Til Forsiden
Kapitel 14

Tilstanden i Det Ny Babylon!

Efter at Tage og Ellen havde afsluttet deres samtale, hvor Ellen havde fortalt at de nu kørte sydpå talte Jette og Tage meget frem og tilbage om hvad de skulle gøre. Jette var mest stemt for at de så hurtig som muligt skulle få deres rygsække og nogle af de mest nødvendige ting ud i bilen og så ellers se at komme af sted.

Tage var mere tøvende, hvor skal vi køre hen, spurgte han? Vi kan da ikke bare køre uden, at vide noget om hvor vi skal køre hen.

Det skal vi ikke bekymre os om, sagde Jette, Gud har sagt at vi skal se at komme af sted og så må vi tro på at han vil vise os hvor vi skal køre hen.

Der var mange ting, som holdt dem tilbage, så det gik meget langsomt med at få de forskellige ting ud i bilen. Det var meget svært, at sige farvel til det hus de havde haft så mange gode år i. En af de ting der pinte Tage meget var det gode forhold de havde til deres naboer, hvordan skulle de kunne få sagt farvel til dem.

Dem skal du slet ikke sige farvel til, vi skal blot se at komme af sted, sagde Jette

Tage blev ved med at trække tiden ud, og til sidst måtte Jette tale virkelig hårdt til ham om at komme ind i bilen og komme af sted, tænk på sagde hun, der er en mulighed for at Det Ny Babylon allerede har sendt nogle folk af sted for at standse os, så hvis vi ikke kommer af sted nu, så tror jeg at det er for sent.

Endelig, langt om længe satte Tage sig ind i bilen og startede motoren, men ide han startede motoren stod der en engel foran bilen.

Frygt ikke, sagde englen, men specielt du, Tage har været meget længe om at gøre dig klar til at tage af sted, så derfor vil i få problemer på turen, som i havde undgået, hvis i var taget af sted straks. Kort efter at i er kørt vil i blive standset af en som i kender og som ønsker at komme med. Derefter skal i kører mod grænsen, hvor i skal finde den første rasteplads efter Niebull mod Husum, hvor der er et toilet. Her skal i vente indtil der kommer en gruppe af Guds sønner og døtre, og spørger om det er den vogn Herren har sendt efter dem. Dertil skal i svare, JA, det er! Denne gruppe skal i tage med og køre til det sted, som jeg vil vise jer når tiden er inde. Men for at i kan få plads til denne gruppe vil det være nødvendig at læsse nogle af de alt for mange ting i har læsset ind i bilen af igen, det er ikke døde ting i skal have med, men nogle af Guds sønner og døtre.

Tage var lige til han rystede da han stod ud af bilen for at læsse nogle af de stole, madrasser, borde og andre lignende ting af igen. Men det tog alligevel ikke mange minutter for ham at få disse ting læsset af, englens ord havde gjort et meget dybt indtryk på ham.

Bilens hjul havde kun rullet nogle få omgange før de blev standset igen, denne gang var det Erna, en af de naboer som de havde haft en del at gøre med. Hun gjorde med fagter og råb, det klart for Tage og Jette at hun ønskede at spørge dem om noget.

Er i ved at flygte nu, spurgte hun da Tage standsede bilen og rullede vinduet ned?

Tage var et øjeblik i tvivl om, hvad han skulle svare, så det blev Jette der sagde, ja, og hvis du vil med så skal du skynde dig at komme ind i bilen for vi kører nu!

Nogle få minutter efter var de alle tre på vej mod Tønder.

Ja, sagde Erna, efter at de var kørt nogle kilometer, det lyder måske dumt at spørge, men hvad nu?

Hvor kører vi hen og hvad skal vi der?

Ja, sagde Tage, det kan jeg godt forstå, at du spørger om, men det er ikke så let at give et kort svar på det, så derfor tror jeg, at jeg vil begynde med at fortælle dig om Det Ny Babylon og den tilstanden der er i verden, og i Det Ny Babylon!

Babylon betyder forvirring, forvirring om hvad vi skal tro på.

Forvirringen opstår fordi vi ønsker at tjene to Herrer på samme tid.

Matt. 6,24 Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.

Det Ny Babylon er en verdensomspændende betegnelse, for alle der ikke af HELE hjertet følger Jesus. Det Ny Babylon er IKKE noget bestemt trossamfund eller noget bestemt land, men en fælles betegnelse for alle, de organisationer der målbevidst arbejder på, at forføre hele jordens befolkning ved, at lede dem bort fra Guds ords vejledning, og lede jordens befolkning bort fra Guds moralske og menneskelige tilværelse.

Det Ny Babylons målsætning er.

At få fjernet alle former for barriere for vold, sex, brugen af spiritus og hærværk.

At få indført retningslinier om, at man kan undskylde, selv de groveste forbrydelser, f.eks. hvis man er beruset i gerningsøjeblikket.

At få fjernet alle former for gamle kristne meninger om moral.

At blive i stand til mere at kunne styre mennesker i den retning man ønsker.

At lede den kristne del af jordens befolkning, væk fra Bibelens lære og troen på Gud og Guds enbårne søn Jesus Kristus!

Det er gennem hundredvis af organisationer og firmaer, politiske, religiøse og økonomiske, at Det Ny Babylon udføre sine planer. Ved at kontrollere nogle af de største firmaer inden for våbenindustrien, guld og diamant industrien, fly og skibs industrien fødevare og beklædnings industrien, olie, gas og kul industrien, banker og medicinal-industrien. Listen over de organisationer og firmaer som Det Ny Babylon har kontrol over er meget lang. Ligeså er listen over de politikere, embedsfolk, religiøse ledere og direktører, som Det Ny Babylon har på sin lønningsliste. Det Ny Babylons ledelse har gang på gang bevist, at det er dem der bestemmer. F.eks. ved at sætte et lille oprør i gang eller ved at påvirke en gruppe unge til hærværk, vold eller forskellige former for kriminalitet. Hvis de bliver pågrebet er der advokater, politikere og dommere, som er på Det Ny Babylons lønningsliste, som sørger for, at de unge i stedet for at blive straffet, bliver belønnet, f.eks. med rejser og oplevelser eller narkotika og spiritus.

Med sin verdens omspændende kontrol er Det Ny Babylon i stand til at styre næsten alt på jorden. Når der tales om forurening af havene, jorden og luften er det virksomheder, som Det Ny Babylon har kontrol over der er blandt de største syndere, men da Det Ny Babylon også har kontrol over de politikere og embedsfolk som skal standse forureningen bliver resultatet altid, at de forurenende virksomheder får lov til at fortsætte ofte med uformindsket styrke dog er der undtagelser. Hvis det forurenende firma ikke er under Det Ny Babylons kontrol, ja så er konsekvenserne så store og omfattende, at et sådan firma tvinges til at lukke eller at lade sig overtage af Det Ny Babylon.

I Det Ny Babylons underjordiske laboratorier, hvor der uhindret forskes i de mest umenneskelige og uhyggelige former for eksperimenter, som får Tyskernes eksperimenter ved koncentrationslejrene til at blegne. Beretningerne fra Atalantis om krydsning af dyr og menneske enten ved parring eller ved fysiske indgreb, er småting i forhold til de forsøg der f.eks. foregår i disse underjordiske laboratorier. Personer, som nægter at følge de ordre de får fra Det Ny Babylons ledelse ender ofte i et lille bur i en af disse forsøgs laboratorier. I sammenligning med dette, er det en godgørende gerning, at bede en spritbilligst om at køre en medarbejder ned således som det f.eks. skete med Ingeborg og Willy.

Dette er dog ikke de eneste midler Det Ny Babylon bruger, hvis der f.eks. er brug for at få en bestemt person til at udføre en bestemt opgave kan man jo ikke sende vedkommende i en trækasse til et laboratorium eller lade en spritbilist køre vedkommende ned, nej så tages andre midler i brug.

Lad os tage eksemplet Aktmed, sagde Tage, Aktmed har gennem flere år gjort tjeneste i den israelske hær. Han har flere udmærkelser for omgang med sprængstof og våben. Når han affyrede et skud med sit speciale gevær, ramte det altid sit mål.

Aktmed afsluttede sin militærtjeneste for nogle år siden og har nu et godt arbejde. Han er blevet gift og har to dejlige børn. Han tjener en god løn og har derfor hus og bil. Han er en lykkelig og glad mand der elsker sin kone og børn over alt på jorden. Men en dag bliver himlen mørk. Aktmed bliver en dag opsøgt af en mand fra Det Ny Babylon, som fortæller ham, at der er brug for ham til udførelse af en meget vanskelig opgave og da han er en af de få der kan flydende Arabisk og Engelsk og samtidig med har et omfattende kendskab til den Islamiske tro, er han den rette mand til opgaven.

Aktmed nægte, at påtage sig opgaven, han ved at den er farlig og kan tage lang tid.

Kort tid efter får han meddelelse om, at der ikke mere er brug for ham i firmaet. Aktmed er overbevist om, at han meget hurtig kan finde et nyt arbejde, men af en eller anden grund er det ligesom om, at ingen tør ansætte ham.

En dag da Aktmed er ude for at tale med et lille firma, som måske vil ansætte ham til en meget lille løn, møder han igen manden der bad ham om at påtage sig en opgave i landets interesse. Aktmed afslog igen at påtage sig opgaven, men da manden fortalte, at det var ham der havde fået ham afskediget og at det var ham der havde sagt til de firmaer, hvor Aktmed havde søgt arbejde at de ikke skulle ansætte ham, og manden lod også Aktmed forstå, at det jo kunne komme så vidt at der skete hans familie noget meget slemt, hvis ikke han sagde ja til opgaven, påtog Aktmed sig opgaven.

Det store flertal af jordens befolkning har lige siden syndefaldet, været imod Gud og den måde han har anvist menneskene at leve på.

Det store flertal af jordens befolkning har lige siden syndefaldet, ladet sig lede af det, som nogle få befalede dem at gøre.

I princippet er der kun to magter i verden. Det gode og det onde. Eller sagt på en anden måde dem der hørere Gud og guds rige til og de som følger verden og det der hørere verden til.

Mange siger det på den måde, som det nogle steder i Biblen er fremstillet, at der kun er to magter Gud og Satan. Disse to magter har lige siden menneskets skabelse kæmpet om magten over jordens befolkning. Gud bruger kærlighed, overbærenhed, godhed og uselviskhed. Satan bruger penge, sex, en fordærvet appetit, vold, løgn og bedrag.

I dag er det stadig disse to magter, som hver på sin måde forsøger at få jordens befolkning til at følge den linie de anviser. Hos Gud er det kærlighed til vore medmennesker der er det bærende element. Hos Satan, som optræder under mange, mange forskellige navne, Det Ny Babylon er et af dem, og her er det penge, sex og selvet der er de bærende elementer.

De domme der afsiges eller nærmere ikke afsiges viser også med al ønskelig tydelighed, at det er politiet der er de skyldige, hvis de forsøger at standse en gruppe stenkastende unge mennesker. Denne linie er ikke ny. Inden for de sidste ti år er over 200 betjente blevet skadet når de har forsøgt at standse nogle som kaster med brosten, tænder bål eller smadre biler og forretninger.

Politiets ledelse og dommerne har fra Det Ny Babylons ledelse fået helt klare instrukser om at lade de unge rase ud og opførere sig som de har lyst til. At det så koster nogle uskyldige livet, politiet nogle skrammer og at der bliver ødelagt for millioner af kroner, det hørere med.

Journalisterne følger også Det Ny Babylons ledelses anvisninger.

Når en ung udenlandsk turist stikkes ned med kniv og dør af det, så er der ingen ende på hvor meget spalteplads der daglig bliver brugt på det. TV stationer slås om at lave ekstra indslag om den unge mands død. Mediehysteriet synes ikke at ville standse. Den døde gøres til en martyr og hædres og æres som en helt der døde på slagmarken. At der i samme tidsperiode, som dette mediehysteri står på, bliver dræbt adskillige unge mennesker i trafikken på danske landeveje blot fordi nogle andre unge ønskede at køre med en hastighed der langt overskrider de tilladte fartgrænser og det forsvarlige, eller under påvirkning af spiritus dræber andre uskyldige som efterlader små børn, det kan medierne efter Det Ny Babylons ønske ikke finde plads til at omtale med mere end nogle få linier.

Der bliver vist den knivdræbtes forældre alle mulige hensyn, hvorimod de efterladte fra den vilde uforsvarlige og spritkørsel må klare sig selv, dem er der næsten ingen som har tid til at tænke på.

Bedre bliver det ikke når en ung for åben skærm nærmest pralende fortæller om at han bestemt ikke har tænkt sig at overholde de hastighedsgrænser der er i bebyggede områder og byer, han ville fortsat køre med en hastighed omkring de 100 km., i stedet for de 40, 50 eller 60 som skiltningen påbød.

Hvor stor magt Det Ny Babylon har over journalisterne og de forskellige nyhedsmedier, fik man også tydelig eksempel på da en ung dansk soldat, under sin tjeneste i udlandet, hvor der er krig, dræbes under en kamp med fjendtlige styrker. Straks pisker medierne en stemning op til uanede højder om, at han blev dræbt af en af sine egne. De journalister, som skrev om denne episode har ikke den mindste begreb om hvad krig er eller om hvordan kampene mod fjenden foregår. Og fulgte derfor blindt Det Ny Babylons anvisning om at sammenligne det med en eller anden hjemmeværnsøvelse, hvor der er pause i kampen indtil begge parter har fået organiseret deres tropper på en sådan måde at de igen er klar til kamp. Dette har intet som helst med de situationer der er de steder hvor der er krig. Den dræbtes kammerater bliver mistænkeliggjort i en grad som vi der sidder her hjemme i vore fredelige stuer slet ikke kan forestille os. Denne mistænkeliggørelse er mange, mange gange være end at leve i et område hvor prociktilerne leder efter deres næste mål.

En af de ting Det Ny Babylon også har fået sat i system er en lille gruppe fortrindsvis unge, som ved vold og hærværk, terrorisere befolkningen og laver grin med politi og retssystemet, for på denne måde styrere både politikere, dommere og politi. Et eksempel, når der skal være en fodboldkamp mellem to kendte tophold, bestemmer Det Ny Babylons ledelse gennem nogle få af de to klubbers tilhængere, at der skal udkommanderes i hundredvis af politifolk til at eskortere de to grupper af tilhængere til og fra kampstedet. For at få det til at se mere realistisk ud, opfordre en enkelt eller nogle ganske få af tilhængerne til vold og optøjer, mod det andet holds tilhængere.

Da definitionen på vold har ændret sig utrolig meget siden Det Ny Babylon begyndte at styre begivenhederne, og det er i dag op til den enkelte at afgøre om der er tale om vold eller ikke. En af de ting som gør det endnu vanskeligere er den kendsgerning, at man i dag bruger ordene bevidst og ubevidst på en helt anden måde en den oprindelige mening af disse ord. En bevist handling straffes, nogle gange endog alt for hårdt. En ubevidst handling straffes i de fleste tilfælde ikke, og hvis den endelig straffes er straffen kun af symbolsk art. Derfor er det af afgørende betydning for enhver, der begår en voldelig handling, uanset om det har døden til følge eller det kun er materiel skade, at fortælle, at det var en ubevidst handling. Og her er spiritus et fantastisk middel, da det i næsten alle tilfælde vil blive betragtet som en ubevidst handling, når voldsmanden har drukket spiritus.

Dette medførere, at de fleste, af dem der ønsker at begå en ulovlig eller en voldelig handling, er kloge nok til at drikke spiritus før selve handlingen, for derved undgår de at blive straffet for en ellers strafbar handling.

En anden ting, som er kendetegnende for alle typer af vold, er at offeret eller de efterladte ofte må klare sig selv, hvorimod voldsmanden bliver hjulpet, passet og plejet i alle ender og kanter, ja der er endog eksempler på at han nærmest bliver hædret for den voldshandling han har udført.

Men den holdning, at en forbrydelse, vold, hærværk og terrorisering af befolkningen, specielt de ældre og politiet, ikke må straffes, men skal belønnes, er nok en af Det Ny Babylons største bedrifter.

De unge, som opførere sig ordentlig skal ikke have del i de mange forskellige goder, som de der følger Det Ny Babylons målsætning om mere vold, hærværk, tyrannisering af uskyldige og andre af de ting, der før i tiden var ulovlige. Derfor er det ikke unaturlig, at flere og flere, specielt unge begår hærværk, vold og andre ulovligheder for at få de samme fordele i form af gratis pizzaer, biografture og andre lignende ting. Hvis en ung ønsker en drømmerejse eller at opleve noget som under normale forhold ikke kan lade sig gøre, som f.eks. at få lov til at flyve en stor passagermaskine i en simulator, så skal han blot terrorisere nogle ældre og ødelægge for mange millioner.

Mange kommuner betaler med glæde 200.000 kroner om måneden i præmie i form af rejser, campingture, ophold i dyre sommerhuse eller en ferie på et krydstogt skib, til en ung, som har vist andre unge den vej Det Ny Babylon anbefaler.

Dette er alt sammen en del af den plan, Det Ny Babylon har lagt, om at ændre verden fra at være et sted, hvor der er lov og orden, et sted, hvor der er forskellige moralske normer, som holdes i hævd, til et sted hvor umoral, vold, lovløshed og ugudelighed er det normale.

Rom 1, 28-32  Fordi de ikke regnede det for noget værd at kende Gud, prisgav Gud dem til en forkastelig tankegang, så at de gjorde, hvad der ikke sømmer sig: De blev opfyldt af al slags uretfærdighed, ondskab, griskhed, usselhed; fulde af misundelse, blodtørst, stridslyst, svig og ondsindethed; de løber med sladder, de bagtaler andre, hader Gud, farer frem med vold, er hovne og fulde af pral; de finder på alt muligt ondt, er ulydige mod deres forældre; de er uforstandige, upålidelige, ukærlige, ubarmhjertige. De ved, at Gud har bestemt, at lever man sådan, fortjener man at dø; alligevel lever de ikke bare selv sådan, men bifalder også, at andre gør det.

Rom 1, 26-27  Derfor prisgav Gud dem til vanærende lidenskaber: Deres kvinder udskiftede den naturlige omgang med den naturstridige, og ligeså opgav mændene den naturlige omgang med kvinden og optændtes af deres begær efter hinanden; mænd levede skamløst med mænd og pådrog sig derved den straf for deres vildfarelse, som de fortjente.

 2Tim 3,1-7 Men det skal du vide, at i de sidste dage skal der komme hårde tider. For da vil mennesker blive egenkærlige, pengeglade, pralende, overmodige, fulde af hån, ulydige mod deres forældre, utaknemlige, spottere, ukærlige, uforsonlige, sladderagtige, umådeholdne, brutale, fjender af det gode, forrædere, fremfusende, hovmodige, de vil elske nydelser højere end Gud; i det ydre har de gudsfrygt, men de fornægter dens kraft. Hold dig fra dem! Til dem hører nemlig de, der sniger sig ind i husene og får magt over kvinder, der er belæssede med synder og lader sig lede af alle mulige lyster, og som altid vil lære, men aldrig lærer sandheden at kende.

Mange unge oplever gang på gang, at de opnår de fleste fordele ved at lave ballade, hærværk og vold. En af dem der arbejder meget med de unger foreslår at man skal trække forældrene til de voldelige i kontanthjælpen, hvis ikke de kan styre deres børn, således som man gør i Sverige. Men dette er i direkte modstrid med Det Ny Babylons grundholdning og det foreslås derfor, at man skal øge hjælpen til disse familier og at politiet skal have pålæg om ikke at tage så hårdt på de voldelige unge. At det er intelligente unge af den type som der er brug for i Det Ny Babylon viser den kendsgerning, at de gang på gang løber om hjørnerne med politiet og lokker politiet i fælder.

Gang på gang har det vist sig at f.eks. de unge autonome går helt amok når politiet kommer for at standse de autonome i deres hærværk og det er blevet en hel sport blandt disse unge at drive gæk med politiet, hvilket også ledelsen for Det Ny Babylon er klar over og foreslår derfor mindre politi på gaderne og at man lader de autonome og ballademagerne i fred.

På grund af Guds karakter og hellighed er det ikke muligt for Gud, at lede nogen til at gøre noget der er forkert, noget som vil skade dem eller som vil have negative konsekvenser for dem. Gud kan kun hjælpe og lede de der ønsker det, til det der er godt for dem, på en kærlig og uselvisk måde. Gud kan ikke hverken tvinge nogen eller bruge vold eller magt.

Det Ny Babylon derimod bruger løgn, bedrag og alle mulige former for magt, tvang og vold for at få mennesker til at leve deres liv på den måde der passer bedst ind i de planer Det Ny Babylons øverste ledelse har lagt.

Derfor kan Det Ny Babylon, gennem de organisationer, religiøse, politiske og økonomiske, som har valgt at tilhøre Det Ny Babylon, få langt den største del af jordens befolkning også i de industrialiserede oplyste dele af verden til at følge den vej de ønsker. Penge, magt, ære og berømmelse er nogle af de midler som Det Ny Babylon bruger.

Åb. 13,14 Det forfører dem, der bor på jorden, med de tegn, som det har fået givet at gøre for dyrets øjne, og siger til dem, der bor på jorden, at de skal lave et billede af dyret, der fik sværdhugget og kom til live.

Dette betyder, at verdslige organisationer, uanset om det er religiøse, politiske eller økonomiske har meget lettere ved at få befolkningen til at følge det de ønsker end Gud har. Det Ny Babylons ledere har med største lethed fået tusinder til at spise eller drikke selv de mest sundhedsfarlige og skadelige midler, tænk blot på spiritus, tobak, forskellige former for narkotika. Hvorimod det kræver et meget stort arbejde, at overbevise blot nogle få om det skadelige ved de samme ting.

Det Ny Babylon er for alle både de rige og de fattige. Det er derfor gratis, at blive medlem. Alle medlemmer får udleveret et emblem, som de kan bære synlig således at alle kan se at de er medlemmer af Det Ny Babylon. På emblemet er der trykt en cirkel med tolv stjerner, tallet 666 og så selvfølgelig navnet Det Ny Babylon. Medlemmerne vil også få udleveret et plastikkort hvor der ud over cirklen med de tolv stjerner, tallet 666 og navnet Det Ny Babylon også står deres eget navn og cpr. nummer. Der ud over er der en magnet stribe som indeholder alle oplysninger om vedkommende. DNA profil, politisk og religiøst tilhørsforhold. Hvilke foreninger vedkommende er medlem af. Om vedkommende er straffet, skylder i skat, moms, børnepenge eller andet. Vedkommendes familiemæssige forhold. Arvelige sygdomme, samt oplysninger om helbreds tilstand. Der ud over er der oplysninger om uddannelse, rejser, interesser og hobbyer. De der ønsker det kan i stedet for plastickortet få en lille mikrochip indsprøjtet med de samme oplysninger. Dette har blandt andet den fordel at den ikke kan stjæles eller glemmes, man har den altid med. I Biblen er dette omtalt, som dyrets mærke.

Der er en lang række fordele f.eks. af økonomiske art ved at være medlem af Det Ny Babylon, men der er også mange andre måder det er en fordel at være medlem af Det Ny Babylon, f.eks. er ventelisterne for forskellige operationer og andet meget lang for de der ikke er medlem. Straffen for forskellige lovovertrædelser er væsentlig mindre for medlemmer, som for ikke medlemmer. Hvis der opstår mangel på en vare, så er det kun medlemmerne Det Ny Babylon der kan købe de pågældende varer. Der vil ikke blive brugt nogen form for tvang for at få medlemmer, men fordelene er så store, at alle ønsker at blive en del af Det Ny Babylon.

Når det gælder politik og religion så skal der ske en tilpasning af meninger og holdninger, således at alle kan samles i et parti og en tro. For at opnå dette vil de blive nødvendig med en lovgivning om at helligholde søndagen og indfører vi en ekstra bonus for alle de medlemmer som kommer i kirken. Dette vil betyde at der må holdes flere gudstjenester og gøres plads til flere i kirkerne.

Præsterne vil få udleveret en håndbog med retningslinier for de prædikener, som de skal holde.

På denne måde vil Det Ny Babylons ledelse være i stand til at styre befolkningens moral i den retning det ønskes.

Der vil sandsynligvis være nogle ganske få, som af ideologiske, religiøse eller af andre grunde ikke ønsker at være en del af Det Ny Babylon. For disse skal livet gøres så besværligt som muligt. De skal hånes og spottes og i det hele taget behandles som uønskede. Når det gælder arbejde og bolig skal de hele tiden skubbes bagerst i køen og kun have det arbejde som ingen andre vil udføre og de boliger, som ingen andre vil bo i. Det skal gøres så vanskelig for dem at de af frygt for deres helbred, føden og klæder vil tilslutte sig Det Ny Babylon. Hvis der stadig er nogle, som ikke vil være en del af det store verdens omspændende fællesskab, så må der indføres skrappere midler, som f.eks. bøde eller fængsel.

Nogle af de største fremskridt der indtil nu er opnået er den, at det er en undskyldende omstændighed at være beruset. Ja, vi er i dag faktisk kommet så vidt, at enhver form for alvorlige forbrydelser der bliver begået i beruset tilstand, ikke straffes. Vi har til vor store glæde i de senere år set et utal af eksempler på, hvordan en beruset bilist kan dræbe et andet menneske, uden at komme i fængsel eller miste kørekortet, blot med henvisning til at han var beruset i gerningsøjeblikket. At det også er lykkedes for Det Ny Babylon, at få myndighedernes sympati til at være på spritbilistens side, det synes jeg er helt fantastisk.

Når man tænker på de mange hundrede der hvert år bliver alvorligt kvæstet, og som følge af en spritbilists uforsvarlige og hensynsløse kørsel, må leve resten af livet som en krøbling, som ingen ønsker at have noget med at gøre, hvorimod den skyldige hædres og forfremmes.

Også når det gælder de seksuelle områder, er Det Ny Babylons retningslinier i langt højere grad blevet fulgt end nogen har kunnet forestillede sig. Ingen drømte for blot 15-20 år siden om, at man kunne vende stemningen mod de homoseksuelle, i en sådan grad at det i dag endog er muligt for to bøsser at blive gift med hinanden og at opnå stort set de samme rettigheder, som andre ægtepar.

Og når det gælder det vi kan kalde de mere almindelige former for sex, ja så har Det Ny Babylon jo også her opnået nogle meget fine resultater. For 20 år siden, var det normalt ikke noget man pralede med, hvor mange forskellige seksuelle bekendtskaber man havde haft, men i dag er det ligefrem blevet moderne, noget positivt at kunne fortælle om et stort antal af forskellige sekspartnere. Det har f.eks. ikke været en god aften på diskoteket, hvis man ikke en tre til fire gange har været ude bagved med forskellige partner.

Når det gælder misbrug af mindreårige, er det også med en meget stor glæde, at det kan konstateres, at man samler kræfterne om at beskytte misbrugerens navn og identitet således, at han ikke fremstår som en skyldig. De misbrugte børn har vi ingen forpligtelser over for, de må lære at klare sig selv, ligesom de efterladte og krøblingen efter en spritbilist.

Det Ny Babylons danske hovedkvarter, ligger med sin meget smukke og stilfulde bygning både centralt og dog tilbagetrukket i naturskønne omgivelser. Bygningen huser et utal af kontorer. Stueetagen er forbeholdt det almindelige kontorpersonale. På første sal er der et mindre trykkeri, Det Ny Babylons egen bank, et motionscenter for de ansatte, kantinen ligner nærmest en af de pænere restauranter. På anden sal har de forskellige overordnede deres kontorer. Og øverst oppe, med en ualmindelig smuk udsigt over Øresund, har de 13 ledere af den danske afdeling af Det Ny Babylon deres kontorer. Alle 13 ledere er med i mindst 20-30 af de bestyrelser og tillidshverv, hvor landets fremtid afgøres, og ved at holde hinanden orienteret om udviklingen i de firmaer, selskaber og de mange forskellige kommitter de tilsammen er med i, ja, så har de i en langt større udstrækning end forventet kunnet lede samfundet i den retning Det Ny Babylon har bestemte.

Det er også her på tredje sal, at det store mødelokale er, hvor alle der er ansat i Det Ny Babylon, mødes hver tirsdag og torsdag morgen. Det er ved disse møder, at de tretten ledere orientere om den seneste udvikling inden for det område, som vedkommende er ansvarlig for.

Det er f.eks. Stefan, der er ansvarlig for, at skabe mistillid til Gud og Biblen. Han er tilhænger af et liv uden en gud. Han mener, at vi hver især er vor egen gud. Der må ikke være nogen vi en dag skal stå til regnskab over for, det man i kristne kredse kalder synd eksistere ikke i den verden han lever i. Det er derfor også en af Det Ny Babylons ufravigelige grundprincipper, at det ikke skal have konsekvenser, at gøre noget af det man i gamle dage kalde for umoralske eller forkerte handlinger.

Pludselig begyndte bilen at slingre faretruende og Erna og Jette gav et skrig fra sig, hvad er der sket, hvad er der sket, kørere vi nu i grøften, spurgte Jette?

Det håber jeg ikke, sagde Tage, der nu igen havde fået herredømmet over bilen, vi er punkteret sagde han, og kørte ind til siden. Bliv i blot sindene medens jeg skifter hjul, det tager ikke mange minutter. Tage fandt hurtig donkraft og hjulnøglerne frem og begyndte at skrue det punkterede hjul af.

Så, sagde han, nu skal jeg blot have det nye hjul på, ååå-nej, den er flad, der er ingen luft i, ja så må jeg se hvordan jeg kommer til en servicestation. Hvilken vej skal jeg nu gå?

Jeg tror, sagde Erna, at du skal gå tilbage til Lyne, for så vidt som jeg kan se her på kortet er der endnu længere til den næste by.

Det blev en lang og streng tur for Tage, for selv om han trillede den det meste af vejen, var det alligevel hårdt for ryggen, men endelig nåde han ind til et værksted, hvor han kunne få luft i. Mekanikeren var meget snaksalig og det fik Tage til at spørge om ikke det var muligt at hun kunne få ham til at køre Tage tilbage til bilen.

Ja, sagde Tage, da de igen var på vej mod Tønder, det er alt sammen min skyld, jeg var for lang tid om at bestemme mig for at vi skulle tage af sted, og englen sagde at vi derfor ville få problemer på turen, men jeg håber bestemt ikke at vi skal have flere problemer med punkteringer, for vi har stadig ingen luft i reservehjulet.

Den udbredte ondskab i verden i dag skyldes for en stor del, at menneskene har undladt at studere og adlyde skriften; for når Guds ord ikke bliver læst, kan det heller ikke holde det kødelige hjertes onde tilbøjeligheder nede.

Es. 24,3-6 Jorden lægges fuldstændig øde, den udplyndres helt. Herren har talt dette ord. Jorden sørger og visner, verden sygner hen og visner, himlen og jorden sygner hen. Jorden er vanhelliget af sine beboere, for de har overtrådt lovene, tilsidesat budet og brudt den evige pagt. Derfor skal forbandelse æde jorden og dens beboere bære straffen; derfor svinder jordens beboere ind, kun få bliver tilbage.

Ligegyldigheden over for Guds lov er en følge af, at mennesker ikke læser Bibelen. Læren om, at menneskene ikke længer er forpligtede til at adlyde de guddommelige love, har bevirket, at de ikke længer føler noget moralsk ansvar, og som følge heraf er der blevet åbnet for ondskabens sluser. Lovløshed og fordærv kommer brusende ind over dem som en uimodståelig flodbølge. Overalt findes der eksempler på misundelse, mistro, hykleri, ufordragelighed, konkurrence, strid, tilegnelse af betroede midler samt sanselighed. Alle de religiøse principper og læresætninger, som skulle underbygge og afstive hele samfundslivet, vakler og truer med at falde sammen.

Kirkerne i vor tid søger verdslig ophøjelse og er lige så uvillige til at se profetiernes lys og tage imod beviserne på deres opfyldelse, som bebuder Kristi snarlige genkomst, som jøderne var med hensyn til hans første komme. De forventede Messias timelige, sejrssikre regering i Jerusalem. Kristenheden på vor tid venter, at kirken skal opnå jordisk velstand, at verden skal blive omvendt, og at der vil komme et timeligt tusindårsrige.

Før sin korsfæstelse forklarede Frelseren sine disciple, at han skulle dø og atter opstå fra graven, og engle var til stede for at indprente hans ord på deres sind og hjerter. Men disciplene forventede en verdslig befrielse fra det romerske åg, og de kunne ikke udholde tanken om, at han, i hvem deres forhåbninger var samlet, skulle lide en vanærende død. De glemte de ord, som de trængte til at huske, og da prøvelsens time kom, var de ikke beredte. Jesu død tilintetgjorde deres forhåbninger så fuldstændigt, at man skulle tro, at de ikke var blevet advaret.

I profetierne åbenbares fremtiden for os lige så tydeligt, som den blev åbenbaret for disciplene ved Kristi ord. Profetierne beskriver klart de begivenheder, som er knyttet til nådetidens ophør og beredelsen til trængselstiden. Men til trods herfor kender tusinder af mennesker lige så lidt til disse betydningsfulde sandheder, som hvis de aldrig var blevet åbenbaret. Satan er på vagt for at udslette alle de indtryk, som ville gøre dem vise til frelse, og når trængselstiden kommer, er disse mennesker ikke beredte. Når Gud sender menneskene advarsler, der er så betydningsfulde, at de siges, at blive forkyndt af hellige engle, som flyver midt oppe under himmelen, forlanger han, at ethvert menneske, som er i besiddelse af sund fornuft, skal give agt på budskabet. De frygtelige straffe, som truer alle dem, der tilbeder dyret og dets billede (Åb. 14,9-11), bør få alle til flittigt at studere profetierne og derved lære, hvad dyrets mærke er, og hvorledes man undgår at tage det på sig. Men alt for mange mennesker lukker deres øren for sandheden og foretrækker opdigtede historier.

Idet apostlen Paulus skuede ned til de sidste dage, sagde han: "Der kommer en tid, da de ikke vil finde sig i den sunde lære." 2Tim 4,3. Den tid er allerede kommet. De fleste mennesker bryder sig ikke om Bibelens sandhed, fordi den er i modstrid med det syndige, verdslige hjertes begær, og Satan skaffer dem de bedrag, som de elsker.

Vi nærmer os afslutningen af denne verdens historie, og Satan arbejder som aldrig før. Han prøver på at fremstille sig som leder af den kristne verden. Med en fantastisk visdom arbejder han med sine løgne og undere. Han er som en brølende løve, der søger, hvem han kan opsluge. Hans ønske er at få hele verden som forbundsfælle. Idet han skjuler sig under kristendommens kappe, lader han, som om han er en kristen. Han gør endog krav på at være Kristus selv.

Idet vi nærmer os tidens ende, har det menneskelige sind lettere ved at blive påvirket af Satans bedrag. Satan har altid været ivrig efter at gengive Kristi gerninger, og befæste sin egen magt og krav. Han gør normalt ikke dette åbent og tydeligt. Han er snu og ved at dem mest effektiv måde for ham at udføre sit arbejde på er at komme til stakkels, faldne mennesker i form af en lysets engel. Satan kom til Kristus i ørknen i form af en flot ung mand - mere som en monark end som en falden engel - med skriften i sin mund.

Han sagde: "Der står skrevet"

Vor lidende Frelser mødte ham med skriften og sagde: "Der står skrevet"

Satan benyttede sig af Kristi lidende tilstand, Guds søn havde taget vor menneskelige natur på sig.

Satan ved, at enhver, som han kan få til at forsømme at bede og studere Bibelen, vil blive hans bytte. Derfor finder han på alle mulige kneb for at lægge beslag på opmærksomheden.

Der har altid eksisteret en bestemt slags mennesker, som hævder, at de er gudfrygtige, men som i stedet for at vedblive med at søge sandheden gør det til deres religion at søge fejl og mangler hos dem, de ikke er enige med. Sådanne mennesker er nogle af Satans bedste redskaber.

De der retter beskyldninger mod brødrene, er talrige, og de har altid mest travlt, når Gud virker. De giver falske fortolkninger af, hvad der siges og gøres af dem, som elsker og adlyder sandheden, De viger ikke tilbage for at påstå, at Kristi mest oprigtige, nidkære og selvfornægtende tjenere er bedragere eller lader sig bedrage. De elsker at mistænkeliggøre motivet til enhver sand og ædel gerning, at fremkomme med ondskabsfulde antydninger og at vække mistro hos de uerfarne. De forsøger på enhver tænkelig måde at opnå, at det, som er rent og retfærdigt, betragtes som grimt og bedragerisk.

Påstanden om, at det er uden betydning, hvad mennesker tror, er et af Satans mest virkningsfulde bedrag. Han ved, at sandheden, når den modtages af en, der elsker den, helliggør sjælen; derfor prøver han ustandselig at sætte falske teorier, fabler og et andet evangelium i stedet for sandheden. Lige fra begyndelsen har Guds tjenere kæmpet mod falske lærere ikke blot fordi disse var onde mennesker, men fordi de indprentede løgne, som var skæbnesvangre for sjælen.

Enhver tænkelig form for vildfarelse vil blive antaget af dem, som med overlæg forkaster sandheden. Det menneske, som føler afsky ved en løgn, tror uden tøven på en anden. Da apostelen Paulus talte om dem, som "ikke tog imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst", sagde han: "derfor sender Gud over dem en vildførende magt, så de tror løgnen, for at de skal rammes af dommen, alle de, som ikke troede sandheden, men fandt behag i uretfærdigheden." 2Tess. 2,10-12.

Enhver tænkelig form for synd bliver accepteret af dem der med vilje fornægter sandheden. Satan har forberedt forskellige forførelser, for at nå de forskellige meninger, nogle vil med rædsel se på en form for vildfarelse, men med glæde tage imod en anden.

Mange, der bekender sig til at besidde kundskab om den nærværende sandhed, ikke ved, hvad de tror. De forstår ikke beviserne for deres tro. De tillægger ikke værket for denne tid den rette værdi. Når prøvelsens stund engang kommer, vil der blandt dem, der nu forkynder sandheden, være mænd, som ved at undersøge deres standpunkt vil finde, at der er mange ting, de ikke kan give nogen tilfredsstillende grund for.

Inden de således blev prøvet, var de uvidende om deres store uvidenhed. Og der er mange i menigheden, som anser det for givet, at de forstår, hvad de tror; men de kender ikke deres egen svaghed, før der opstår strid. Når de er skilt fra andre af samme tro og er nødsaget til at stå alene og selv forklare deres lære, vil det forbavse dem at finde, hvor forvirrede deres begreber er om det, som de havde antaget for sandhed. Sikkert er det, at en afvigelse fra den levende Gud har fundet sted iblandt de kristne; man har vendt sig til mennesker og sat menneskelig visdom i stedet for den guddommelige.

De usikre og fantasifulde fortolkninger af Bibelen og de mange modstridende teorier angående troen, som findes i den kristne verden, er den store fjendes værk, den skal forvirre sindene, så de bliver ude af stand til at skelne mellem sandhed og løgn. Og den uenighed og splid, som hersker mellem kristenhedens forskellige kirker, skyldes i høj grad menneskenes tilbøjelighed til at fordreje den hellige skrift for derved at få den til at støtte en eller anden yndlingsteori. I stedet for omhyggeligt at studere Guds ord med ydmyghed i hjertet for at få kendskab til Guds vilje forsøger mange blot at finde noget mærkeligt og originalt.

For at finde støtte for falske læresætninger eller ukristelig tro benytter nogle mennesker skriftsteder, som de fjerner fra sammenhængen, idet de måske citerer et halvt skriftsted som et bevis på deres påstands rigtighed, skønt den anden halvdel ville vise, at meningen er den stik modsatte. Med slangens list forskanser de sig bag løsrevne citater, som de fortolker på en sådan måde, at den tillader dem at følge deres kødelige lyster. Mange fordrejer med overlæg Guds ord på den måde. Andre, som har en mere livlig fantasi, kaster sig over Bibelens symboler, fortolker dem efter eget ønske og uden at tage hensyn til den kendsgerning, at Bibelen fortolker sig selv, og derefter præsenterer de deres indfald som Bibelens lære.

De, der ikke er villige til at anerkende Bibelens tydelige, sandheder, søger ustandselig efter tiltalende myter, som kan berolige deres samvittighed. Jo mindre åndelige, selvfornægtende og ydmyge de forkyndte læresætninger er, des større yndest vækker de hos dem, der hører dem. Disse mennesker nedværdiger deres intelligens ved at lade den tjene deres kødelige lyster. De indbilder sig, at de er for kloge til at studere Bibelen med sønderknuste hjerter og alvorlig bøn om guddommelig vejledning, og derfor har de intet værn mod vildfarelser. Satan er rede til at opfylde deres ønsker, og han fylder dem med sine løgne i sandhedens sted. Det var på denne måde, at katolicismen fik magt over menneskenes sind; og ved at forkaste sandheden, fordi den indebærer et kors, følger protestanterne deres eksempel. Alle, som tilsidesætter Guds ord, fordi de foretrækker skik og brug i stedet for Guds ord, de ønsker ikke at skille sig ud fra omverdenen. Sådanne ender med at betragte kætteri som sandhed.

Satans vildfarelser er nu mangedoblet, og de, der bøjer af fra sandhedens sti, vil miste retningen. Da de ikke længere har noget holdepunkt, vil de drive fra den ene vildfarelse til den anden, drevet hid og did af alle mulige lærdomme, efter som vinden blæser. Satan er kommet ned med stor magt. Og mange vil blive forført af hans mirakler.

Den store fjende, som ikke kan tåle, at menneskene er lykkelige, har i den kristne tidsalder gjort hviledagen, som omtales i det 4. bud, til genstand for sine særlige angreb. Satan siger: "Jeg vil modarbejde Guds planer. Jeg vil give mine efterfølgere magt til at tilsidesætte det minde, som Gud har indstiftet, sabbatten, ugens syvende dag. Derved vil jeg give menneskene det indtryk, at den dag, som Gud velsignede og helligede, er blevet forandret. Denne dag skal ikke blive ved at leve i menneskenes sind. Jeg vil udslette mindet om den siger Satan. I stedet vil jeg indsætte en dag, som Gud ikke har anerkendt, og som ikke kan være et tegn mellem Gud og hans folk. Jeg vil tilskynde dem, der anerkender denne dag, til at overføre den velsignelse, som Gud skænkede den syvende dag, hertil.

Jeg vil ophøje mig selv ved hjælp af min viceregent. Den første dag vil blive ophøjet til hviledag, og den protestantiske verden vil betragte den falske hviledag som ægte. Jeg vil bringe Guds lov i foragt ved at få menneskene til at ophøre med at holde den hviledag, som Gud indstiftede. Jeg vil overføre ordene: "Et tegn mellem mig og eder fra slægt til slægt," til min hviledag.

På den måde kommer verden til at tilhøre mig. Jeg bliver jordens hersker og verdens fyrste, Jeg vil øve en sådan kontrol over de mennesker, som jeg har i min magt, at Guds hviledag bliver genstand for åbenlys foragt. Og jeg vil gøre helligholdelsen af den syvende dag til et tegn på opsætsighed imod myndighederne i verden. Der vil blive vedtaget så strenge love, at mænd og kvinder simpelt hen ikke tør holde den syvende dag hellig. Af frygt for at komme til at mangle mad og tøj vil de overtræde Guds lov sammen med, den øvrige verden.

Verden gør i dag åbent oprør imod Gud. Den nulevende slægt er i sandhed fyldt af trods, utaknemmelighed, formalisme, hykleri, stolthed og frafald. Menneskene lader hånt om Bibelen og hader sandheden. Jesus er vidne til, at hans lov forkastes, at hans kærlighed foragtes, og at hans sendebud behandles med ligegyldighed. Han har talt til menneskene igennem sine velsignelser, men menneskene har ikke værdsat dem; han har talt ved hjælp af advarsler, men menneskene har ikke givet agt på dem. Menneskesjælens forgårde er blevet gjort til en kræmmer bod. Egoisme, misundelse, stolthed og ondskab har gode vækstbetingelser.

Der er mange, der ikke betænker sig på at spotte Guds ord. Man gør nar af de mennesker, som tror bogstaveligt på det. Der er en tiltagende foragt for lov og orden, og den kan føres direkte tilbage til overtrædelsen af Guds tydelige bud. Når menneskene forlader lydighedens vej, bliver følgen voldshandlinger og forbrydelser.

Mange lader sig bedrage med hensyn til deres virkelige stilling over for Gud. De glæder sig over de onde gerninger, som de ikke begår, men glemmer at tænke på de gode og ædle gerninger, som Gud kræver af dem, men som de har forsømt at gøre. Det er ikke tilstrækkeligt, at de er træer i Guds have. De må opfylde hans forventninger ved at bære frugt. Han holder dem ansvarlige for, at de undlod at gøre alt det gode, som de kunne have gjort ved hjælp af hans nåde. I Himmelens bøger står der om dem, at de har gjort jorden unyttig.

Rom. 1,18-25 For Guds vrede åbenbares fra himlen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, der undertrykker sandheden med uretfærdighed. Det, man kan vide om Gud, ligger nemlig åbent for dem; Gud har jo åbenbaret det for dem. For hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger. De har altså ingen undskyldning. For de kendte Gud, og alligevel ærede og takkede de ham ikke som Gud; men deres tanker endte i tomhed, og de blev formørket i deres uforstandige hjerte. De hævdede at være vise, men blev tåber, og de skiftede den uforgængelige Guds herlighed ud med billeder i skikkelse af forgængelige mennesker, fugle, firbenede dyr og krybdyr. Derfor prisgav Gud dem i deres hjertes begær til urenhed, så at de indbyrdes vanærede deres legemer. De udskiftede Guds sandhed med løgnen og dyrkede og tjente skabningen i stedet for skaberen.

Det kødelige sind er i fjendskab mod Gud, og det modsætter sig hans vilje. Lad det blot engang afkaste lydighedens åg, og det glider ubevidst ind i lovløshed og forbrydelse. Ugudelighed findes i overflod blandt sådanne, som taler smukt om ren og fuldkommen religiøs frihed. Deres færd er afskyelig for Herren, og de samarbejder med sjælenes modstander. Den åbenbarede sandheds lys når ikke deres øjne, og hellighedens prydelse er kun som skygger for den.

Vi lever midt i en verden hvor der foregår de frygteligste forbrydelser som tænkende, gudfrygtige mennesker alle vegne står forfærdede over for. Den råddenskab, som findes, formår intet menneske at bortskaffe. Hver dag bringer nye åbenbarelser om politisk strid, bestikkelse og svig; hver dag bringer sin hjerteskærende beretning om lovløshed og vold, om ligegyldighed overfor menneskelig lidelse, om brutal, djævelsk ødelæggelse af menneskeliv; hver dag bærer vidnesbyrd om, hvorledes sindssyge, mord og selvmord tiltager. Hvem kan betvivle, at sataniske kræfter med stadig tiltagende voldsomhed arbejder iblandt menneskerne for at forvirre og fordærve sindet og besmitte og ødelægge legemet?

I denne tid, hvor synd og forbrydelser af enhver art hurtigt tager til, er der en tendens til at blive så fortrolige med de eksisterende forhold, at vi overser årsagen til dem og den betydning, de har. Der drikkes mere af berusende drikke i dag, end nogen sinde før. Af de rystende detaljer ved den forfærdelige drukkenskab og de grusomme forbrydelser bringer aviserne kun en delvis omtale af den lovløshed, det fører med sig. Der sker voldshandlinger i landet.

Trods de mange beviser på, hvordan forbrydelser og lovløshed tager til, standser man sjældent op for at tænke alvorligt over, hvad disse ting kan betyde. Næsten uden undtagelse praler alle mennesker af oplysningen og fremgangen i vor tid.

Der hviler et højtideligt ansvar på dem, som Gud har givet stort lys, om at henlede deres medmenneskers opmærksomhed på betydningen af den tiltagende drukkenskab og forbrydelse. De burde også gøre andre bekendt med skriftens ord, som tydeligt skildrer tilstanden, som den vil være lige forud for Kristi andet komme. Trofast burde de føre Guds banner frem og hæve deres stemme mod lovbestemmelser med tilladelse til forhandling af spiritus.

Da de nærmede sig grænsen ved Sæd, kunne de se at der var et stort opbud af politi.

Hvad nu? spurgte Tage

Lad os prøve at spørge om der er nogen som ved, hvorfor der er så mange betjente, foreslog Erna

De fandt hurtig en af de mange nysgerrige, som kunne fortælle at det var komandanten i Tinglev, som var på jagt efter en gruppe af Guds sønner og døtre, som var forsvundet for han, og han havde derfor fået politiet til at lave vejspærringer ved Sæd, Padborg og Kruså, i håb om at finde den gruppe der var på flugt.

Tage vendte nu bilen idet han sagde, så skal vi ikke over nogen af de steder. Erna har du stadig kortet, prøv at se om der er et andet sted vi kan komme over.

Ja, sagde Erna, der er en overgang ved Rens.

Godt, sagde Tage, så kørere vi til Rens, så må vi blot bede Gud om at der ikke er nogen afspærring der.

Overalt modarbejder menneskene de guddommelige forskrifter. I deres ønske om at unddrage sig det kors, lydighed medfører, stiller endog menigheden sig på den store oprørers side i påstanden om, at Guds lov er blevet forandret eller sat ud af kraft. I deres blindhed praler menneskene af vidunderlig fremgang og oplysning; men de himmelske vægtere ser jorden fyldt med fordærvelse og vold. Som følge af synd er atmosfæren på vor jord blevet som atmosfæren i et feltlazaret.

Den tid er ikke fjern, da hver eneste sjæl vil blive stillet på prøve. Man vil tvinge os til at holde den falske hviledag. Kampen vil komme til at stå imellem Guds bud og menneskers bud. Til den tid vil de, der gradvis har rettet sig efter verdens krav og efterlignet dens skikke, give efter for myndighederne for at undgå hån, foragt og truslen om fængsling og død. Da vil guldet blive skilt fra slaggerne og den sande gudsfrygt vil adskille sig tydeligt fra en gudsfrygt, som kun er et skin. Da vil mangen stjerne, som vi har beundret for dens glans, slukkes. De, der har båret de hellige klæder uden at være iklædt Kristi retfærdighed, vil da stå i deres nøgenheds skam.

Kun ved at være fast forankret i Kristus, vil det være muligt for mennesker at holde ud i striden. De må tage imod sandheden, som den er i Jesus. Og kun, når den fremstilles således, kan den møde sjælens behov. At prædike Kristus som korsfæstet, Kristus som vor retfærdighed - kun dette kan mætte en hungrende sjæl. Når det lykkes at samle menneskers interesse om denne store, betydningsfulde sandhed, fyldes hjerterne af tro, håb og mod.

Den tredje engels budskab bliver af større betydning, efterhånden som vi nærmer os afslutningen af denne verdens historie. Det er det sidste tilbud om nåde til verden og det højtideligste budskab, der nogen sinde har lydt for mennesker.

I himlen holdes der regnskab med den ugudelighed, der findes i nationer, i familier og hos det enkelte menneske. Gud kan bære over i lang tid, så længe regnskabet foregår. Der vil lyde opfordringer til omvendelse og tilbud om nåde og forladelse; men der kommer alligevel en tid, hvor regnskabet bliver afsluttet, hvor mennesket vil have truffet sit valg, og da den enkelte ved dette, sit eget frie valg, har afgjort sin egen skæbne. Da vil signalet blive givet til dommens fuldbyrdelse.

Den sidste store kamp mellem sandhed og vildfarelse vil blive udkæmpet om menneskenes love og Herrens lov. Denne kamp er ved at tage sin begyndelse nu. Det er ikke en kamp imellem rivaliserende kirkesamfund, som kæmper om overhøjheden, men en kamp mellem Bibelens religion på den ene side og fabler og overleveringer på den anden. De kræfter, som har forenet sig imod sandheden, er allerede trådt i funktion. Menneskene værdsætter ikke Guds hellige ord, som er blevet bevaret og givet os i hænde for en uendelig stor pris. Det har både kostet lidelse og blod at bevare dette ord. Der er kun få, der virkelig betragter det som en leveregel. Vantroen har en frygtelig udbredelse, ikke blot i verden, men også i menigheden. Mange benægter de læresætninger, som er de bærende søjler i den kristne tro. En stor del af den såkaldte kristne verden forkaster praktisk taget skabelsesberetningen, som den er gengivet af de inspirerede skribenter, samt syndefaldet, forsoningen og lovens, evige gyldighed. Tusinder af mennesker, som er stolte af deres kundskab, anser det for et tegn på svaghed at stole ubetinget på Bibelen og betragter det som et udslag af deres store lærdom, at de kan kritisere skriften og åndeliggøre og bortforklare dens vigtigste sandheder.

Når uvejret nærmer sig, vil mange som har foregivet at tro på den tredje engels budskab, men som ikke er blevet helliggjort gennem lydighed mod sandheden, svigte sagen og slutte sig til modstanderne. Ved at forene sig med verden og gøre sig delagtige i dens, ånd har de næsten fået verdens opfattelse, og når de stilles på prøve, vælger de den nemmeste udvej og stiller sig på flertallets side.

Begavede og veltalende mænd, som tidligere elskede sandheden, bruger nu deres evner til at bedrage og vildlede sjæle, og de bliver deres tidligere brødres værste fjender. Når de, som holder sabbatten, stilles for retten for at gøre rede for deres, tro er disse frafaldne Satans bedste redskaber. De lyver om dem og anklager dem, og ved hjælp af falske vidnesbyrd sætter de dommerne op imod dem.

Sl 55,13-15 Det er ikke en fjende, der håner mig, det kunne jeg bære; det er ikke en modstander, som hoverer over mig, ham kunne jeg skjule mig for. Men du, min ligemand, min ven, du som jeg kender, vi som nød hinandens fortrolighed, når vi vandrede i festtoget i Guds hus.

Apg. 6,11-14 Så fik de i al hemmelighed nogle mænd til at sige: »Vi har hørt ham tale spottende om Moses og Gud.« De ophidsede folket og de ældste og de skriftkloge og kastede sig over ham, slæbte ham med og førte ham for Rådet, og de stillede med falske vidner, som sagde: »Denne mand taler ustandselig imod dette hellige sted og imod loven. Vi har nemlig hørt ham sige: Denne Jesus fra Nazaret vil bryde dette sted ned og forandre de skikke, som Moses har overleveret os.«

Joh. 16,2-3 De skal udelukke jer af synagogerne, ja, der kommer en tid, da enhver, som slår jer ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. Og det skal de gøre, fordi de hverken har kendt Faderen eller mig.

Apostlen fortæller os, at vi skal være rede til med sagtmodighed og frygt at give en begrundelse overfor enhver, der spørger om det håb, som er i os. Det er ikke nok at læse Guds ord det skal trænge ind i vore hjerter og vor forstand, for at vi kan blive stadfæstet i den velsignede sandhed. Hvis vi forsømmer at lære sandheden at kende for os selv ved at undlade at studere Skrifterne, og derved blive ført på afveje, vil vi blive holdt ansvarlige. Vi må nøje studere Skrifterne, så vi kan vide, hvad Herren venter af os. Selv om vore forstands evner er begrænsede, vil flittigt studium af Guds ord gøre os stærke i Skriften og i stand til at forklare den for andre.

Den store bedrager har mange hjælpere, som er rede til at fremstille en hvilken som helst vildfarelse for at fange sjæle, falske lærdomme, som er tilpassede efter smag og evner hos dem, som Satan ønsker at tilintetgøre. Hans plan er at tilføre menigheden selviske og uomvendte elementer, som vækker tvivl og vantro og som er en hæmsko for alle, der ønsker at se Guds værk gå frem og selv være med i fremgangen. Mange, som ikke har nogen virkelig tro på Gud og Guds ord, bøjer sig for visse sandhedsprincipper og anses af den grund for at være kristne; de bliver derved i stand til at forelægge deres vildfarelser som bibelske læresætninger.

Den tid, da enhver sjæl vil blive prøvet, er ikke langt borte. Dyrets mærke vil blive påtvunget os. Og de, som lidt efter lidt har givet efter for verdens krav og føjet sig efter verdens skik og brug, vil ikke finde det vanskeligt at give efter for dem, der har magten på den tid, hellere det end at blive genstand for spot, krænkelse og trussel om fængsling og død. Striden står mellem Guds bud og menneskers bud. På den tid vil slaggerne blive skilt fra guldet i menigheden. Virkelig gudsfrygt vil klart kunne skelnes fra det ydre skin og skær af gudsfrygt. Mangen en stjerne, som vi har beundret for dens glans, vil da gå ud i mørket. Avnerne vil som en sky blive bortvejret af vinden, selv fra steder, hvor vi kun ser gulve fulde af gylden hvede. Alle, som smykker sig med helligdommens prydelser, men ikke er iklædt Kristi retfærdighed, deres nøgenheds skam skal blive åbenbar.

Åb. 18,2-5 Faldet, ja, faldet er det store Babylon, det er blevet bolig for dæmoner, skjul for alle urene ånder, skjul for alle urene fugle og skjul for alle urene og afskyelige dyr. For alle folkeslag har drukket af hendes utugts harmes vin, jordens konger har bedrevet utugt med hende, og jordens købmænd er blevet rige af hendes overdådige vellevned. Og jeg hørte en anden røst fra himlen sige: Drag ud fra hende, mit folk, for ikke at deltage i hendes synder og blive ramt af hendes plager. For hendes synder har hobet sig op til himlen, og Gud har ikke glemt hendes uretfærdigheder.

Når verden sætter Guds lov ud af kraft, hvilken virkning vil det så have på dem, som virkelig er lydige og retfærdige?

Vil de blive revet med af det ondes stærke strøm?

Skønt Bibelen er fuld af advarsler mod falske lærere, er mange mennesker villige til at betro deres sjæle i gejstlighedens varetægt. Der findes i vore dage tusinder af bekendende kristne, som ikke kan give anden forklaring på, hvorfor de tror på visse læresætninger, end at det har de lært af deres religiøse ledere. De kender ikke Frelserens lære, men stoler trygt på præsternes ord.

Men er præster ufejlbarlige?

Hvorledes kan vi betro vore sjæle til deres ledelse, hvis vi ikke fra Guds ord ved, at de er lys bærere?

På grund af modvilje mod selv at anstille undersøgelser kommer de til at sidde uhjælpeligt fast i vildfarelsens lænker. De ser, at sandheden for vor tid er tydeligt åbenbaret i Bibelen, og de føler, at Helligåndens kraft ledsager dens forkyndelse, men alligevel lader de gejstligheden drive dem bort fra lyset. Skønt de inderst inde føler sig overbevist, tør disse bedragede sjæle ikke tænke anderledes end deres præster, og deres personlige bedømmelse og deres evige interesser ofres af hensynet til andres vantro, hovmod og fordomme.

De mennesker, der forsøger at adlyde alle Guds bud, vil møde modstand og hån. De kan kun holde ud ved Guds hjælp. For at kunne udholde den prøvelse, som venter dem, må de forstå Guds vilje, som er åbenbaret i hans ord. De kan kun ære ham, hvis deres opfattelse af Guds karakter, styre og hensigter er korrekt, og hvis de handler i overensstemmelse hermed. Kun de, der har styrket deres sind med Bibelens sandheder, vil kunne bestå i den sidste store strid. Enhver sjæl vil blive stillet over for dette alvorlige spørgsmål: Skal jeg hellere adlyde Gud end mennesker?

Den afgørende time er ved at være inde. Er vore fødder plantet på Guds uforanderlige ords klippe?

Er vi rede til tappert at forsvare Guds bud og troen på Jesus?

Det var først midt om natten, da de endeligt langt om længe nåede frem til den rastplads efter Niebull, som englen havde sagt de skulle køre til. Tage var overbevist om, at de problemer de havde haft på turen, skyldtes at han havde været for længe om endelig, at bestemme sig for at tage af sted. Da ingen af dem havde nogen anelse om, hvor længe de skulle blive der på rastpladsen prøvede de på at gøre det så bekvemt som muligt.

Selv om det var svært for børnene, at følge med forsøgte John alligevel at holde et meget højt tempo, for som han sagde, når kommandanten finder ud af, at vi er væk vil han gøre alt for at indhente os og tage os til fange, derfor er det meget vigtig at vi når frem til plantagen ved Rens så vi kan gemme os der medens det er lyst. Men turen var bestemt ikke uden problemer, og alt syntes et øjeblik at ville mislykkes da de kom til en å. John bad Ib om at løbe en kilometer langs med åen for at se om der var en bro, hvor de kunne komme over, så ville han selv løbe en kilometer den anden vej langs åen. Da de igen kom forpustede tilbage var det med et sørgeligt budskab, der er ingen bro i nærheden. Ok, sagde John, så er der kun en ting at gøre og det er at vade over, vi bliver ganskevist våde, men når vi går godt til vil vi hurtig få varmen og det våde tøj vil ikke føles så ubehageligt.

John gik ud i åen, for at undersøge hvor stærk strømmen var, kort efter var han igen tilbage ved den bred hvor de andre stod.

Strømmen er ikke så stærk, lad mig få Vivian op på mine skuldre og Else du kommer her ud og følger med over. Da John havde hjulpet Else og Vivian op på den anden bred gik han tilbage efter Erling og Lisbeth. Ib, sagde han, kan du tage Henriette på skuldrene og Mary du må også prøve at komme over. Da Linda også var kommet over fortsatte de turen, mod plantagen ved Rens, men da det var ved at blive lyst, kunne de ikke mere gå over de åbne marker.

Ved Guds hjælp fandt de hurtigt et sted i plantagen, hvor John mente at de kunne være sikre. Alle var meget glade for at turen var gået godt og i fællesskab takkede de Gud fordi han havde været med dem og hjulpet dem. Før de krøb ned i deres soveposer blev alt det våde tøj hængte til tørre.

Da de vågnede var det langt hen på eftermiddagen, John havde dog været vågen et stykke tid og været ude for at undersøge forholdene.

Ja, sagde John, da de alle havde fået noget at spise, i nat får vi en ny hård tur, vi skal gå cirka 30 kilometer, måske 40, jeg ved det ikke helt præcist. Herren har vist mig i den drøm, at vi skal finde en parkeringsplads et sted langs vejen syd for Niebull, mod Husum, der holder en bil, som venter på os og den skal vi køre med.

30 til 40 kilometer er langt at gå på en nat, men ved Guds hjælp skal vi nok klare det, sagde Mary.

Det er i hvert fald godt at vide, at vi ikke skal ud på flere lange ture, men vil blive kørt der, hvor vi skal hen. Sagde vivian.

Det var ved at blive lyst da de så et skilt 3 kilometer til Niebull, men heldigvis er vi på østsiden af byen, så vi vil blot fortsætte fremad uden om byen, og så hurtig som muligt komme ud til vejen mod Husum, sagde Ib

Ja, og så skal vi forhåbentlig ikke alt for langt mod Husum før vi finder parkeringspladsen, sagde Erling

Gruppen kunne ikke lade være med at juble da de endeligt nåde frem til parkeringspladsen og i løbet af et øjeblik havde de fundet den bil Herren havde sendt efter dem. Selv om Tage og Jette ikke havde ret meget mad tilbage, gav de alligevel det meste af det til de nyankomne.

Nå, sagde John, da de havde spist, hvor går turen så hen ad?

Det ved jeg, sagde Erna, ja det vil altså sige, at jeg ved ikke rigtig hvor vi skal hen, men efterhånden som vi kommer frem kan jeg kende vejen og vi vil til sidst komme til et herberg, hvor der er mange andre af Guds sønner og døtre, som vi så skal følges med.