlet til huse og mangler intet, og du ikke ved, at hvis nogen er elendig og ynkelig og fattig og blind og nøgen, er det dig,

Tre gange omtaler Jesus forskellige grupper eller trossamfund, som er overbeviste om, at de har den sande, den rigtige lære og tro, men alle tre gange svarere Jesus, at den tro de har og de gerninger de gør ikke er i harmoni med Biblen.

Matt. 7,23 Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!

Matt. 25,12 Men han svarede: Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke.

Åb. 3,16 Men nu, da du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund.

Alle disse ting omtales i Åbenbaringens bog som utugtens harmes vin (Åb 14,8) og urene ånder, urene fugle, urene og afskyelige dyr (Åb 18,1-3)

Alle har de forsømt det der er det væsentlige.

Luk. 10,38-39 Mens de var på vandring, kom Jesus engang ind i en landsby, og en kvinde ved navn Martha tog imod ham. Hun havde en søster, som hed Maria; hun satte sig ved Herrens fødder og lyttede til hans ord.

Jer. 5,30-31 Grufulde og gyselige ting sker i landet; profeterne profeterer løgn, præsterne rager til sig, og mit folk elsker det sådan! Hvad vil I gøre, når det sker?

Jer. 23,11 Både profeter og præster er gudløse, selv i mit hus har jeg mødt deres ondskab, siger Herren.

6…

Denne gruppe den sjette af de syv grupper af Guds sønner og døtre har til opgave, at forkynde den mest alvorlige advarsel der nogensinde er givet til noget menneske. Hverken på syndflodens tid (1Mos. kap. 6) ved dommen over Sodoma og Gomorra (1Mos. kap. 19) efter ved Jesu dom over Jerusalem (Matt. kap. 24) eller på noget andet tidspunkt er der blevet udtalt en så alvorlig advarsel, med så frygtelige konsekvenser som den der gives her i.

Åb. 14,9-11 Og en tredje engel fulgte efter dem og sagde med høj røst: "Hvis nogen tilbeder dyret og dets billede og sætter dets mærke på sin pande eller hånd, skal han også drikke Guds harmes vin, skænket ufortyndet i hans vredes bæger, og han skal pines i ild og svovl for øjnene af de hellige engle og Lammet. Og røgen fra deres pinsler stiger op i evighedernes evigheder, og de har ingen hvile, hverken dag eller nat, de der tilbeder dyret og dets billede eller tager dets navn som mærke.

Der er ingen, der vil komme til at tage stilling til, om de vil tage dyrets mærke, det vil sige tilslutte sig Det Ny Babylon FØR DE HAR HAFT MULIGHED for, at få helt klare og utvetydige oplysninger om de konsekvenser der er ved dette.

Der er ingen, hverken myndigheder, magter, gejstlige eller andre der kan give et andet menneske, det er det der i Biblen er omtalt som dyrets mærke, her i bogen er det at tilslutte sig Det Ny Babylon. Det er kun de der selv ønsker det, - de der selv beder om at få det, der kan tage eller få dyrets mærke.

Men det er først, når denne sag er blevet tydeligt fremholdt for menneskene og de har haft valget imellem Guds bud og menneskers bud, at de der bliver ved med at overtræde Guds lov, tager "dyrets mærke".

Den tredje engels budskab indeholder den frygteligste trussel, som nogen sinde er udtalt til dødelige mennesker.

Menneskene skal ikke holdes i uvidenhed om dette betydningsfulde spørgsmål; advarselen mod denne synd skal bringes til verden, før Guds straffedomme falder, således at alle kan vide, hvorfor de bliver straffet, og kan have mulighed for at undgå straffen.

I denne strid vil hele kristenheden blive opdelt i to store lejre, de der holder fast ved Guds bud og troen på Jesus, og de der tilbeder dyret, det vil sige, de der følger Det Ny Babylons anvisninger og mærke, kortet eller emblemet.

Skønt kirke og stat med forenede kræfter vil forsøge at få "alle, både små og store, rige og fattige, frie og trælle" (Åb. 13,16) til at modtage "dyrets mærke", vil Guds sønner og døtre ikke modtage det.

Nogle vil.

Tilbede selve dyret.

Tilbede dyrets billede.

Tage (bære) dyrets mærke.

Tage (bære) dyrets navn.

Tage (bære) dyrets navns tal.

Ved at se hvordan dette er oversat i andre oversættelser og hvordan det står på Græsk er jeg overbevist om, at det der menes er, at man tager dyrets mærke, hvor på, eller hvor i dyrets navn eller dyrets navns tal er skrevet.

Der er forskel på konsekvenserne alt efter hvad du gør.

# De der blot tager dyrets mærke med dyrets navn eller dyrets navns tal kan købe og sælge. Åb. 13,17.

# De der tager dyrets mærke og tilbeder dyrets billede vil få slemme ondartede bylder. Åb. 16,2.

# De der tager dyrets mærke og tilbeder dyrets billede og tilbeder selve dyret.

Skal drikke Guds harmes vin, ufortyndet og pines i ild og svovl. Åb. 14,9-11.

Bemærk, at det kun er de der gør alle tre ting, som skal drikke Guds harmes vin, fortyndet og som skal pines med ild og svovl.

De lovløse tilstande, var allerede begyndt på Pauli tid og de vil fortsætte indtil Jesu synlige komme. Lovløshedens højde punkt vil snart blive nået. Når det land, som Herren havde bestemt til at være et tilflugtssted for hans folk, så de kunne dyrke Gud efter deres samvittigheds overbevisning; det land, som den Almægtige har holdt sin hånd over i mange år; det land, som Gud har begunstiget ved der at ville bevare Kristi rene religion, når dette land gennem lovgivningsmagten afsværger protestantismens principper og giver støtte til Roms frafald ved at ændre Guds lov, da er det, at Det Ny Babylon, som lovløshedens menneske vil blive åbenbaret. Med hele deres indflydelse og styrke vil protestanterne stille sig på Det Ny Babylons side, og idet de ved en national forordning vil gennemtvinge den falske sabbat, og det vil genoplive tyranni og undertrykkelse af samvittigheden. Da vil tiden være inde for Gud til at virke med stor kraft til forsvar for hans sandhed.

Hvis I nærer ængstelse for jeres egne sjæle, men søger Gud med flid, vil han lade sig finde af jer; men han vil ikke godkende en halvhjertet omvendelse. Dersom I vil forsage jeres synder, er han altid rede til at forlade. Vil I overgive jer til ham nu i denne stund? Vil I se hen til Golgata og spørge: "Gjorde Jesus denne opofrelse for mig? Udholdt han ydmygelse, beskæmmelse og forsmædelse og led den grusomme død på korset, fordi han ønskede at frelse mig fra lidelse for min brøde og fra fortvivlelsens rædsel og for at gøre mig usigelig lykkelig i sit rige?" Se på ham, som I har gennemboret med jeres synder, og fat denne beslutning: "Herren skal have mit livs tjeneste. Jeg vil ikke mere forene mig med hans fjender. Jeg vil ikke mere give min indflydelse til dem, der gør oprør imod hans herredømme. Alt, hvad jeg har og er, er for lidt til at skænke ham, som elskede mig og gav sit liv for mig hele sit guddommelige selv for en, der er så syndig og vildfarende." Skil jer fra verden, vær helt på Herrens side, før krigen frem til porten, så vil I vinde herlige sejre.

Guds lov er sat ud af kraft. Vi ser og hører om forvirring og indviklede forhold, nød og sult, jordskælv og oversvømmelser; der vil blive begået frygtelige voldshandlinger; lidenskaben, ikke fornuften, har magten. Guds vrede er over jordens beboere, som hurtigt er ved at blive lige så umoralske som indbyggerne i Sodoma og Gomorra. Brande og oversvømmelser udrydder i tusindvis af mennesker og ejendomme, som er erhvervet ved at undertrykke de fattige. Herren vil snart afslutte sit værk og gøre ende på synden.

En række begivenheder vil åbenbare, at Gud er situationens herre. Sandheden vil blive forkyndt i et klart og tydeligt sprog. Evangeliet skal forkyndes i dets renhed. Den levende vandstrøm skal uddybes og udvides i sit løb. På alle felter nær og fjern vil mænd blive kaldt fra ploven og fra de mere almindelige forretningsmæssige beskæftigelser, der i stor udstrækning optager sindene, for at blive uddannet ved at arbejde sammen med erfarne mænd. Når de lærer at udføre et virkningsfuldt arbejde, vil de forkynde sandheden med kraft. Ved det guddommelige forsyns mest vidunderlige indgriben, vil bjergene af vanskeligheder blive fjernet og kastet i havet. Budskabet, der betyder så meget for Jordens beboere, vil blive hørt og forstået. Menneskene vil vide, hvad der er sandt. Værket vil stadig gå fremad og fremad, indtil hele Jorden er blevet advaret, og så skal enden komme.

Som dagene går, bliver det mere åbenbart, at Guds straffedomme er i verden. Ved brand, oversvømmelse og jordskælv advarer han denne jords indbyggere om sin nære genkomst. Den tid nærmer sig, hvor den største krise i Jordens historie kommer, og alt hvad Guds regering gør, vil blive iagttaget med dyb interesse og ubeskrivelig frygt. I hurtig rækkefølge vil Guds straffedomme følge efter hinanden - brand, oversvømmelse og jordskælv samt krig og blodsudgydelse.

Mark 13,5-9 Jesus begyndte så at tale til dem: "Se til, at ingen fører jer vild! Der skal komme mange i mit navn og sige: Det er mig! Og de skal føre mange vild. Og når I hører krigslarm og rygter om krig, så lad jer ikke skræmme. Det skal ske, men det er endnu ikke enden. For folk skal rejse sig imod folk, og land imod land, sted efter sted skal der komme jordskælv, og der skal komme hungersnød. Dette er begyndelsen på veerne. Men tag jer i agt! Man skal udlevere jer til domstolene, og I vil blive pisket i synagogerne, og I vil blive stillet for statholdere og konger på grund af mig, som et vidnesbyrd for dem.

Disse grupper af Guds sønner og døtre har meget til fældes med Valdenserne.

Valdeserne var nogle af de første europæere, der fik en oversættelse af den hellige skrift. De havde Bibelen i manuskript på deres modersmål flere hundrede år før reformationen. De havde den uforfalskede sandhed, og det var derfor, de blev hadet og forfulgt. De sagde, at romerkirken var det faldne Babylon, som omtales i Åbenbaringen og kæmpede imod dens fordærv med fare for deres liv. Under de langvarige forfølgelser var der nogle, der gik på akkord med deres tro og lidt efter lidt opgav de særprægede trossandheder, men der var andre, der holdt fast ved troen. I mørkets og frafaldets tid var der valdesere, som nægtede at anerkende romerkirkens overhøjhed, og som betegnede billeddyrkelsen som afgudsdyrkelse og holdt den sande sabbat. De holdt fast ved troen under den heftigste modstand. Skønt romerkirken og savojgarden for frem imod dem med ild og sværd, vedblev de at forsvare Guds ord og Guds ære. Med hensyn til sandheden, ville de ikke vige en tøddel.

Valdeserne fandt et sikkert skjulested i bjergene, som altid har ydet de forfulgte og undertrykte beskyttelse. Her blev sandhedens lys holdt brændende midt i middelalderens mørke, og her bevarede sandhedens vidner den gamle tro gennem tusind år.

Gud havde skænket sit folk en imponerende helligdom, der på en værdig måde repræsenterede de ophøjede sandheder, som han havde betroet sine børn. For disse trofaste flygtninge var bjergene et symbol på Herrens uforanderlige retfærdighed. De viste deres børn de tinder, som knejsede over dem i uforanderlig majestæt, og talte til dem om ham, hos hvem der ikke er forandring eller skygge, der kommer og går, og hvis ord er lige så urokkeligt som de evige høje. Gud havde grundfæstet bjergene og udstyret dem med vælde, og ingen anden end den Almægtige formår at rokke dem. Han har også givet sin lov, som danner grundlaget for hans regering i Himmelen og på jorden. Menneskene kunne pågribe deres medmennesker og berøve dem livet; men de formår lige så lidt at forandre et eneste bud i Herrens, lov eller at udslette et eneste af hans løfter til dem, der gør hans vilje, som de formår at rive bjergene bort fra deres grundvold og kaste dem i havet. Guds tjeneres troskab over for Guds lov burde være lige så urokkelig som de evige høje.

Disse kristnes fromhed var karakteriseret af renhed og inderlighed. De satte større pris på sandhedens principper end på huse og marker, venner og slægtninge, ja, selve livet. De bestræbte sig alvorligt på at indskærpe disse principper hos ungdommen. Børnene og de unge blev undervist i skriften og oplært til at vise ærbødighed for Guds lov lige fra den tidligste barndom. Der fandtes kun få eksemplarer af Bibelen, og de lærte derfor dens dyrebare budskab udenad. Mange af dem kunne citere store dele af både Det gamle og Det Nye Testamente. Både den majestætiske natur og de små daglige velsignelser henledte deres tanker på Gud. Børnene lærte fra ganske små at takke Gud for alle hans gaver og velsignelser.

Skønt valdeserne betragtede Herrens frygt som visdommens begyndelse, var de ikke blinde for, at det havde betydning for sindets og opfattelsesevnens udvikling, at de kom i forbindelse med verden og lærte menneskene og det praktiske liv at kende. Disse unge mennesker blev udsat for fristelser; de blev vidne til laster og kom i berøring med Satans listige håndlangere, som søgte at få dem til at tro på de mest udspekulerede vranglærdomme og de farligste vildfarelser. Men takket være den opdragelse, som de havde fået fra barndommen, var de forberedt til at imødegå alt dette.

De måtte ikke betro sig til nogen i de skoler, hvor de studerede, Deres tøj var syet på en sådan måde, at det kunne benyttes som skjulested for det dyrebareste, de ejede de uvurderlige bibelmanuskripter. Disse var frugten af måneders og års arbejde, og når det kunne gøres uden at vække mistanke, overlod de nogle af disse manuskripter til mennesker, som syntes at være modtagelige for sandheden. De unge valdesere var netop blevet opdraget med dette for øje, lige fra de sad på deres moders knæ. De forstod deres opgave og løste den med troskab. Nogle af eleverne på disse læreanstalter blev vundet for den sande tro, og det var ikke sjældent, at den sande tros principper gennemsyrede hele skolen. Til trods herfor var det umuligt for de pavelige repræsentanter at finde ud af, hvor den såkaldte fordærvelige vranglære havde sit udspring.

De unge mænd, der blev ordineret til det hellige embede, kunne ikke se frem til jordisk rigdom og ære, men til et liv med slid og farer, ja, måske martyrdøden. Missionærerne begyndte deres arbejde i dalene ved foden af deres eget bjerg. Herfra drog de ud to og to ligesom Jesu disciple. Der blev for det meste sendt en ung og en ældre og erfaren ud sammen. Den ældre skulle vejlede den unge og var ansvarlig for hans uddannelse, og den unge skulle lade sig belære af den ældre. De fulgtes ikke ad hele tiden, men mødtes ofte for at bede og rådslå sammen, så de kunne styrke hinandens tro.

Hvis de havde røbet deres mission for nogen, ville den være slået fejl. De skjulte derfor omhyggeligt, hvem de var. Prædikanterne var enten uddannet som handelsmænd eller håndværkere. De forhandlede silkestoffer, juveler og andre ting, og hvor man ville have foragtet dem, hvis de var kommet som missionærer, bød man dem velkommen som købmænd. Alt imens bad de Gud om visdom til at bringe mennesker en skat, som var mere kostbar end guld og ædelstene. De medbragte hemmeligt bibler eller bibeldele, og når der bød sig en anledning, henledte de deres kunders opmærksomhed på de bibelmanuskripter, de havde medbragt. Det lykkedes dem ofte at skabe interesse for Guds ord hos kunderne, og når disse ønskede det, overlod missionærerne dem med glæde et eksemplar.

Valdeserne længtes efter at bryde livets brød for disse hungrende sjæle og efter at tolke fredsbudskabet i Guds løfter for dem og vise dem hen til Kristus som det eneste håb for deres frelse. Efter deres opfattelse var læren om, at gode gerninger kan sone overtrædelsen af Guds lov, baseret på et falsum. Ved at stole på menneskets egne fortjenester fordunkler man Kristi uudgrundelige kærlighed. Jesus blev ofret for menneskets skyld, fordi den faldne menneskehed intet kan gøre for at vinde Guds yndest. Den korsfæstede og opstandne frelsers fortjenester udgør grundlaget for den kristne tro. Sjælen er lige så afhængig af Kristus som lemmerne af legemet, og forbindelsen mellem sjælen og Kristus må være lige så intim som mellem grenen og vintræet.

Således blev Guds ord taget frem og læst på hemmelige steder. Somme tider var der kun en enkelt sjæl til stede, til andre tider var der en lille gruppe, som længtes efter lys og sandhed. Det skete ikke så sjældent, at hele natten gik på denne måde. Tilhørerne blev så grebet af budskabet, at barmhjertighedens sendebud ofte måtte gøre en pause i oplæsningen for at give dem tid til at fatte frelsens budskab. Man kunne hyppigt høre ord som disse: "Vil Gud virkelig tage imod mit offer? Vil han smile til mig? Vil han tilgive mig?" Som svar herpå læste missionæren: "Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile." Matt 11,28.