Der køres sydpå!

Tage var ved at spise morgenmad da telefonen ringede, han tyggede hurtig af munden og tog mobiltelefonen.

Det er Tage, sagde han

Det er Ellen, lød det i Tages øre

Hej, sagde Tage, og velkommen til

Jeg ringer blot til jer for at sige, at vi nu om lidt kører sydpå, sagde Ellen

Det lyder spændende, hvor skal i hen, spurgte Tage

Det ved jeg ikke, sagde Ellen, det er først blevet bestemt nu her til morgen. Harry har lige båret begge vore rygsække ud i bilen og er nu ved at samle et par ting mere sammen og så kører vi, så i må have det rigtig godt.

Hov, ja men, Tage prøvede at få mere at vide, men Ellen havde allerede lagt røret på.

Det var da en mærkelig samtale, sagde Tage ide han tastede Harry og Ellens nummer ind for at få en nærmere forklaring, men der var ingen som tog telefonen det var nærmest som om stikket var trukket ud.

Hvad var det, spurgte Jette

Det var Ellen, som ringede og sagde, at de nu kørte sydpå, sagde Tage

Sagde hun ikke andet, spurgte Jette

Jo, hun sagde noget om at Harry havde båret deres rygsække ud i bilen, sagde Tage

Ja, men dem har de jo pakket så de er klar når, vi skal flygte, sagde Jette, tror du at der er en mulighed for, at det er det de mener, at vi skal gøre nu?

Tage så helt forvirret ud og vidste ikke hvad han skulle sige.

Hvis den opringning betyder, at det nu er tiden at vi skal flygte, så skal vi også af sted, så hurtig som muligt, sagde Jette og gik ind i soveværelset og tog de to rygsække frem som de havde stående.

Det var med tungt hjerte, at Ellen og Harry tog afsked med det hus, hvor de havde boet i 12 år og hvor de havde haft så mange gode dage og oplevelser. Men de vidste begge, at det var en Guds engel, der den morgen havde besøgt dem og sagt at de inden middag skulle være på vej sydpå ad motorvej E45. Englen havde ikke sagt noget om, hvor de skulle køre hen, men at de skulle ringe til deres søn Keld og spørge om han ville med ligesom de skulle køre forbi Else, Elly og Karen for at høre om de ville med.

Keld stod klar på parkeringspladsen ved den boligblok i Varde, hvor han boede, da Ellen og Harry ankom. Der blev ikke sagt ret meget for de vidste alle tre, hvorfor og hvordan situationen var.

Hvor skal vi nu hen, spurgte Harry idet han kørte ud på vejen.

Mod Kolding, sagde Ellen

Ellen forklarede Keld, at de skulle vejen rundt efter Else, Elly og Karen for at høre om de ville med og at hun på vej til Varde havde siddet og set på hvilken vej de skulle køre for at komme så hurtig som muligt ud til de tre kristne søstre. Vi kører derfor først til Vorbasse for at få Else med.

Ellen og Harry havde kendt Else helt fra hendes barndom og vidste at hendes forældre havde givet hende og hendes søskende en god kristen opdragelse. Men det havde bekymret Ellen og Harry meget at hun de senere år var begyndt at komme meget sammen med ikke troende. De havde talt med hende om det, men hun havde slået det hen og sagt at hun betragtede det som en form for missionsarbejde.

Harry kørte godt til, dog uden på nogen måde at køre hasarderet eller uforsvarligt, tiden var jo knap så der ville ikke være mange minutter ved de tre søstre til at forsøge at overtale dem til at tage med.

Da de ankom til Vorbasse, fandt de hurtig den gade og det hus, hvor Else boede. Da de kom kunne de se, at hun gik ude i haven, for at hakke ukrudt væk blandt roserne. Harry stod ud af bilen og gik over imod hende. Da Else så ham og bilen råbte hun, at de skulle komme med inden for alle sammen, men Harry sagde til hende, at de havde travlt og meget snart skulle køre igen, så derfor var der ingen tid til at komme med ind, men at han havde noget meget vigtigt at sige til hende. Else kunne ikke forstå dette, og prøvede at gøre indvendinger, derfor sagde Harry med en stemme som lod hende forstå, at dette var meget alvorligt.

Du ved, sagde han, at der kommer en tid da vi der har valgt at leve vort liv efter Guds lov og de anvisninger han har givet, skal flygte.

Ja, sagde Else, men det er da ikke tiden endnu og når det sker, vil vi få meddelelse om det fra præsten.

Else, sagde Harry så indtrængende som han kunne, det er tiden nu, Ellen, Keld og jeg er på vej sydpå, der er ingen tid at spilde, vi kom denne vej forbi for at give dig en mulighed for at komme med os i vor bil.

Jeg kan da ikke bare sådan tage af sted, sagde Else, jeg har min mor, og mine søskende som jeg ikke kan tage fra sådan uden videre, men jeg tror nu heller ikke at vi skal flygte på den måde, jeg er sikker på at Jesus vil være med mig ligesom han har været i over 50 år, så jeg venter til han fortæller mig at jeg skal flygte.

Ja, men tror du da ikke at der er en mulighed for at det er Jesus der har sendt os for at sige til dig at det er nu du skal tage af sted?

Nej, det tror jeg ikke, jeg tror at når det sker, vil det være præsten, der kommer og siger det og at jeg så får god tid til at pakke og tage afsked med min familie.

Harry kunne se at han ikke kunne komme nogen vegne med hende og sagde derfor, farvel og gik tilbage til bilen. Da de kørte væk medens de vinkede til hende var der en tåre som trillede ned af kinden på dem alle tre, i bilen.

Hvem er den næste, spurgte Harry

Det er Karen, sagde Ellen

Er det ikke ved Rødding at hun bor, spurgte Harry

Jo, svarede Ellen

Karen, havde på mange måder haft et hårdt liv med mange problemer, men da hun for nogle få år siden havde lært Ellen og Harry at kende var det som om at hendes liv kom ind i positive faste rammer og der var ingen tvivl i Ellen og Harrys sind om at hun var en af de mest oprigtige kristne de kendte.

Da de kørte op foran huset var de et øjeblik bange for at hun ikke var hjemme, men så huskede de på at det var Herren der havde sendt dem, og der var derfor ingen tvivl om at hun var hjemme, hvilket blev bekræftet da Harry et øjeblik efter ringede på.

Hej, Harry, har du ikke Ellen med?, spurgte hun og så ud mod bilen.

Jo, sagde Harry, men vi har meget travlt og jeg er blot kommet for at sige dig noget. Du ved at vi har talt om at der vil komme en tid da vi skal flygte fordi Det Ny Babylons ledelse vil vedtage nogle love, som gøre det næsten umuligt at leve et liv i overensstemmelse med Guds ord.

Ja, sagde hun, er det tiden nu?

Ja, sagde Harry

Ja, men hvad så, spurgte hun, skal jeg med jer nu?

Ja, sagde Harry, du skal skynde dig at pakke nogle af de mest nødvendige ting.

Kan jeg ringe til mine børn og fortælle dem at jeg tager af sted, spurgte Karen

Nej, men du kan skrive en lille hilsen til dem og lægge dem på bordet, sagde Harry

Der var stor glæde i bilen da Harry og Karen kom hen imod bilen med en kuffert og en håndtaske.

Hvad nu, spurgte Karen

Nu skal vi til Hoptrup for at se om vi kan få Elly med, sagde Ellen, og derfra ja da ved vi faktisk ikke hvad vi skal ud over at vi skal køre syd på ad motorvej E45

Ellen og Harry havde kendt Elly i en del år. Elly var en af den lokale menigheds bærende kræfter og hun var altid rede til at påtage sig de opgaver, som ingen anden ville, men desværre var hun med årene blevet noget forvirret og hun kunne godt spørge om det samme flere gange efter hinanden.

Ja, sagde Harry medens de kørte af sted mod Hoptrup, nu kommer det meget an på hvordan hun har det, for hvis hun har det dårligt og er lige så forvirret som sidste gang vi besøgte hende, så tror jeg ikke at hun tager med.

Tror i da ikke at Jesus kan ordne det således at hun er frisk og klar, kom det fra Karen

Jo, selvfølgelig kan han det svarede, Ellen og Harry i munden på hinanden.

Da de drejede ind på den gade hvor Elly boede, kunne de se at hun var ved at gå ind ad indkørslen til det hus hun boede i.

Nå, sagde Harry, da han nåede hende idet hun var ved at låse døren op, du har nok været på indkøb.

Nej, sagde Elly, jeg skulle have været med bussen til Kolding, men jeg kom for sent, så jeg måtte gå hjem igen.

Jeg tror, at det var Guds plan at det skulle ske, sagde Harry

Elly så forbavset på ham og spurgte, hvad da?

Jo, sagde Harry, vi er kommet for at hente dig, Det Ny Babylon har nu vedtaget en lov, så vi ikke længere kan få lov til at tjene Gud på den måde vi ønsker og vi er derfor nød til at flygte ud til et øde sted ligesom Valenserne, gjorde det.

Kan vi ikke blot nøjes med at tage til Tyskland, spurgte Elly

Nej, svarede Harry, for der gælder den samme lov. Skynd dig nu at pakke nogle ting sammen og kom med os.

Ja, men hvad så med mit lille barnebarn, det kan jeg da ikke rejse fra, jeg har sådan glædet mig til at være sammen med hende og se hende vokse op, jamrede Elly

Efter at Harry i nogle minutter forgæves havde forsøgt at overtale Elly til at tage med, sagde han farvel til hende og gik tilbage til bilen.

Kort efter, at de var kørt fra Elly var de ude på motorvej E45 og på vej sydpå. Hvor de skulle hen, var der ikke nogen af dem der havde en anelse om, englen havde blot sagt at når de havde besøgt de tre tros søskende skulle de køre syd på ad motorvej E45. Pludselig sagde Karen, vi skal køre ind på en rasteplads, der hedder Øster Løgum, den er mellem Haderslev og Åbenrå, og der skal vi vente til der kommer en bil som dytter, når den kører ind på rastepladsen og for at være sikker på, at det er den bil Herren har sendt, skal vi spørge chaufføren om det er den bil Herren har sendt og hvis det er den rigtige bil vil han svare, ja følg mig.

Ok, sagde Harry, så kørere vi ind på denne rasteplads, jeg tror jeg ved hvor den er, vi har kørt forbi den når vi har været i Tyskland for at handle. Så vidt jeg husker er det ikke en meget stor rasteplads, der er hverken kafeteria eller benzintanke, kun et lille toilet.

Rastepladsen Ø. Løgum så nøjagtig ud som Harry havde beskrevet den. Bort set fra en enkelt lastvogn, som holdt med motoren i tomgang, var der ingen biler.

Ved du noget om hvor længe vi skal vente her, spurgte Ellen

Til der kommer en bil som dytter, når den kører ind på rastepladsen og hvor chaufføren på dit spørgsmål om det er den bil Herren har sendt, svarer at vi skal følge ham, svarede Karen

Timerne sneglede sig af sted, og det var ved at blive aften. Der havde i løbet af dagen været adskillige biler inde på rastepladsen, men ingen af dem havde dyttet ved indkørslen. Nu holdt der kun en enkelt personvogn, men den havde til gengæld også holdt der i nogen tid. Nogle gange så det nærmest ud som om, at de der sad i bilen skændtes. Harry kunne se, at bilens førere var en mand og han gættede på at han var omkring 50 år. Ved siden af sad en kvinde, som han gættede på var hans kone. På bagsædet sad en ung pige og en yngre mand. Harry gættede på at det var deres børn.

Efter et nyt skænderi steg manden ud af bilen og kom over mod Harrys bil. Harry åbnede døren og stod ud af bilen.

Efter at de to mænd havde hilste på hinanden, sagde den fremmede, mit navn er Arne, undskyld mig et meget personligt og direkte spørgsmål, men er du en kristen?

Ja, svarede Harry, det er jeg, og det er min kone Ellen, min søn Keld og Karen, som sidder på bagsædet ved siden af min søn Keld også. Vi er alle bekendende kristne, men hvad med dig?

Jeg bekender mig også til at være en kristen, svarede Arne, min kone og mine to børn er også kristne, men vi er nok ikke så oprigtige som vi burde være.

Nå, sagde Harry, det er der vist ikke mange af os der er.

Vi kommer fra Lunderskov og er kørt her til denne rasteplads fordi vi alle på en meget bestemt måde følte, at det er Guds ønske at vi skulle gøre det. Sådan som vi har opfattet det så skal vi vente her indtil der kommer en bil som dytter, når den kører ind på rastepladsen og som siger, at vi skal følge efter den.

Det er også derfor at vi er her, sagde Harry

Fantastisk, sagde Arne, men vi er uenige om, hvor længe vi skal blive holdende her, min kone og specielt mine børn mener ikke at vi skal vente længere.

Og hvad med dig, spurgte Harry

Jeg mener at vi bør vente lidt endnu sagde Arne, men hvor længe har i tænkt jer at blive her?

Det kan jeg sige dig meget præcist, sagde Harry, indtil der kommer en bil, som dytter, når den kørere her ind på rastepladsen.

Ja, men det kan måske vare længe, svarede Arne

Ja, det kan det, svarede Harry, det er kun Herren som ved hvor længe.

Ja, men det kan jo vare flere timer, udbrød Arne forfærdet

Ja, eller flere dage, sagde Harry

Ja, men i har da ikke i sinde at blive her ind til i morgen, spurgte Arne helt forfærdet.

Hvor længe vi skal blive her, er helt og holdent en sag som Gud og Gud alene afgør, svarede Harry

Ja, men hvad så med din kone og de to andre du har i bilen? Spurgte Arne

Harry svarede ved at åbne døren, hvor Karen sad og sagde, jeg tror at I har hørt hvad vi har talt om.

Både Karen, Ellen og Keld nikkede.

Hvad siger du Karen, spurgte Harry, hvor længe har du tænkt dig at blive her på denne rasteplads?

Det er ikke noget at spørge om, sagde Karen ide hun stod ud af bilen, Herren har sagt at vi skal blive her indtil der kommer en bil der dytter, når den kører ind på rastpladsen her, og så bliver vi her, til den kommer!

Ja, men det kan jo vare længe, sagde Arne

Ja, det kan måske vare indtil jul eller endnu længere, svarede Karen

Hvad med dig, Ellen, spurgte Harry

Jeg håber nu ikke at vi skal blive her indtil jul, men hvis det er det vi skal ja så bliver vi her, indtil jul sagde Ellen

Og hvad med dig Keld, spurgte Harry

Jeg er enig med mor og Karen, svarede Keld

Arne så helt forvirret ud og gik fortvivlet omkring, ja, men sagde han så hvad med mad, hvis i vil blive her så længe har i vel ikke mad nok med?

Vi har kun en pakke kiks, men det er ikke noget problem for Herren har mange måder han kan sørge for os på, det har vi mange eksempler på i Biblen, svarede Ellen, der nu også var stået ud af bilen.

Arnes børn og kone som også var stået ud af bilen kom nu hen imod Arne og Harry.

Børnene og jeg har talt om det sagde Arnes kone og vi er blevet enige om at vi kører hjem nu, så hvis du vil med så kan du komme det ellers må du blive her, for vi kører nu.

Arne så fortvivlet på sin kone og børn, hvorefter han spurgte Harry om der var en mulighed for at der kunne blive plads til en mere på bagsædet.

Før Harry nåede at svare, sagde Karen, selvfølgelig kan der det, mener du ikke også det Keld?

Jo, selvfølgelig, sagde Keld, vi rykker blot lidt tættere sammen.

De kunne alle se, at der var tårer i Arnes øjne da bilen med hans kone og to børn kørte af sted.

Lad mig blot være alene lidt, sagde Arne og gik en langsom tur rundt på rastpladsens område.

Da han lidt efter kom tilbage til bilen satte han sig ind på bagsædet ved siden af Karen og Keld.

Arne trak vejret dybt og spurgte så, er der en af jer der kan fortælle mig noget om alt dette her, med at vi skal mødes her på denne rasteplads, hvad skal der ske og hvorfor, der må da være en mening med det, men i er måske ligeså uvidende som jeg er?

Harry vendte sig om mod Arne og sagde, jeg kan godt forstå at du ikke forstår ret meget af alt det der sker. For os her er det ikke noget nyt, men noget vi har været klar over i mange år, at det ville ske. Vi har, ud fra Biblen studeret dette og selv om der stadig er mange ting vi ikke ved noget om eller forstår, så har vi dog en ret god viden om hvad det er der foregår og hvad der vil ske.

Har du hørt om Det Ny Babylon, spurte Harry

Jeg har hørt og læst lidt om det, men jeg forstår ikke rigtig noget af det og hvilken forbindelse har det med det at vi holder her.

Lad mig begynde med at fortælle dig lidt om organisationen Det Ny Babylon.

Den kristne tro bygger på treenigheden, Faderen, Sønnen og Den Hellige Ånd.

Det Ny Babylon bygger også på en treenighed, penge, sex og appetitten. (narkotika, spiritus og mad)

Penge og sex er grænseoverskridende. Hverken politiske overbevisninger eller forskellige religiøse opfattelser, er nogen hindring. Penge og sex er de eneste to ting der kan bruges over for alle uanset politiske og religiøse holdninger.

* Penge - er i dag den alt overskyggende og dominerende magtfaktor i verden i dag. Det er de lande, firmaer og personer der har penge, som helt og uden begrænsning styrere verden i dag. Det er penge og kun penge der er den alt afgørende styrende faktor inden for EU, FN, og NATO. Det er også penge der styrere den måde vi lever på, også når det gælder forurening, og når det gælder fødevare til de tusinde af mennesker der hver dag dør af sult. Blot fordi der er nogle få, som ønsker at tjene flere penge.

* Sex - er den stærkeste og mest dominerende af alle de behov og lyster, som mænd og kvinder har. De moralske begreber om sex er fjernet - de seksuelle lyster får i dag lov til at styre langt den største del af befolkningen i de civiliseret lande. Alt, biler, vaskepulver, benzin, boliger, senge og så videre og så videre sælges i dag ved hjælp af sex. I dag er det således, at en ung pige vælger, at have sex frem for, på en klar og tydelig måde, at vise at hun ikke ønsker det. Og det er mange drenge og mænd som benytter sig af. De vælger steder og situationer, hvor de ved, at det vil vække opsigt, hvis pigen afviser ham. Disse specialister og dem er der utrolig mange af, de ved, at langt den største del af alle piger og kvinder, vælger uønsket sex, frem for at vække opsigt.

* Appetitten - lysten til spiritus narkotika og mad er den tredje ting som Det Ny Babylon har haft succes med at få befolkningen til at være stor forbruger af. I de industrialiserede lande kan over 90 % af alle forbrydelser, på en eller anden måde føres tilbage til brugen af spiritus. Over 90 % af alle de der i dag sidder i fængsel, begår voldelige handlinger, voldtager piger, lemlæster eller dræber mennesker i trafikken, kan føres tilbage til spiritus.

Sygehusene er overfyldte og ventelisterne er flere kilometer lange, hovedsagelig på grund af forkerte spisevaner. Det var på grund af appetitten, lysten til et æble at synden kom ind i verden. 1Mos kap.3. Det er også appetitten der er skyld i at mange, selv blandt de der kalder sig kristne, aldrig finder svaret på spørgsmålet om, hvem Jesus er og hvad han betyder for dem. I de fattige ulandene er mangel på fødevare skyld i, at der hver dag dør tusindvis af mennesker. Det er ved bordet og ved baren, at vi ændrer vore hjerner, fra at være de mest avancerede computere med de bedste programmer, til det modsatte.

En person kan år efter år forsøge at ødelægge sin nyre, ja hele sit legeme ved at drikke spiritus. Når det så endelig, ofte efter mange år er lykkedes, så står hospitalerne rede til at tage imod ham eller hende. De personer, som gennem hele livet har forsøgt at passe på deres legeme, og som i modsætning til den anden har arbejdet i samfundets interesse, for selv at kunne klare sig, men som nu har behov for en hofteopperation eller andre former for hjælp, bliver gang på gang skubbet til side, fordi man først og fremmest ønsker at tage sig af de personer der selv, bevidst har ødelagt deres legeme. Og ikke nok med det, men nu kan de der selv bevist gennem mange år endelig har nået deres mål, et ødelagt legeme, få en præmie for det i form af en erstatning fra de firmaer som fremstiller tobak, spiritus og andre sundhedsskadelige ting.

Man kan sige at det er helt fantastisk, at se hvordan det er lykkedes Det Ny Babylon at få befolkning til i den grad at ødelægge deres eget legeme.

Mange firmaer og organisationer er bygget op som en pyramide. F.eks. ISS og A.P. Møller, der hver består af mellem 150 og 200 firmaer og organisationer. Disse over 150 forskellige firmaer og organisationer optræder som regel som selvstændige firmaer og organisationer, men virkeligheden er den, at de alle styres af en overordnet ledelse. Dette betyder, at denne ledelse har en reel mulighed for at påvirke og styre udviklingen således at den går i den retning som den overordnede ledelse ønsker det. Nu har jeg nævnt ISS og A.P. Møller, men som du ved, er der mange, mange andre firmaer og organisationer der er bygget op på samme måde. Fældes for dem er, at der i toppen af pyramiden er en overordnet ledelse.

Det Ny Babylon er bygget op på næsten samme måde. Øverst i toppen af pyramiden er der en ledelse på 13 personer. I daglig tale kaldes denne ledelse for Q. Du husker nok at jeg sagde at organisationen her på mange måder ligner de pyramider der er kendt fra erhvervslivet, men den adskiller sig dog fra disse på et meget afgørende punkt. I ISS er det bestyrelsen der i toppen af pyramiden bestemmer over ISS pyramiden. Det samme gør sig gældende for A.P. Møller og alle andre firmaer. Hvorimod Q i virkeligheden bestemmer over mange forskellige pyramider, som f.eks. ISS og A.P. Møller.

Q der er den store pyramide, som i virkeligheden består af flere mindre pyramider Det Ny Babylon er den pyramide, som kontrollerer Europa.

Ud over de mange forskellige firmaer og organisationer som pyramiden Det Ny Babylon består af, har den også sin egen lille pyramide, som består af 13 afdelinger, der hver for sig har specialiseret sig inden for et bestemt område, en af dem er f.eks. at udføre lobbyvirksomhed i regeringerne, inden for de forskellige politiske partier, inden for de forskellige trossamfund og sidst men bestemt ikke mindst inden for EU.

Ved hjælp af de 13 forskellige afdelinger er Det Ny Babylon stort set i stand til at styre alt i den retning, det ønskes. Der er blot et eneste område det ikke er lykkedes, at få magt over og dermed også mulighed for at styre, og det er en gruppe fanatiske kristne, som lader Guds søn Jesus Kristus styre hele deres liv og alt hvad de foretager sig. Denne gruppe kommer fra alle de forskellige kristne trossamfund og kalder sig Guds sønner og døtre. Det Ny Babylons ledelse har på alle mulige måder forsøgt, at få dem til at følge de anvisninger og love, som de har vedtaget imod Guds love og retningslinier.

Det er lykkedes for Det Nu Babylon at påvirke præsterne og ledelsen i de forskellige trossamfund, således, at de nu har fornægtet deres Herre og mester, Jesus Kristus og valgt at følge Det Ny Babylons anvisninger. Men i hver eneste af de mange forskellige trossamfund, kristne grupper og bevægelser er der nogle som ikke vil lader sig styre på en almindelig menneskelig måde.

Præsterne og de forskellige trossamfunds ledere har tilsyneladende ingen kontrol over disse mennesker. Det store flertal af de kristne har Det Ny Babylon ingen problemer med. De er kun kristne af navn og lader sig styre af deres præst. Men den gruppe jeg her henviser til vil ikke følge præstens eller ledelsens anvisninger. De følger kun det der står skrevet i Biblen!

Det Ny Babylon har forsøgt på utallige måder at få kontrol over disse mennesker, men indtil nu er alt slået fejl. Man har forsøgt med penge, men mærkelig nok er det umulig at købe disse Guds sønner og døtre til at afvige fra deres tro. Penge er ellers en metode der er benyttet med meget stor succes over for andre. Selvfølgelig er det lykkedes for Det Ny Babylon at få nogle få væk fra Biblens lære, enten ved at håne og spotte dem for at være anderledes og for at følge en gammeldags bog som Biblen og den Gud den fortæller om, og som er himlen og jordens skaber.

Timerne var fløjet af sted, medens Harry havde fortalt om Det Ny Babylon. Klokken var nu otte og det var blevet mørkt. Og da han holdt en pause sagde Ellen, jeg tror at vi skal dele den pakke kiks vi har. Vi har ingen ting at drikke med, men da jeg i eftermiddags var henne i huset, hvor der er toiletter, så jeg at der var en vandhane, hvor de der er tørstige kan tage vand.

Ja, sagde Arne, jeg er helt slået ud over det jeg her har hørt om Det Ny Babylon. Jeg fatter det ikke. Jeg tror, at det første skal fordøjes.

Det skal det, sagde Karen, da jeg første gang hørte om det Harry her har fortalt, forstod jeg ingenting af det. Så Ellen og Harry måtte flere gange fortælle mig om det før jeg begyndte at forstå blot en lille smule af det.

Efter at de havde spist kiksene, sagde Ellen, jeg tror at vi alle vil have godt af lidt motion, så derfor foreslår jeg at vi alle står ud af bilen og går eller løber nogle raske ture rundt på parkeringspladsen her. Vi har alle været så optaget af det der er sket så vi slet ikke har fået strakt benene. Jeg tror at vi skal blive her i nat, så det vil gøre godt med lidt motion før vi prøver på at sove nogle timer. Det bliver ikke den mest behagelige måde at sove på, men heldigvis er det meget mildt i vejret og vi har da også et par tæpper i bilen, hvis det bliver koldt. Selv om der ikke er stor fare for at vi alle sover på samme tid, så vil det nok være klogt at lave en vagtordning, så vi er sikre på at komme med når den bil som Herren sender efter os, kommer.

Det gjorde godt at få rørt benene og få blodomløbet i gang igen.

Arne havde et utal af spørgsmål om det, Harry havde fortalt, derfor var det ganske naturligt, at de gik sammen.

Nattens timer sneglede sig af sted, alle var derfor meget glade da det begyndte at blive lyst. Ingen af dem havde sovet ret meget og Karen klagede over at da hun lige var faldet i søvn, så blev hun vækket fordi det var hende der skulle holde vagt.

Hvordan mon Gud sender os noget morgenmad, spurgte Keld.

Det er ikke godt at vide, sagde Karen, men jeg er sikker på at han finder på en måde.

Det kan godt være, at vi alle kommer til at sulte et stykke tid, sagde Ellen, men jeg er helt sikker på at ingen af os, hverken dør af sult eller bliver syge fordi vi ingen mad får et stykke tid.

Vand er det vigtigste, sagde Keld, man kan forblive i live i mange dage uden mad, men kun en meget kort tid uden vand eller anden væske, og vand har vi jo i toilet huset.

Jeg kan høre, at du er spejder, sagde Karen, men står der ikke noget i Bibelen om at vi er sikre på at få noget at spise?

Jo, sagde Ellen og tog sin Bibel frem, nu skal jeg finde det.

Efter at hun havde bladet lidt i sin bibel sagde hun, her står det, det er Es 33,15 og 16, hvor der står.

"Den, som vandrer retfærdigt og taler sandt, den, som forkaster undertrykkelsens vinding og holder hænderne borte fra bestikkelse, den, som stopper ørerne til for ikke at høre om mord og lukker øjnene i for ikke at se ondskab, han skal bo i det høje, han får en knejsende klippeborg. Han får sit brød, han er sikret sit vand."

Et andet godt vers, som jeg synes at vi også skal have med er Salme 23, hvor der står at Jesus er med os, alle dage under alle forhold, han vil aldrig svigte os.

"Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, han lader mig ligge i grønne enge, han leder mig til det stille vand. Han giver mig kraft på ny, han leder mig ad rette stier for sit navns skyld. Selv om jeg går i mørkets dal, frygter jeg intet ondt, for du er hos mig, din stok og din stav er min trøst. Du dækker bord for mig for øjnene af mine fjender. Du salver mit hoved med olie, mit bæger er fyldt til overflod. Godhed og troskab følger mig, så længe jeg lever, og jeg skal bo i Herrens hus alle mine dage."

Lad os også læse Matt 28,20, hvor der:

"og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende."

Lad os folde vore hænder, sagde Ellen.

Kort efter, at Ellen havde afsluttet sin bøn om Guds hjælp og omsorg for dem, kørte der en af Schulstads brød biler ind på parkeringspladsen.

Der kommer Jesus med brød, sagde Karen.

Harry stod ud af bilen og gik hen til lastvognen fra Schulstad. Kort efter kom han tilbage med fire rugbrød. Chaufføren sagde, at indpakningen på disse brød var gået i stykker så, hvis vi kunne bruge dem, måtte vi få dem.

Vejret var ualmindelig fint, og de blev derfor enige om. At sætte sig ved et af de borde med bænke der var der på rastpladsen.

Lad os takke Gud for brødene, sagde Ellen og bad en kort takke bøn. Under måltidet kom der mange sjove bemærkninger om vand og brød, men alle var glade og meget taknemmelige for, at de kunne spise sig mætte.

Nå sagde Harry i det han henvendte sig til Arne, er du frisk til at høre mere om, hvorfor vi holder her og hvad det er der sker i verden?

Ja, sagde Arne, jeg glæder mig meget til at høre mere. Jeg synes, at jeg allerede begynder at forstå meget af det. I aftes under vor motionstur fik svar på nogle af de spørgsmål, jeg havde.

Det er i orden, sagde Harry.