Over regnbue broen!

Den næste morgen gjorde Ib tegn til at han ville sige noget til dem alle.

Benjamin fik hurtig orden på de forskellige tolke og Ib fortalte nu at han vidste at der i gruppen var nogle som havde prøvet at klatre i bjerge. Disse personer bad han nu om at komme frem foran en mænd og en kvinder kom frem. Hør her sagde Ib. Prøven i dag er at vi skal op over en stejl bjergvæg. Henvendt til de to bjergbestigere sagde Ib, at det nu blev deres opgave at gå frem til den stejle klippevæg og ved hjælp af det udstyr, som de havde i de tre rygsække, at lave en sikker vej af reb og pløkker op af bjergsiden, således at alle kunne komme op på den flade top.

I får to mand med til at hjælpe jer, sagde Ib, der er ca. 5-6 kilometer hen til klippen, og i skal skynde Jer meget derhen for at være klar, når de tre grupper kommer!

Da Max og Solvej stod ved den stejle klippevæg blev de hurtig enige om, at der ville være mange i gruppen, som ville få meget svært ved at komme op. Ja, der vil sandsynligvis også være nogle, som slet ikke kan komme op.

Ejner og Karsten som var gået med hen til klippevægen havde ikke meget forstand på at kravle op af en stejl klippevæg og for dem så opgaven nærmest ud til at være umulig.

Efter at Max og Solvej i nogen tid havde drøftet de forskellige muligheder blev de enige om at det var nødvendig at lave et hejseværk, således at de kunne hejse dem op, som af en eller anden årsag ikke selv kunne eller turde kravle op af klippevægen.

Henvendt til Ejnar og Karsten fortalte Max, at han og Solvej ville klatre op og finde et sikkert sted, hvor de kunne gøre rebet fast. Imedens skulle Ejner og Karsten så fælde nogle af de små træer, som stod i nærheden og hugge grenene af, de skulle bruges til at få hejseværket ud over de fremspring og andre ujævnheder der var, således at de uden problemer kunne hejse et reb sæde op og ned.

Max og Solvej der var øvede bjergbestigere kom hurtig op af det første stykke af klippevæggen, men da de derefter kom til et meget løst og sprødt stykke, hvor det var meget vanskeligt at finde nogle steder, hvor de kunne gøre deres pløkker fast, måtte de bruge al deres erfaring og smidighed for at komme sikker op hvor klippen igen var hård, Max og Solvej kom kun langsomt højere op, klippevægen var langt vanskeligere at komme op af end de havde forventet.

De første fra gruppen var begyndt at dukke op ude i det fjerne.

Langt om længe nåede Max op over klippevægens kant og kort efter var Solvej også kommet op.

Max råbte ned til gruppen, som nu var samlet ved foden af klippen, at der var meget fladt og områder med grønt græs og buske.

Max og Solvej fandt hurtigt et godt sted hvor de ved hjælp af nogle pløkker kunne gøre rebet til hejseværket fast og de træer som Ejner og Karsten havde fældet blev nu hejst op og bundet sammen i den ene ende, hvor der blev gjort en talje fast, den anden ende blev ved hjælp af et stykke reb og nogle pløkker gjort fast i klippen således at den ende med taljen var et godt stykke ude over klippen.

Efter at Max havde lavet et reb sæde blev den firet ned og Max råbte, at nu var man klar til at den første kunne blive hejst op.

Nogle af de unge var meget ivrige efter at være de første til at blive hejst op. Men der var andre, som holdt sig langt tilbage og frygtede for at det blev deres tur.

En efter en blev de hejst op, for de fleste vedkommende skete det uden problemer men et par stykker havde grædt og været meget ulykkelige da de tog plads på reb sædet.

Ib og Benjamin havde i fællesskab ledet ophejsningen og nu var der kun en ældre mand og en ung pige tilbage, begge sad langt væk fra klippen, som om de ville gemme sig og undgå at blive hejst op.

Både Ib og Benjamin forsøgte efter bedste evne at overtale dem til at lade sig hejse op, men intet hjalp. Ib og Benjamin kunne tale med den unge pige, men det var straks vanskeligere for dem at tale med den gamle mand. Ib måtte derfor råbe op til de der var kommet op at de skulle hejse en person ned, som kunne tale med den gamle mand på hans eget sprog.

Da der efter lang tids forsøg på at overtale manden og pigen til at lade sig hejse op. Ikke var lykkedes. Sagde Ib at nu kunne de ikke vente længere, da de skulle videre, enten måtte manden og pigen give sit samtykke til at de blev bundet og hejst op og hvis ikke, ja, så var man nød til at lade dem blive tilbage og drage videre uden dem.

Pigen indvilgede modstræbende i at lade sig binde og hejse op. Hvorimod manden ikke ville give sit samtykke.

Benjamin spurgte nu om ikke de blot kunne binde ham og hejse ham op, men Ib gjorde det helt klart at der ikke under nogen omstændigheder måtte bruges vold eller ved magt tvinge nogen til at gøre noget de ikke selv havde givet deres samtykke til.

Efter endnu et forgæves forsøg, blev de tre en efter en hejst op. Hvorimod den gamle mand efter hans eget ønske fik lov til at blive tilbage.

Det var ikke med glæde, at gruppen gik videre, men alle var enige om at der var blevet gjort alt for også at få den gamle mand med.

Efter at have vandret fremad i ca. en time kom de til et lille oaselignende sted hvor en meget klar kilde kom op fra klippen og hvor et dejligt blødt grønt græstæppe dækkede den jord der var omkring kilden.

Ib gjorde tegn til at alle skulle standse, og sagde så at gruppen skulle blive der natten over. Ved en nærmere undersøgelse af de få buske og træer, som voksede der på steder fandt man forskellige frugter og bær som blev plukket og samlet og lagt på Ibs jakke. Da man efter at havde samlet de sidste bær og plukket alle frugterne, så hvor meget der var, var alle klar over at der langt fra var nok til dem alle, og man blev enige om at børnene skulle have de fleste så måtte de øvrig klare sig med nogle få bær eller en enkelt frugt.

Ib klappede i hænderne og sagde at før de spiste disse frugter og bær ville de takke Gud for at han havde været med dem gennem dagen og at han ville se i nåde til dem gamle mand som ikke ønskede at være med længere. Ib bad en af kvinderne om hun ville holde en takke bøn og bede Herren om at velsigne frugterne og bærrene. Taknemmeligheds og glædes tåre løb ned af alles kinder da de nogen tid efter erklærede at de alle var så mætte at de umuligt kunne spise et eneste bær mere.

Ib bad nu et par af kvinderne om at samle de frugter og bær der ikke var blevet spist sammen, for at man den næste morgen kunne spise det til morgenmad.

En af de mindre piger sagde, at det var ligesom da Jesus velsignede den lille drengs brød og fisk, hvilket fik en til at tage sin Bibel op af lommen og læse denne beretning.

Joh 6,5-13 Da Jesus løftede blikket og så, at en stor skare kom hen imod ham, sagde han til Filip: "Hvor skal vi købe brød, så disse folk kan få noget at spise?" Men det sagde han for at sætte ham på prøve, for selv vidste han, hvad han ville gøre. Filip svarede ham: "Brød for to hundrede denarer slår ikke til, så de kan få bare en lille smule hver." En af hans disciple, Andreas, Simon Peters bror, sagde til ham: "Der er en lille dreng her, han har fem bygbrød og to fisk; men hvad er det til så mange?" Jesus sagde: "Få folk til at sætte sig." Der var meget græs på stedet. Mændene satte sig; de var omkring fem tusind. Så tog Jesus brødene, takkede og delte ud til dem, der sad der; på samme måde også af fiskene, så meget de ville have. Da de var blevet mætte, sagde han til sine disciple: "Saml de stykker sammen, som er tilovers, så intet går til spilde." Så samlede de dem sammen og fyldte tolv kurve med de stykker af de fem bygbrød, som var tilovers efter dem, der havde spist.

Efter at de næste morgen havde spist de sidste frugter og bær. Bad Ib dem om at samle sig omkring ham. Benjamin havde efterhånden fået det meget let, for så snart Ib klappede i hænderne for at sige noget samlede de sig i små grupper sammen med deres tolk alt efter hvilket sprog de talte.

Ib fortalte nu at de i dag ville komme frem til den grotte som de næste tre og et halvt år skal være vort hjem. Men før vi kan komme helt hen til og ind i grotten skal vi over en meget dyb kløft, men Herren vil være med os og vi vil alle komme over i sikkerhed.

Lad os nu gå frem til kløften!

Efter et par timers vandring nåde de frem til den omtalte kløft og Ib klappede nu i hænderne hvorefter de små sprog grupper blev dannet. Hør nu efter, sagde Ib om lidt når solen har passeret den bjergtinde den nu skjuler sig bag så vil der vise sig en regnbue bro over kløften. Det er denne bro vi alle vil gå over.

I kan se den grotte der over, Ib pegede over mod en stor grotte på den anden side af kløften, det er den grotte vi skal bo i. og hør nu godt efter, ingen, jeg gentager ingen må gå ind i grotten, der er mange mørke gange og mange skjulte kløfter, så det er forbundet med livsfare at gå derind.

Ib henvendte sig nu til Ejnar og udpegede der ud over en mand mere. Så snart vi er kommet over, sagde Ib, henvendt til de to mænd, lige så snart vi er kommet over stiller i jer op i grottens indgang og det er så jeres ansvar at ingen kommer ind i grotten. I skal speciel være på vagt over for børn og nogle af de unge. De to mænd nikkede, som tegn på at de havde forstået deres opgave. Ib kaldte nu tre af de lidt ældre kvinder hen til sig og med en høj stemme sagde han, hør efter alle sammen, hør nu hvad jeg har at sige.

Se der over ved siden af grotten, se til venstre for grotten der er nogle frugttræer og bær, her skal vi have plukket frugter og bær således at vi kan få noget at spise i aften og i morgen det bliver jeres opgave at få nogle af de unge til at hjælpe jer med det, sagde Ib henvendt til de tre kvinder som han havde kaldt frem. En sidste ting jeg vil sige er, lad være med at gå længere end nogle få hundrede meter væk fra grotten. På søndag og hele næste uge vil i få lov til at gå længere væk men i dag og i morgen skal i holde jer inden for nogle få hundrede meters afstand fra grotten.

Ib kaldte 2 af de unge piger og 2 af de unge mænd hen til sig og sagde til dem at det nu var deres ansvar at standse alle der forsøgte at gå længere væk.

Jeg ser at regnbue broen nu er ved at komme frem. Alle så hen mod den og udstødte et glædes råb hvor er den smuk!

Det er helt fantastisk!

Pris Herren!

Hør her, råbte Ib og klappede i hænderne, hør efter. Nu tager vi alle hinanden i hænderne og de der er nervøse holder vi tæt ind til os medens vi i en samlet flok går over broen, medens vi synger.

Hånd i hånd jeg går med Jesus,

Lige en sidste ting, når vi er kommet over på den anden side vil regnbue broen stadig være der, men ingen, jeg gentager, ingen må gå tilbage over broen, Ib greb fast i en af de mænd som stod nærmest og befalede ham at stille sig op foran broen og passe på at ingen gik tilbage over broen. Og dog sagde Ib, og dog der er en som kan gå tilbage over broen.

Ib kaldte på Johannes.

Johannes, sagde Ib du kan gå tilbage over broen for om kort tid vil den store lastvogn, som din mor og far kørere med komme her op og så må du gå over og møde dem men du skal have et af de store bregne blade som du kan se der over i hånden og fortælle dem at de skal køre lastvognen over regnbue broen.

Johannes, voksede nogle centimeter og fik tåre i øjnene.

Så tager vi hinanden i hænderne og går i følgeskab over broen.

Hånd i hånd jeg går med Jesus,

hånd i hånd vi følges ad.

Ingen er så kær som Jesus,

ingen går min sjæl så glad.

Kor:

Hånd i hånd jeg går med Jesus,

hånd i hånd vi følges ad.

Gennem livet, gennem døden,

ind i Himlens lyse stad.

Engang hånd i hånd med verden

gik jeg frem i synd og tant;

men jeg slap det alt med glæde,

da mit hjerte Jesus vandt.

Hånd i hånd i sorg og møje,

glæder jeg, så trøster han,

peger opad mod det høje

til det skønne himmelland.

Hånd i hånd, når verden smæder,

og når ingen mig forstår,

hånd i hånd i hjerteglæder,

ja i alle livets kår.

Da de var kommet over på den anden side af kløften og fællessangen var slut. Klappede Ib i hænderne og bad alle han havde givet en opgave at gå på deres pladser Johannes havde ingen ro på sig. Han travede frem og tilbage foran regnbue broen, spejdede efter den store lastvogn. Og endelig efter lang tids venten dukkede den op og med et jubelråb, løb han ud over broen. Moderen og faderen kom ud af bilens førerhus og gav deres søn et stort knus, medens glædestårerne løb ned af deres kinder.

Vi skal der over sagde Johannes og gik hen mod broen medens han vinkede efter forældrene. I skal køre lastvognen over broen, kom nu, den er sikker nok, det er Jesus som har lavet den!

Johannes gik ud på broen og vinkede til sine forældre at de skulle komme efter ham.

Begge forældre krøb smilende op i lastvognens førerhus og kørte frem mod broen.

Johannes gik ligesom en lille general foran, vinkende og råbende som om det var en hundehvalp han skulle have med sig.

Ib, der sammen med nogle af de øvrige i gruppen havde været i færd med at fjerne nogle af stenene i den højre side af grottens indgang kom nu hen til Anton og Annette og bød dem velkommen til grotten, Ib forklarede dem, at lastvognen skulle bakkes ind i højre side af grottens indgang, hvor den skulle blive stående forvognen derimod skal vi bruge, til forskellige ting.

Selv om der ikke var meget plads at komme rundt på med så stor en lastvogn tog det ikke ret lang tid for Anton, at få selve sættevognen ind i højere side af grottens indgang.

Ib kaldte nu på tømmerne og bad dem tage nogle af pladerne fra lastvognen og sætte op hele vejen tværs over i grottens bagerste del således at ingen kan komme ind i grotten.

Ib kaldte på nogle af kvinderne og bad dem om at tage nogle af fødevarerne på lastvognen og sammen med de bær og frugter, som andre var ved at plukke skulle de lave aftensmad.

Efter aftensmaden kaldte Ib på Benjamin og bad han samle hele gruppen, da der var flere, meget vigtige ting, som han ønskede at sige.

Ja, begyndte Ib, da alle var samlet, nu er vi her hvor vi skal være og bo de næste tre og et halvt år, det vil dog sige at vi ikke kommer til at bo her ude i det fri men inde i grotten. Se i, det er således at vi i morgen, fredag slapper af og gør de nødvendige forberedelser til sabbatten. Om formiddag vil jeg bede Benjamin og Anton om at dele et par timer mellem sig, med lovsang, bøn og vidnesbyrd om de ting vi har oplevet den sidste uge. Vi siger, at det skal være fra kl. 9 til 11 med en lille pause imellem. Efter at vi har spist til middag skal vi ud på en sparretur på ca. 5 kilometer, den tur vi skal gå er for at se grænserne til det område, hvor vi kan være under Herrens beskyttelse når vi hele næste uge skal arbejde i området.

Efter aftensmaden vil nogle af de unge tage sig af en times tid med lovsang og vidnesbyrd. Søndag morgen vil vi dele os op i mange forskellige grupper. Elektrikerne skal først og fremmest have El turbinerne ind under vandfaldet så den kan begynde at producere El.

Landmåleren og hans hjælper skal med reb om livet og gode lygter i hånden udforske de mange gange og tegne et kort over dem. Rebet skal de have på for at de altid kan finde tilbage igen.

Alle øvrige bliver delt i tre grupper, den ene skal plukke alt en frugt, nøder og alle de bær der er her omkring. En anden gruppe skal fælde og afgrene de træer som vokser her omkring og den tredje gruppe skal sammen med Anton og Annette sørge for at få baljerne med bær og frugt her hjem og de træstammer som bliver fældet skal også slæbes hjem mandag håber vi at elektrikerne er så vidt at de kan begynde at trække el ledninger rundt i gangene så de kan blive oplyst. Landmåleren skulle gerne være så langt fremme at vi mandag kan danne os et billede af, hvordan det vil være mest praktisk at indrette os.

Vi skal have et forråds rum, hvor alt det spiselige skal opbevares, lægerne skal have et par rum hvor de kan indrette et lille hospital med nogle få sengepladser der skal være sove sale og opholds rum, samt det vigtigste af alt en helligdom eller kirke, men den vil jeg komme tilbage til om lidt.

Når der begynder at komme lys i gangene skal tømreren i gang. Over nogle af de dybe skakter der er, skal der laves et solidt dække og toiletter, over andre skakter skal der også være et solidt dække men her skal være til at kaste affaldet ned. Der skal også være et, sted, hvor man kan blive vasket, og et sted hvor man kan vaske tøjet. Disse ting skal laves på en sådan måde at der ikke er en mulighed for at børn ved et uheld kan falde ned i skakterne.

Fredag, det vil sige næste fredag, vil blive en meget speciel dag for da vil der komme et jordskælv, som vil lukke for grotten.

Der vil derefter kun være en meget lille smal åbning, hvor man kan komme ind og ud.

Nu vil jeg gerne sige lidt mere om helligdommen. Det vil være således, at der altid, 24 timer i døgnet, syv dage om ugen, hver eneste dag i al den tid vi skal være her, skal være mindst en person for, hver ti personer, som er i grotten i helligdommen, hvor de skal tjene Herren med lovsang, vidnesbyrd, studie, oplæsning fra Biblen eller samtaler om de ting der hører Guds rige til. Og hør nu godt efter Satan vil gøre alt hvad han kan for at ødelægge stedet her, han vil på utallige måder søge, at skabe splid og utilfredshed blandt os, men med en gruppe på mindst en for hver ti der hele tiden gør tjeneste for Herren, kan vi være sikre inde i grotten. Hvis en forlader helligdommen f.eks. for at gå et nødvendigt ærinde på toilet og derved ikke er en for hver ti, ja så er der åbnet en dør for Satan og hans onde ånder og dæmoner. Derfor er det meget vigtigt at der altid er fuld kontrol over tjenesten i helligdommen.

Dette træder i kraft ved jordskælvet næste fredag.

Enhver der efter jordskælvet går ud af grotten vil ikke kunne komme ind igen. Der er kun en som kan gå ud og komme ind igen og det er Ole.

Stedet her er som jeg før har nævnt et sted, hvor mange vil komme for at få behandlet deres sår og for at få et tiltrængt hvil. Men ingen af disse vil kunne finde stedet her. Derfor vil Herren lede Ole til at gå ud for at hente disse og lede dem her til.

Det var en ualmindelig dejlig sabbats morgen og da Anton som den første kaldte gruppen sammen var alle i højt humør og meget spændte på alt det der skulle ske de følgende dage. Efter at der var blevet sunget nogle af de dejlige kendte kristne salmer foreslog Anton at man delte sig i små grupper på 2 eller 3 for at prise og takke Gud i bøn for alle de fantastiske ting han allerede gjort for dem og alt det han vil gøre for dem i fremtiden.

Da forsamlingen rejste sig fra bønne sagde Anton at nu ville Annette først fortælle lidt om, hvordan deres tur i lastvognen var gået.

Det første vi gjorde var at følge Ibs råd om at få døren ved førersædet svejset til og få vinduet låst med nogle kiler således at den ikke kunne rulles ned.

Jeg kan sige, at vi er meget taknemmelige for at vi fulgte Ibs råd, for hvis ikke vi havde gjort det, ja så var der i hvert fald et par gange, vi begge var sprunget ud af bilen. En af gangene var da vi troede at vi så en ulykke, hvor det var vores egen bil, det vil sige den personbil vi havde kørt til salen, hvor vi alle mødtes. For os så det ud som om vor søn Johannes sad fastklemt inde i bilen og at bilen brændte. Men det var som vi havde fået at vide et bedrag. Da Anton kom ud af bilen var der ikke sket noget ulykke, det hele var et stort bedrag senere kom vi til en vejspærring, som en bande af lastvogns røvere havde sat op. De sigtede på os med deres geværer og pistoler og beordrede os ud af bilen. Men da de så at døren hvor Anton sad, var svejset til, blev de så forbavsede at de lod os køre. Jeg kunne fortælle mange, mange flere meget fantastiske ting, som Jesus gjorde for os på denne tur, men nu vil jeg lade Anton fortælle om det sidste stykke fra hovedvejen og her op til, hvor vi mødte Johannes.

Anton rejste sig og med tåre i øjnene sagde han, det jeg nu vil fortælle jer om er så vidunderlig og fantastisk, at det overgår selv den mest fantasifulde fantasi. Ser i, de veje vi havde kørt på fra herberget havde været ret gode, men kort efter at vi var kommet ind på den meget smalle og snoede bjergvej, som vi skulle følge for at komme her op til grotten, ja da var der faktisk ingen vej mere, og når der endelig var noget der lignede noget der måske engang havde været en vej, ja så var den så ødelagt at det umulig at køre på den med en firhjul trækker, og det var den vej vi skulle køre med en stor 18 hjulet lastvogn. Fuldstændig umulig og tåbelig at begynde at køre op af en sådan vej, men Annette mente at når Herren havde været med på vor tur indtil nu, og at alt det Ib havde sagt, der ville ske, var sket, ja så måtte vi også tro på at en stor 18 hjulet lastvogn kan køre op af en vej der ikke er der og at Jesus på en eller anden måde ville gøre et mirakel så vi ikke styrtede – mange, mange meter ned i afgrunden. Ja, som Annette sagde så kunne vi forsætte meget længe med at fortælle om Guds undere, men jeg kan se at min tid er ved at være gået og jeg vil derfor slutte med at læse nogle vers her fra Biblen om en oplevelse der må have været lige så fantastisk og vidunderlig som den Annette og jeg har været ude på.

2Mos 14,16 Du skal løfte din stav og række hånden ud over havet og kløve det, så israelitterne kan gå tørskoet gennem havet.

Da Benjamin efter pausen klappede i hænderne for at samle gruppen, forstummede al samtale og Benjamin sagde, først ønsker jeg at vi skal lade vore tanker gå tilbage i tiden og tænke på det Ib sagde, da vi første gang mødtes. "Hvis alle de, som Gud havde påvirket til at møde op, var kommet, havde salen været fuld. Jeg vil i den forbindelse gerne læse noget vers fra Luk 14,16-24 "Jesus svarede: "Der var en mand, som ville holde et stort festmåltid og indbød mange. Da festen skulle begynde, sendte han sin tjener ud for at sige til de indbudte: Kom, nu er alt rede! Men de gav sig alle som én til at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en mark og bliver nødt til at gå ud og se til den. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. En anden sagde: Jeg har købt fem par okser og skal ud at prøve dem. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. Og en tredje sagde: Jeg har lige giftet mig, og derfor kan jeg ikke komme. Tjeneren kom tilbage og fortalte sin herre dette. Da blev husets herre vred og sagde til tjeneren: Gå straks ud på byens gader og stræder og hent de fattige, vanføre, blinde og lamme herind. Og tjeneren meldte: Herre, det er sket, som du befalede, men der er stadig plads. sagde herren til tjeneren: Gå ud på vejene og langs gærderne og nød dem til at komme, så mit hus kan blive fyldt. For jeg siger jer: Ingen af de mænd, som var indbudt, skal smage mit måltid."

Disse mennesker havde muligheden for at komme og være med, men de valgte at blive væk. Senere da vi kørte fra salen hvor vi mødtes, til herberget var der en bil med fire personer, som valgte at gøre noget som de havde fået streng besked om, at de ikke måtte. Da vi med et reb som Guds uigennemtrængelige værn gik uskadte forbi soldater og byger af kugler som blev affyret imod os, var der også en, som valgte ikke at være med mere. For nogle få dage siden var der en ældre mand, som valgte at blive tilbage, da vi skulle op over den stejle klippevæg. Alle disse, kære venner, havde alle muligheden for at være her iblandt os i dag men de valgte ikke at være her.

Herren har ikke åbenbaret for mig, hvad der videre skal ske, men jeg har forstået på Ib, at den spadseretur vi i eftermiddag skal ud på ikke er for at nyde den smukke natur, men for at vi kan få at vide hvor langt vi i næste uge, når der skal plukkes bær, nøder, spiselige planter, urter og frugter og fældes træer kan gå væk fra grotten her og stadig være i sikkerhed for Satan og hans onde ånder.

Hvem skal vi miste i næste uge fordi de vælger at gå uden for det område, Herren har givet os?

Jeg har et enkelt vers, som jeg i denne forbindelse gerne vil læse for jer 1Pet 5,8-11 "Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge; stå ham imod, faste i troen, I ved jo, at de samme lidelser rammer jeres brødre her i verden. Og når I må lide her en kort tid, vil al nådes Gud, som har kaldet jer til sin evige herlighed ved Kristus Jesus, selv udruste, støtte, styrke, grundfæste jer. Magten er hans i al evighed! Amen" hvem vil det lykkes for ham at opsluge?

Jeg håber og beder om, at vi alle står fast således at det ikke lykkes for dæmonerne og de onde ånder der med al deres bedrag ønsker at få en eller flere af os til at falde.

Ef 6,10-20 "I øvrigt, vær stærke i Herren og i hans mægtige styrke. Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet. Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I kan stå imod på den onde dag, overvinde alt og bestå. Så stå da fast, spænd sandhed som bælte om lænden, og ifør jer retfærdighed som brynje, og tag som sko på fødderne villighed til at gå med fredens evangelium. Overalt skal I løfte troens skjold, hvormed I kan slukke alle Den Ondes brændende pile. Grib frelsens hjelm og Åndens sværd, som er Guds ord. Under stadig bøn og anråbelse skal I altid bede i Ånden og holde jer vågne til det og altid være udholdende i forbøn for alle de hellige. - også for mig, om at jeg, når jeg åbner min mund, må få ord til frimodigt at gøre evangeliets hemmelighed kendt, det som jeg i lænker er sendebud for. Bed om, at jeg ved evangeliet må få frimodighed til at tale, som jeg skal."

Vi har nu været igennem nogle prøver de har ikke været behagelige, men de bør have lært os noget om Guds magt, kærlighed og sorg for os.

Jeg ved ikke, hvor meget I har tænkt over det, men måske er de prøver vi indtil nu har været igennem for ingenting at regne mod de prøvelser der venter os. Vi er alle forskellige og vi har alle vore meninger om hvordan vi ønsker at følge Guds ledelse. Nu skal vi til at leve meget tæt sammen i tre og et halvt år! Hvordan vil det gå?

Hvor mange vil gøre oprør og vælge at bryde ud af det fællesskab og sammenhold der er en nødvendighed for at vi kan holde stand mod Satan og hans dæmoners angreb. Husk på, at det der gang på gang var en hindring for Guds velsignelser og omsorg for det gamle Israel, var deres indbyrdes stridigheder og utilfredshed.

Rom 12,16-19 "Hold sammen i enighed. Stræb ikke efter det høje, men hold jer til det lave, og stol ikke på jeres egen klogskab. Gengæld ingen ondt med ondt; tænk på, hvad der er rigtigt over for alle mennesker. Hold fred med alle mennesker, om det er muligt, så vidt det står til jer. Tag ikke retten i egen hånd, mine kære, men giv plads for Guds vrede, for som der står skrevet: "Hævnen tilhører mig, jeg vil gengælde," siger Herren."

1Pet 3,8-9 "Og til slut: Lev alle i enighed, og vis medfølelse, broderkærlighed, barmhjertighed og ydmyghed. Gengæld ikke ondt med ondt eller skældsord med skældsord, men tværtimod med velsignelse, for I er kaldet til at arve velsignelse."

Benjamin havde ret i at turen om eftermiddagen blev en tur hvor det blev meget kraftigt indskærpet, i hvilket område de den følgende uge kunne plukke nøder, bær, frugter og fælde træer.

Den kløft hvor de om fredagen var gået over på en regnbue bro, var den vestlige grænse og her var der ikke noget der kunne friste nogen til at forlade gruppen. Men efter at de var gået et par kilometer mod nord, langs kløften kom de til en temmelig befærdet landevej. Da de havde gået et stykke langs landevejen, standsede Ib og kaldte gruppen sammen her, sagde han, her har vi et af de steder, hvor Satan vil udøve sin evne til at bedrage. Alle som kommer i nærheden af denne landevej vil blive udsat for forskellige former for bedrag. Færdselsulykker, hvor personer jamrede og skrigende om hjælp sidder fastklemt i deres biler. Og mange andre former for bedrag vil alle der nærmer sig denne landevej blive udsat for. Hvis det lykkes for Satan at få en eller flere af jer over den lille grøft, som i kan se løber hele vejen langs landevejen, så har han jer, og i vil ikke kunne komme tilbage. Desværre er det således som i kan se at nogle af de træer vi skal have fældet vokser her langs vejen. Der er, som i også kan se, her at nogle af de frugt træer, som har rigtig mange frugter på sig vokser, så derfor, kan jeg ikke sige til jer at i skal holde jer langt væk fra den del af området, som er her op mod vejen, men jeg vil meget indtrængende bede jer om ikke at lade jer bedrage. Gå herned i små grupper og hold øje med hinanden, hjælp hinanden og hvis en er på vej over grøften så prøv om i kan standse vedkommende før han eller hun når grøften. Hvis ikke så lad være med selv at følge efter.

Lad os gå længer mod øst, til vi kommer til en flod.

Da de kom hen til floden drejede de mod syd og gik langs floden da de var kommet cirka en kilometer frem standsede Ib og bad gruppen om at samle sig. Da dette var sket sagde han at her langs floden ville Satan også være aktiv med sine bedrag. De af jer som kommer til at arbejde med tømmeret, frugter, bær, nøder og spiselige planter skal her være på vagt. I vil se nogle der er ved at drukne og som råber om hjælp. Men det er et bedrag.

Efter at være gået cirka endnu en kilometer mod syd kom de til et meget uvejsomt bjergterræn, her sagde Ib her er det lidt svært at se hvor grænsen går. Over mod vest har vi kløften, mod nord er landevejen og mod øst har vi floden som afgrænser området på en meget tydelig måde, men her mod syd, ja da er grænsen vanskeligere at se, men hvis i ser godt efter så kan i tydelig se at der hele vejen langs det ujævne terræn her, Ib viste med hånden først i den ene retning og så i den anden retning, så kan i se at der er ligesom en kant der hvor jorden hørere op og klippen begynder. Alle kunne nu se at der var en tydelig grænse, men sagde Ib, her er ikke hverken træ til tømmer, frugter, nøder, bør eller spiselige planter, derfor vil jeg sige til jer, hold jer borte fra området her med det ujævne terræn.

Søndag morgen var alle tidligt oppe og alle fik nu en opgave. Elektrikerne gik i gang med at klargøre El-turbinen således, at når der var blevet fældet nogle træstammer som der kunne sættes fast på, at så den kunne blive skubbet ind under vandfaldet.

Landmåleren havde allerede fået den ene ende af en rulle reb bundet omkring livet og med sin tegneblok var han på vej ind i grottens labyrint. Den ene af de to hjælpere havde en stor kraftig lygte i hver hånd, den anden havde et langt målebånd.

En gruppe af kvinderne var, med alle de baljer de kunne bære på vej ned til de frugttræer, buske og planter som voksede langs landevejen. De havde taget et langt stykke reb med som de ville binde hinanden sammen med således at de ikke pludselig kunne løbe ud på landevejen. De havde aftalt med Anton at han om et par timer skulle komme med for vognen og flere tomme baljer, for at hente de baljer der var blevet fyldt. Et par af tømrerne var i fuld gang med at lave noget der lignede et lad, hen over de otte bagerste hjul på for vognen.

Et par af de lidt ældre kvinde havde fået til opgave at holde øje med børnene. Overalt på hele området var der fuld af aktiviteter, alle havde fået en opgave og var beskæftiget. Flere steder blev der plukket frugt, nøder eller bær, andre steder blev der fældet træer og Anton havde nok at gøre med at køre de fulde baljer hjem til grotten og de fleste gange havde han træstammer med på slæb efter for vognen. Ella og Lis havde fået til opgave, at blive hjemme ved grotten for at tage imod de baljer der kom hjem fulde af nøder, frugt, bær og spiselige planter. De havde sat en af tømrere i gang med at lave nogle kasser, hvor de kunne tømme baljerne indhold over i, men selv om det ikke var nogle meget store kasser så, vil det alligevel blive meget besværlig at flytte dem når de bliver fyldt op med nøder, frugt og bør, derfor havde de talt med Ib om at bruge et af de yderste rum til oplagring af fødevare. Ib mente at de var et fornuftig og godt forslag, så nu var Ella og Lis gået i gang med at gøre rent i rummet, således at efter hånden som tømreren var færdig med kasserne kunne de blive stillet på plads derinde før de blev fyldt op.

Sidst på eftermiddagen lød der et jubelråb fra elektrikerne. Nu er der elektricitet og vi kan begynde at trække kabler rundt i gangene så de kan blive oplyste og tømrerne og andre kan få el til deres maskiner.

Det var en gruppe af meget trætte, men også meget glade mennesker der om aftenen kunne se tilbage på resultatet af dagens arbejde.

Ib gjorde opmærksom på at der stadig var meget der skulle gøres først og fremmest gælder det om at få så mange nøder, frugter, bør og spiselige planter her ind i grotten, for selv om Herren kan velsigne således at nogle få frugter og bær kunne være nok så vil han dog ikke gøre et mirakel for den del vi selv har mulighed for at gøre, derfor skal vi fortsætte med fuld styrke at hente nøder, frugt, bær og spiselige planter hjem.

1Kong 17,8-16 "Da kom Herrens ord til ham: "Gå nu til Sarepta ved Sidon og slå dig ned dér. Jeg har givet en enke dér befaling om at sørge for dig." Så gik han til Sarepta, og da han kom til indgangen til byen, gik der netop en enke og samlede brænde. Han kaldte på hende og sagde: "Hent lidt vand til mig i en krukke, så jeg kan få noget at drikke." Da hun gik for at hente det, kaldte han på hende og sagde: "Tag også et brød med til mig!" Hun svarede: "Så sandt Herren din Gud lever: Jeg ejer ikke et brød! Jeg har kun en håndfuld mel i krukken og en smule olie i kanden. Nu er jeg ved at samle et par stykker brænde, og så går jeg hjem og bager brød til mig og min søn; når vi har spist det, kan vi lægge os til at dø." Men Elias sagde til hende: "Du skal ikke være bange! Gå hjem og gør, som du har sagt, men bag først et lille brød til mig, og kom herud med det; bagefter kan du lave noget til dig selv og din søn. For dette siger Herren, Israels Gud: Krukken skal ikke blive tom for mel og kanden ikke mangle olie, før Herren lader det regne på jorden." Så gik hun bort og gjorde, som Elias havde sagt. Og både han og hun og hendes familie fik føden i lang tid. Krukken blev ikke tom for mel, og kanden kom ikke til at mangle olie, efter det ord, Herren havde talt ved Elias."

Med hensyn til træstammerne, ja så kan vi også i morgen forsætte med at fælde så mange som muligt og få dem slæbt her hjem til grotten, men vi kan ikke nå at bruge dem nu, derfor skal de ind i grotten således at når grotten bliver lukket på fredag at de så er her inden for, der vil ikke blive nogen mulighed for at hente dem ind senere.

Kun det mest nødvendige arbejde her i grotten skal fortsætte, da dette arbejde kan fortsætte efter at grotten er lukket.

Elektrikerne fortsætter deres arbejde med at trække kabler rundt i gangene, sagde Ib, så de kan blive oplyste. Tømrerne følger efter for at lukke for de skakter og sprækker der er, og for at bygge toiletter, vaskerum og affaldsskakt. Alt med rengøring og indretning af de forskellige rum må vente, kun det rum som skal bruges til kirke, skal gøres rent og indrettes med nogle bænke og til bænke må vi bruge nogle af de stammer der er fældet.

I løbet af mandagen og tirsdagen fortsatte man med at plukke nøder, frugter, bær og spiselige planter den. Da der mandag aften var en store mængde af træstammer i alle mulige størrelser der hobede sig op uden for grotten, blev man enige om at standse fældningen af yderligere træer. Alle der havde arbejdet langs landevejen og floden kunne berette om, hvordan de gang på gang havde været fristet til at løbe en eller anden tilskadekommen til hjælp, og en af pigerne var lykkelig for at hun havde et reb om livet og var bundet sammen med de øvrige, da hun ellers ville være styrtet ud på vejen, da hun så et lille hjorte kalv, ligge såret ude på vejen og hjorte moderen stod ved vejsiden og kaldte på den.

Onsdag morgen sagde Ib at det i dag var tiden for at få rengjort det rum der skulle bruges som tempel en gruppe gik derfor i gang med at rengøre dette rum. Et par af tømrerne fik til opgave at lave nogle bænke til templet. Ib gav et par andre til opgave at fremstille en syvarmet lysestage, hvor der på hver arm var et lys. Som et symbol på Guds ånd tilstedeværelse.

Sl 119,105 Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti.

2Pet 1,19 Så meget mere fast står profeternes tale for os, og den gør I ret i at være opmærksomme på som på en lampe, der skinner på et mørkt sted, indtil dagen bryder frem, og morgenstjernen stiger op i jeres hjerter.

Et par blev sat til at lave en pult eller talestol, som kunne bruges når der skulle holdes andagter og møder.

1Kor 10,1-6 "Det skal I vide, brødre: Vel var vore fædre alle under skyen og gik alle gennem havet og blev alle døbt til Moses i skyen og i havet og spiste alle den samme åndelige mad og drak alle den samme åndelige drik - for de drak af en åndelig klippe, som fulgte med, og den klippe var Kristus - og alligevel fandt Gud ikke behag i ret mange af dem. De blev jo slået ned i ørkenen. Derved blev de advarende eksempler for os, for at vi ikke skal få lyst til det onde, sådan som de fik det."

Et andet par fik til opgave at lave et lille bord, hvorpå der altid skulle være et glas rent vand fra vandfaldet og nogle af fødevarerne som et symbol op at Guds hver dag sørgede for at alle i grotten kunne få noget at drikke og at spise.

Det sidste par skulle lave et kors, som skulle minde alle om det uendelig store offer, som Gud gav da Jesus frivilligt gav sit liv på Golgatas kors Gal 1,4 "som gav sig selv hen for vore synder for at rive os ud af den nuværende onde verden, efter Guds, vor Faders, vilje!" 1Tim 2,5-6 "For der er én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus Jesus, som gav sig selv som løsesum for alle - det var vidnesbyrdet, da tiden var inde." Tit 2,14 "Han gav sig selv hen for os for at løskøbe os fra al slags lovløshed og skaffe sig et rent folk som sin ejendom, ivrigt efter at gøre gode gerninger."

2Mos 35,30-35 "Moses sagde til israelitterne: "Se, Herren har udvalgt Besal'el, søn af Uri, søn af Hur fra Judas stamme, og fyldt ham med Guds ånd, med visdom og klogskab og indsigt til at udføre al slags arbejde, lave udkast til kunstneriske arbejder i guld, sølv og bronze, gravere i sten til indlægning, udskære i træ, ja, udføre al slags kunstnerisk arbejde. Han har givet både ham og Oholiab, Akisamaks søn fra Dans stamme, evnen til at lære fra sig, og han har fyldt dem med kundskab til at udføre al slags arbejde med indgravering, med kunstfærdig og broget vævning af purpurblåt, purpurrødt og karminrødt stof og fint linned og med almindelig vævning; de skal udføre al slags arbejde og lave udkast til kunstneriske arbejder."

Torsdag morgen blev alle der havde været beskæftiget ude i området sat til at, hjælpe til med at få træstammerne ind i grotten. Da nogle af stammerne var ret store var det et meget hårdt arbejde, men en af dem fandt på at lave et spil, som var gjort fast i klipperne i den inderste del af grotten og med forvognen kunne man så trække de store stammer ind.

Her på eftermiddagen var alle stammerne inde i grotten. Men det var med en vis form for sorg at Anton og Annette måtte lade forvognen blive uden for. Ved aftensmaden bekendte gjorde Ib at toiletter og brusekabiner nu var klar til brug. Ib opfordrede derfor alle til at tage et bad og hvis det var muligt finde noget rent tøj frem, således at alle i morgen ved indvielsen af templet var så rene, som det nu var muligt. I morgen fredag vil vi efter at have spist morgenmad samles i templet, hvor vi vil indvi templet til hellig brug. Derefter vil vi have en kort pause og så vil Herren udpege de personer, som vil få ansvaret for de forskellige ting her i grotten. På et eller andet tidspunkt i løbet af eftermiddagen, jeg har ingen anelse om hvornår, vil Herren ved et jordskælv lukke for grotten, så der kun er en meget lille og smal indgang åben.

For første gang i to uger var det nu muligt at blive rigtig vasket og selv om nogle af de yngste børn ikke ligefrem jublede over at blive vasket, ja så var der overalt stor glæde og jubel over et rigtig bad, det eneste som lagde en lille dæmper på alle var, at der kun var koldt vand. Det var med stor spænding at man fredag morgen bevægede sig ind i templet. Det ene jubel udbrud efter det andet lød fra alle når de kom ind i templet.

Korset bordet med nøder, frugter, bær og det rene vand, talestolen og den syvarmede lysestage. Alt sammen var udført på en måde, som fik tårnene frem i manges øjne og det ene lovprisnings udtryk lød efter det andet.

Ib der ledte indvielses sermonier, fortalte at det var meget vigtig at der altid var en for hver ti personer i grotten, tilstede her i templet. Og da der med jævne mellemrum vil komme besøg, som så ganske vist efter nogen tid vil forlade stedet her igen, er det neget vigtig at der altid er tal på, hvor mange personer, der er i grotten således at der altid kan være mindst en for hver ti i templet.

En anden ting jeg vil bede alle huske på er at dette rum her, er helliget til Gud, det betyder at vi ikke kan tale om hvad som helst her inde. Det betyder også at vor opførsel her i templet til enhver tid bør vise at her er vi på en speciel måde sammen med Herren. Bordet, korset, talestolen og lysestagen er nu hellige ting, som vi altid, skal huske de symbolske betydninger af.

Efter at der var sunget et par salmer og bedt en bøn. Bad Ib alle over 20 år om at skrive deres navn på en af de stykker papir, som lå på talerstolen folde det sammen og lægge det i den pose som han havde hængt op på den nærmeste bænk.

Når i har gjort det, sagde han, så holder vi en kort pause hvorefter vi igen samles her i templet.

Da alle igen var samlet i templet, var det igen Ib som rejste sig for at sige noget. Alle kunne se at han var bevæget, men efter at have sundet sig sagde han. Herren gav mig for nogen tid siden den opgave at førere jer herud til grotten. Denne opgave har jeg efter bedste evne ved Guds hjælp forsøgt at løse. Nu er vi her og min opgave er til ende. Om kort tid, jeg ved endnu ikke hvornår vi jeg forlade stedet her og, Ib holdt en pause, før han med tydelig bevægelse sagde, måske kommer jeg ikke tilbage igen. Stedet her kan ikke være uden ledelse og derfor vil min sidste opgave være at lede den lodtrækning som vi nu vil bede Gud om at lede således at det bliver de personer, som han vælger der får de forskellige opgaver. Hvis vi skulle vælge, ville vi sandsynligvis vælge nogle andre. Men selv om vi nu har været sammen i et par uger kender vi ikke hinanden godt nok til at vi kan sige hvem der skal varetage ledelsen af stedet her, derfor vil vi nu bede Herren om at forordne det således at det bliver de personer, som han ønsker der skal stå for den fremtidige ledelse her i grotten, ligesom man gjorde da man skulle vælge den discipel, som skulle træde i stedet for Judas.

Efter at tre forskellige havde bedt en bøn om Guds ledelse i lodtrækningen sagde Ib. Det er vigtig, at alle slutter op om de der bliver valgt og at alle hele tiden husker på at de ikke er valgt af mennesker men af Herren.

Jeg vil nu bede tre af de unge, under 20 år komme her frem foran.

Jeg vil nu bede jer om, hver at tage en og kun en seddel op af posen. De tre navne, som står på disse tre sedler er de tre der får hovedansvaret for stedet her. Det er dem Herren vil tale til og det er dem der må irettesætte og udelukke, hvis det bliver nødvendig. Kort sagt disse tre vil fra nu af have den øverste myndighed her i grotten.

De første af de unge, tage en seddel op af posen rakte den til Ib, som læste det navn som stod på den.

Benjamin, jeg vil nu bede Benjamin komme her op foran.

Da Benjamin var kommet op foran bad Ib den næste unge om at tage en seddel op og give den til ham.

Ib læste navnet Karsten, og bad ham om at komme op foran.

Derefter bad Ib de sidste af de tre unge tage en navne seddel op af posen.

Ib læste navnet Anton.

Da Anton var kommet op foran, sagde Ib her ser i de tre som Herren har udvalgt til at udgøre den øverste ledelse, her i grotten. Jeg vil bede alle om at respektere disse tre og at huske på at de er udvalgt af Herren, henvendt til de tre sagde i

Ib, sagde, at det var hans højeste og inderligste ønske, at de måtte få et godt samarbejde at de altid ville holde sig nær til Gud og følge de anvisninger og regler, som livet i grotten skulle leves efter.

Ib bad nu de tre sætte sig og idet han henvendte sig til den ene af de tre unge sagde han, at de tre navne de nu blev taget op af posen var de tre der havde ansvaret for tjenesten i templet.

Det første navn var Leif, Per var det næste navn som blev trukket og Lis var den tredje.

Henvendt til de tre, som nu stod oppe forand sagde Ib at det nu var deres ansvar at der til enhver tid, af døgnet rundt var mindst en person i templet for hver ti der var i grotten. Det er også jeres opgave at sørge for at der hver dag blev sat et glas rent vand ind på bordet og at der også altid er et lille udvalg af fødevare på bordet. Da vi har nogle børn her i grotten vil det også være jeres opgave at der med jævne mellemrum er noget i templet for børn og unge.

Henvendt til forsamlingen sagde Ib. Her ser i de tre, som Herren har udvalgt til at være leder af tempeltjenesten, jeg vil bede jer alle om altid at være villige til at tage de tjenester i templet som i bliver bedt om.

Lige en sidste ting, sagde Ib idet han igen henvendte sig til de tre udvalgte jeg vil opfordre jer til at der altid er en af jer som har tjeneste i templet. Og at de første skal være klar til tjeneste umiddelbart efter at vi har spist til middag. Det er således, at vi efter middagen igen samles her i templet og det jordskælv som vil lukke for grotten vil så komme kort tid efter, efter jordskælvet kan de der ikke har tjeneste kan forlade templet, hvis de ønsker det.

Vi vil nu bede om, at få navnene på de tre, som får ansvaret for den fysiske mad, køkkenlederne.

Annette, Ketty og Max er de tre som Herren har udvalgt til at tage vare på denne opgave.

De tre næste, som jeg vil bede om at komme her op foran er de tre, som får ansvaret for de gæster, som hele tiden vil komme på besøg.

Da Ella, Rune og Tom var kommet op foran henvendte Ib sig til dem og sagde at det var dem der skulle tage sig af de gæster der kom, vise dem til rette, hvor de skulle sove, og spise fortælle dem om de retnings linjer der gælder for grotten. Ole, vil så vidt det er muligt give jer besked om, hvornår der kommer gæster og hvor mange. Det er meget vigtigt, at I husker at give beskeden om antal videre til den af tempeltjenerne der har vagt, således at der kan blive sørget for det nødvendige antal i templet.

De sidste tre jeg vil bede om at komme her op foran er de tre som skal sørge for hygiejnen og udseendet af grotten. Det vil også være dem der har tid opgave at, alle i grotten har en rimelig god kondition, ---.

Ib bad nu de tre unge om at tage de sidste tre navne op af posen, således at disse tre også kunne blive præsenterer for gruppen. Da Bodil, David og Bo igen havde sat sig, sagde Ib at der nu var pause indtil efter middagen klokken 13,00 hvor vi samles igen her i templet og afventer jordskælvet som vil lukke grotten.

Nogle få dage efter at grotten var blevet lukket henvendte Ib sig til Ole og bad ham føre sig til toget. Ole ledte Ib ned til jernbanelinien, her skulle de vente indtil der kom et tog, som standsede således, at en af de lukkede godsvogne var lige ud for dem.

Da Ib var kommet op i godsvognen, satte toget sig i gang igen og Ole gik tilbage til grotten.

Arbejdet med at gøre hele grotten klar til at modtage de gæster, som Herren sendte til dem, gik godt fremad. Det lille hospital, var indrettet og klar til at modtage de gæster, som havde behov for det.

Spise og opholdsrummet der var det samme rum var også ved at være færdig. Et par andre rum var indrettet til sovesale. Alt var lavet på en meget primitiv måde, for ganske vist havde lastvognen haft mange ting med, men de bænke, som var i spise og opholdsrummet bestod blot af en rund træstamme med et par ben under til at sidde på og en anden rund, stamme som ryglæn. Bordene var også lavet af de træstammer, som var blevet fældet, men her var der lagt en finerplade over på. Forholdene i sovesalene var også meget primitive. Her var ingen bløde springmadrasser, men blot noget der lignede en bund af tynde stammer eller en spånplade oven på et par bjælker. De fleste af sovepladserne var i etager og da der var mange i hvert rum var der ingen mulighed for et privatliv.